Buprenorphine "Sandoz" bruges til behandling af

Smerter

Dispenseringsformer

depotplastre

Buprenorphine "Sandoz" depotplastre

N02AE01
 

Buprenorphine "Sandoz" er et stærkt smertestillende middel. 

 

Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel
Husk at fjerne gamle plastre, før et nyt plaster sættes på huden.  

 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Buprenorphine "Sandoz" anvendes ved stærke smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige.
Midlet er ikke egnet til behandling af akutte smerter. 

Dosering

Findes som depotplastre.  

  • Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad.
  • VoksneBegyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 plaster 5 mikrogram/time. Plastret skiftes hver 7. døgn. Dosis bør tidligst justeres efter 3 døgn.


Bemærk: 

  • Depotplastret skal anbringes på skiftende steder for at undgå irritation af huden.
  • Depotplastret må ikke klippes over.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag på påføringsstedet.
Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning.
Hovedpine, Svimmelhed, Søvnighed.
Hudkløe, Rødme.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed.
Diarré, Mavesmerter.
Afslapning af karrenes muskler, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød.
Brystsmerter.
Angst, Depression, Forvirring, Nervøsitet, Søvnløshed, Ændring i hudens følesans.
Hududslæt, Øget svedtendens.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forhøjet blodtryk, Kredsløbsforstyrrelser.
Opstemthed, Sløvhed, Uro og rastløshed.
Allergiske reaktioner.
Manglende vandladning.
Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Nedsat vejrtrækning.
Hallucinationer, Talebesvær.
Seksuelle forstyrrelser.
Synsforstyrrelser.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • alvorlige vejrtrækningsproblemer
  • den sjældne sygdom myasthenia gravis.

Særlige advarsler

  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller lunger samt ved akut alkoholforgiftning.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.

Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel: 

Der er set flere eksempler på: 

  • at man glemmer at fjerne det gamle plaster, før det nye sættes på. Så får borgeren en overdosering, da der stadig er medicin tilbage i plastret.
  • at plastret har siddet et sted, hvor patienten selv har kunne fjerne det - og i enkelte tilfælde tygget på det og dermed fået en overdosering.
  • at man har overset plastret og samtidig er begyndt at give medicinen som tabletter. Så får borgeren en overdosering.

Overdosering kan medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død. 

 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Buprenorphine "Sandoz"s sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Buprenorphine "Sandoz"s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Buprenorphine "Sandoz" kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser.
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide.
  • Bør ikke anvendes i de sidste 2 uger før forventet fødsel på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.
Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. 

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af Buprenorphine "Sandoz" medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
Buprenorphin er et morfinlignende middel, der løbende frigives fra plastret i løbet af 7 døgn.
Virkningen indtræder efter 12-24 timer. Den fulde effekt ses først efter 3 døgn. 

Håndtering og holdbarhed

  • Absorptionsareal:
    • 5 mikrogram/time: 6,25 cm2
    • 10 mikrogram/time: 12,5 cm2
    • 15 mikrogram/time: 18,75 cm2
    • 20 mikrogram/time: 25 cm2
  • Plastrets yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
  • Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Lægemiddelformer

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 5 mikrogram/time, 10 mikrogram/time, 15 mikrogram/time eller 20 mikrogram/time buprenorphin over 7 dage. 

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depotplastre 5 mikrogram/time 4 stk. 22,80
Recept depotplastre 10 mikrogram/time 4 stk. 25,55
Recept depotplastre 15 mikrogram/time 4 stk. 561,45
Recept depotplastre 20 mikrogram/time 4 stk. 215,90

Substitution

depotplastre 5 mikrogram/time kan substitueres med:
Buprefarm Orifarm Generics, Buprenorphin,  5 mikrogram/time
Bupremyl Mylan, Buprenorphin,  5 mikrogram/time
Buprenorphine "Glenmark" Glenmark Pharmaceuticals Nordic, Buprenorphin,  5 mikrogram/time
Buprenorphine "Teva" TEVA, Buprenorphin,  5 mikrogram/time
Norspan Mundipharma, Buprenorphin,  5 mikrogram/time
 
depotplastre 10 mikrogram/time kan substitueres med:
Buprefarm Orifarm Generics, Buprenorphin,  10 mikrogram/time
Bupremyl Mylan, Buprenorphin,  10 mikrogram/time
Buprenorphine "Glenmark" Glenmark Pharmaceuticals Nordic, Buprenorphin,  10 mikrogram/time
Buprenorphine "Teva" TEVA, Buprenorphin,  10 mikrogram/time
Norspan Mundipharma, Buprenorphin,  10 mikrogram/time
 
depotplastre 15 mikrogram/time kan substitueres med:
Norspan Mundipharma, Buprenorphin,  15 mikrogram/time
 
depotplastre 20 mikrogram/time kan substitueres med:
Buprefarm Orifarm Generics, Buprenorphin,  20 mikrogram/time
Bupremyl Mylan, Buprenorphin,  20 mikrogram/time
Buprenorphine "Glenmark" Glenmark Pharmaceuticals Nordic, Buprenorphin,  20 mikrogram/time
Buprenorphine "Teva" TEVA, Buprenorphin,  20 mikrogram/time
Norspan Mundipharma, Buprenorphin,  20 mikrogram/time
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-01-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. maj 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...