Lymfeknudekræft

Hvad er Lymfeknudekræft?

Ved lymfeknudekræft (malignt lymfom) ændrer normale lymfeknudeceller sig til kræftceller. Det er vigtigt at skelne dette fra andre kræftformer, som kan brede sig (danne metastaser) til lymfesystemet og invadere lymfeknuder, fx » brystkræft eller » lungekræft.

Der findes to hovedtyper af lymfeknudekræft: Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom. Ved Hodgkin lymfom findes en speciel lymfekræftcelle, der ikke findes ved non-Hodgkin lymfom. 

Hvordan forløber sygdommen?

Når lægen har stillet diagnosen på lymfom-sygdommen og har et overblik over, hvor udbredt sygdommen er, skal du behandles. Behandlingen består af stråling, kemoterapi eller kombinationer heraf.

Normalt betyder behandlingen, at lymfomet bliver fjernet, og du bliver helbredt. Nogle patienter får dog tilbagefald efter tilsyneladende helbredelse, og skal herefter have yderligere kemoterapi.

Nogle undertyper af non-Hodgkin lymfomer har ganske langsom celledeling, og kan holdes i ro med kemoterapi som tabletter i små doser, men helbredelse ved disse typer er ikke mulig. 

Hvem får sygdommen?

Lymfomer er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder, og sygdommen ses med størst hyppighed i den vestlige verden. 

Hodgkin lymfom rammer typisk unge voksne, non-Hodgkin lymfom ses med øget hyppighed med stigende alder. Der er ca. 700 tilfælde af non-Hodgkin lymfom og ca. 100 tilfælde af Hodgkin lymfom i Danmark om året. 

Hvad er årsagen til lymfeknudekræft?

Man kender ikke årsagen til lymfeknudekræft. Patienter med nedsat immunforsvar, » AIDS-patienter og patienter, der får immunundertrykkende behandling, har øget risiko for at udvikle lymfeknudekræft. 

Undersøgelser

Lægen vil fjerne en af dine lymfeknuder eller et stykke af en lymfeknude (biopsi) og undersøge det under mikroskop. Hvor meget sygdommen har bredt sig, vil du få undersøgt ved scanning (ultralyd, CT, MR, PET) og » røntgenundersøgelse.

Ofte vil du få taget en » knoglemarvsprøve for at se, om der er celler fra lymfeknudekræften i knoglemarven. 

Specielle forhold hos børn

Behandling

Valg af behandling afhænger af typen af lymfeknudekræft. Normalt vil du få kemoterapi, hvor flere stoffer bliver givet i kure som indsprøjtning hver anden eller tredje uge. I mange tilfælde vil du desuden modtage en antistofbehandling rettet mod de ondartede celler.

Hvis udbredelsen af lymfeknudekræften er begrænset til en enkelt region fx lysken eller halsen, kan du nøjes med strålebehandling.

Ved non-Hodgkin lymfomer med langsom celledeling kan behandlingen ofte begrænses til kemoterapi med tabletter afbrudt af perioder med behandlingspauser, hvor du blot bliver observeret. Typen af lymfeknudekræft kan dog ændre sig efter nogle år. Celler, som langsomt deler sig, ændrer sig til celler, som hurtigt deler sig, og så kan mere intensiv kemoterapi blive nødvendig.

Ved lymfeknudekræft med særlig høj risiko og ved tilbagefald efter den første kemoterapi, vil du få en særlig kraftig kemoterapi. Bagefter vil du få en transplantation med din egen raske knoglemarv. Dette sker ved, at du inden kemoterapien har fået taget knoglemarv ud og taget de raske celler fra. Efter kemoterapien får du din egen knoglemarv igen. Dette kaldes for autolog transplantation. I specielle tilfælde kan du blive tilbydt knoglemarvstransplantation med stamceller fra en donor.

Celledræbende midler (cytostatika) dræber celler, der deler sig hurtigt, herunder lymfeknudekræftceller, men også hårceller, knoglemarvsceller, kønsceller og slimhindeceller. Behandlingen giver dig derfor bivirkninger i form af hårtab, sterilitet, slimhindeirritation og tendens til infektioner.
Kemoterapi med tabletter (chlorambucil) virker generelt svagere end de stoffer, der er beregnet til indsprøjtning, men principielt er virkningen den samme. Hvis det er nødvendigt at give høje doser, kan bivirkningerne blive alvorlige.

Ved antistofbehandling indgives antistoffer, der sætter sig på lymfeknudekræftcellerne. Din krops eget immunforsvar vil derefter angribe lymfeknudekræftcellerne og dræbe dem. 

Forfattere