Galdeblærebetændelse
Hvad er Galdeblærebetændelse?
Galdeblærebetændelse (cholecystitis) skyldes som regel galdesten.
Galde dannes i leveren og opbevares i galdeblæren, indtil kroppen har brug for den. Galde består bl.a. af kolesterol, galdesalte og bilirubin. Galdesaltene er vigtige for fordøjelsen, da de nedbryder fedt i maden. Bilirubin er det farvestof, som giver afføringen sin brune farve.
Symptomer
Galdeblærebetændelse begynder næsten altid med et galdestensanfald, hvor du har stærke smerter, ofte under den højre ribbenskant. Galdestensanfaldet begynder pludseligt og bliver værre i løbet af den første times tid. Som regel får du kvalme og opkastning og har svært ved at finde ro. Hvis galdestenen ikke passerer, kan der komme galdeblærebetændelse med feber på 38-38,5°, og smerterne bliver ved. Samtidig vil der ophobes galdefarvestoffer (bilirubin), og der udvikles gulsot. Ophobningen af galdesalte i huden kan give kraftig hudkløe.
Hvordan forløber sygdommen?
Galdeblærebetændelse varer normalt omkring 1 uge. I de fleste tilfælde er det ikke farligt, og det fører kun sjældent til komplikationer. Men det kan blive alvorligt, og du kan udvikle blodforgiftning med bakterier, få en byld i galdeblæren, eller der kan gå hul på galdeblæren.
Hvem får sygdommen?
Galdeblærebetændelse er en almindelig sygdom, og risikoen for at få den stiger, jo ældre vi bliver. Cirka 1.500 personer bliver indlagt hvert år i Danmark med galdeblærebetændelse.
Galdeblærebetændelse rammer hyppigere kvinder end mænd. Derudover er der øget risiko, hvis du er overvægtig, gravid, har diabetes eller tidligere har haft galdestensanfald. Langt de fleste, der får sygdommen, har sten i galdeblæren.
Hvad er årsagen til galdeblærebetændelse?
Betændelsen opstår, fordi en galdesten sætter sig fast i galdeblærens udløbsgang, så galdeblæren ikke kan tømme sig. Det fører til en irritationstilstand, der forværres ved, at der oven i kommer en infektion med bakterier.
Undersøgelser ved galdeblærebetændelse
Den vigtigste undersøgelse er en ultralydsundersøgelse af din galdeblære. Derudover vil en blodprøve vise, at du har mere af det gule galdefarvestof i blodet end normalt.
Behandling af galdeblærebetændelse
Medicinsk behandling
Selve galdestenssmerterne behandles med smertestillende og betændelsesdæmpende medicin (NSAID) som indsprøjtning.
Kirurgisk behandling
De fleste med galdeblærebetændelse får fjernet galdeblæren inden for få dage ved en kikkertoperation. Hvis der er gået længere tid, eller man ikke kan tåle operation, lægges der et rør gennem huden ind i galdeblæren så galden kan komme ud. Hvis temperaturen kommer over 38,5°, bliver du i de fleste tilfælde behandlet med antibiotika.
Lægemidler
Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men virker ogå på en del andre bakterietyper.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.
Smalspektret penicillin smager ikke godt, hvilket kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola.
Andre penicilliner

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Aminoglykosider

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne.
Cefalosporiner

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Fluorquinoloner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod KOL.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|