Depression
Hvad er Depression?
Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Depression betegner en udtalt sygelig nedsættelse af humør, energi og lyst i mindst 2 uger.Symptomer
Når humøret er nedsat, er man ikke kun nedtrykt, man har også mindre lyst til og interesse for dagligdags ting, nedsat energi, og man bliver let træt. Humøret er som regel dårligst om morgenen og bedres lidt op ad dagen. Ud over det dårlige humør kan du have mange andre symptomer, fx:
- søvnbesvær
- vanskelighed med at træffe beslutninger og med at koncentrere dig
- tilbøjelighed til selvbebrejdelser og skyldfølelse
- fysiske symptomer i form af smerter, trykken og muskelspændinger
- tankerne kan kredse om død eller selvmord
- du kan miste appetitten og tabe flere kilo i vægt.
De fleste deprimerede tænker langsomt og virker hæmmede i deres bevægelser. Der er dog nogle, som bliver meget urolige, rastløse og angste under en depression. Ved de sværeste depressioner kan den syge helt mistolke omgivelserne og mene, at han eller hun er skyld i krige og hungersnød.
Sværhedsgraden kan svinge fra de lette depressioner, hvor man med nød og næppe kan klare hverdagen, til de svære, hvor man er helt handlingslammet og føler, at livet slet ikke er værd at leve. Der er en betydelig risiko for selvmord ved depressioner.
Hvordan forløber sygdommen?
Uden behandling varer en depression cirka 6 måneder, men der er store variationer. Hos nogle kan den vare et år. Depressioner kan komme igen efter kortere eller længere tids forløb (måneder til år). Hvis man har en tendens til at få depressioner, får man i løbet af livet typisk 4-5 perioder med depressioner, men nogle får mange anfald i løbet af livet, og efterhånden kan depression blive kronisk.
Nogle får kun depressioner - det er det mest almindelige. Andre kan få perioder, hvor humøret er unormalt løftet, og de er meget foretagsomme - se mani. Denne lidelse kaldte man tidligere for manio-depressiv psykose, men i dag hedder den bipolar affektiv sindslidelse.
Hvem får sygdommen?
Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få en depression er 10 % for mænd og 20 % for kvinder. Det er høje tal, som dækker over alle depressioner, lige fra de mildeste til de sværeste. Tilstande med både depression og mani er langt sjældnere, cirka 1-2 % for begge køn.
Hvad er årsagen til depression?
Der er en meget tydelig genetisk (arvelig) tilbøjelighed til bipolar affektiv sindslidelse, men langt mindre for de andre depressioner. De egentlige årsager kender vi ikke, men en lang række belastninger af biologisk, psykologisk og social art kan udløse en depression. I mange tilfælde kan vi dog ikke pege på noget konkret.
Undersøgelser ved depression
Lægen stiller diagnosen efter en grundig samtale og vurderer depressionens sværhedsgrad. Lægen må udelukke, at symptomerne skyldes en fysisk sygdom.
Behandling af depression
Det er vigtigt, at man sammen med en eventuel medicinsk behandling får oplysninger, støtte og vejledning omkring sygdommen og om dine muligheder for at mildne og forebygge symptomerne. Ved lette depressioner kan samtaleterapi være tilstrækkeligt.
Medicinsk behandling
Antidepressiva er lægemidler, der kan normalisere symptomerne ved en depression, og de bruges især til at behandle moderate og svære depressioner. De kan også forebygge, at man i fremtiden får nye perioder med depression. Der findes mange forskellige typer af antidepressiva. Stofferne virker på forskellige måder og har forskellige bivirkninger.
Ved depression sker der en forstyrrelse af forskellige kemiske processer i hjernen. Antidepressive lægemidler normaliserer i løbet af 3-8 uger gradvis alle symptomer ved depression. Det sker ved en påvirkning af aktiviteten af et eller flere af hjernens signalstoffer. Herved normaliseres overførelsen af nerveimpulser i hjernen. Det er især påvirkning af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som forbedrer humøret, hvorimod bivirkningerne skyldes påvirkning af andre signalstoffer, især acetylkolin og histamin.
