Treo®

Treo Citrus
N02BA51
 

Treo® er et svagt smertestillende middel. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Treo® anvendes ved svage smerter og migræne

Dosering

Findes som brusetabletter. 


Smerter 

  • Voksne. Sædvanligvis 1-2 brusetabletter højst 4 gange i døgnet.

  

Migræne 

  • Voksne. 2 brusetabletter højst 4 gange dgl. Bør maksimalt anvendes i 9 dage per måned.

  

Bemærk: 

  • Brusetabletterne opløses i et glas vand.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød.
Tendens til blødninger.
Almindelige (1-10%) Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Opkastning.
Hurtig puls, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hovedpine, Rysten, Søvnløshed.
Nældefeber.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Ikke almindelige (0,1-1%) Svimmelhed.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Tinnitus.
Øresusen (tinnitus) eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på forgiftning.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID.
  • mavesår, frisk maveblødning eller generel tendens til blødning.

  

Alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed (Reyes syndrom) er beskrevet i få tilfælde hos børn behandlet med acetylsalicylsyre for influenza eller skoldkopper. Om acetylsalicylsyre er en medvirkende årsag hertil, er endnu uafklaret. 

Særlige advarsler

  • Må ikke anvendes til børn uden lægens anvisning.
  • Treo® skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
  • Treo® skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer.  
  • Indholdet af natrium i brusetabletter kan forværre tendensen til væskeophobning i kroppen.

  

Natriumindhold 

  • 1 brusetablet indeholder natrium svarende til ca. 878 mg natriumchlorid.
    Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ved samtidig behandling med midler mod gigt og smerter (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) er der øget risiko for mavesår.
  • Ved samtidig behandling med NOAK (ikke vitamin-K antagonister) er der øget blødningsrisiko.
  • Treo® kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler og af methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Treo®.

Graviditet

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Små mængder koffein kan gå over i modermælken. Ved anvendelse i længere tid er der risiko for bivirkninger hos barnet. Kan anvendes i korte perioder efter aftale med lægen.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne. Dog 7 døgn, hvis dit blod skal anvendes til fremstilling af blodpladekoncentrat.

Virkning

Virker smertestillende og febernedsættende (acetylsalicylsyre). Caffein forstærker den smertestillende virkning. 

Lægemiddelformer

  • Brusetabletter.1 brusetablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA) og 50 mg caffein.
  • Treo® Citrus, brusetabletter.1 brusetablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA) og 50 mg caffein.  

Hjælpestoffer

Smag:
Citron : brusetabletter 500+50 mg (citrus)

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb - ikke kun fra apotek - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg 10 stk. ikke fast pris
Håndkøb - ikke kun fra apotek - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg 10 stk. ikke fast pris
Håndkøb - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg 20 stk 40,00
Håndkøb - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg 20 stk. 40,00
Recept brusetabletter 500+50 mg 60 stk. (3 x 20) 103,20

Identifikation og foto

Brusetabletter  500+50 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 20 x 20
brusetabletter 500+50 mg
 

Brusetabletter  500+50 mg  (citrus)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 20,2 x 20,2
brusetabletter 500+50 mg (citrus)
 
 
 

Revisionsdato

2013-04-08. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...