Man skelner ofte mellem klassiske og nyere antidepressiva, afhængigt af hvornår de er blevet markedsført. Som tommelfingerregel påvirker de nyere færre signalstoffer, og de har færre bivirkninger.
Du kan få mere information om depression på hjemmesiden DepNet.dk.
Lægemidler
SSRI-præparater
Denne gruppe af nyere midler mod depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales desværre i medierne misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx benzodiazepiner.
Midlerne benyttes både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af angst og tvangstilstande.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
SNRI-præparater
Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
NaSSA-præparater
Mianserin virker bedst ved moderate depressioner. Som andre antidepressiva normaliserer det gradvist de depressive symptomer. Midlet kan bruges alene, men det anvendes ofte i kombination med andre antidepressive midler for at drage fordel af stoffets beroligende virkning og for at få en stærkere antidepressiv effekt.
Mianserin påvirker især signalstoffet noradrenalin i hjernen. Dette antages at være virkningen bag den antidepressive effekt. Stoffet påvirker også signalstoffet histamin. Det giver en beroligende effekt. Nogle patienter tager på i vægt af midlet.
NaSSA er en forkortelse af den engelske betegnelse "Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Tricykliske antidepressive midler
Antidepressive midler af denne type har været på markedet i mere end 50 år. Man har således en omfattende erfaring med midlernes virkninger og bivirkninger. Midlerne har flere bivirkninger end de nyere antidepressiva, og forgiftninger med dem kan være livsfarlige.
Midlerne benyttes både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Det er muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient ved at måle mængden af medicin i blodet.
Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner.
MAO-hæmmere
MAO-hæmmere (Mono-Amino-Oxidase-hæmmere) hæmmer enzymet monoaminooxidase, der har betydning for nedbrydningen af en række signalstoffer i hjernen.
Den ikke-selektive MAO-hæmmer isocarboxazid anvendes mod depression.
Selektive MAO-hæmmere opdeles i:
- MAO-A-hæmmere som anvendes mod depression
- MAO-B-hæmmere som anvendes mod Parkinsons sygdom.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Midler til normalisering af døgnrytmen
Der er mange undersøgelser, der har vist, at der er en sammenhæng mellem depression og forstyrrelser af døgnrytmen. Agomelatin påvirker melatonin-systemet og kan hjælpe til at døgnrytmen bliver normal, hvilket kan have en gunstig effekt på depressionen. Midlet øger også hjernens frigivelse af signalstofferne noradrenalin og dopamin.
Da midlet virker på en anden måde end de andre antidepressive midler, er bivirkningerne også anderledes - bl.a. ser man ikke de seksuelle bivirkninger, der kan være et problem ved nogle af de andre midler.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Andre midler, der virker på serotonin-systemet
Lægemidlet ligner rent virkningsmæssigt flere andre antidepressiva, men har en særlig regulerende virkning på serotonin-systemet sammen med en hæmmende virkning på serotonintransportøren.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Esketamin
Esketamin er et middel, der kan forsøges:
- Hvis man har været gennem flere behandlingsforsøg med anden medicin og andre former for terapi, uden det har haft den ønskede virkning.
- Der er behov for korttidsbehandling af akutte symptomer.
Midlet tages sammen med et andet middel mod depression, fx enten et SSRI- eller et SNRI-præparat.
Esketamin optages dårligt gennem munden og tages derfor som næsespray 1-2 gange om ugen.
Da der er risiko for en række bivirkninger, lige efter man har taget midlet (bl.a. stigning i blodtrykket, forstyrrelse af sanserne og angstanfald), skal man efterfølgende overvåges af en læge eller en sygeplejerske i normalt mindst 1 time.
