Caelyx®

L01DB01
 

Caelyx® er et celledræbende middel (topoisomerasehæmmer). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Caelyx® anvendes bl.a. til behandling af kræft i æggestokkene, når anden behandling ikke har haft den ønskede virkning, til brystkræft, der har spredt sig, og til myelomatose, en særlig form for kræft i knoglemarven. 
Midlet kan endvidere anvendes til behandling af  en bestemt form for kræft, Kaposis sarkom, hos personer med AIDS. 
Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indsprøjtes i en blodåre. 

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Kraftesløshed, Nedsat appetit, Reaktioner og ubehag under infusionen, Træthed.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mundbetændelse, Opkastning.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hovedpine, Nervebetændelse, Nervesmerter.
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder, Betændelse i slimhinder, Hududslæt, Hårtab.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Smerter, Vægttab.
Fordøjelsesbesvær, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser, Synkebesvær, Sår i munden.
Forhøjet blodtryk, Halsbetændelse, Hjerterytmeforstyrrelser, Hoste, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Næseblod, Åndenød.
For lidt kalium i blodet, For lidt kalk i blodet, For lidt natrium i blodet, For meget kalium i blodet, Væskemangel.
Knoglesmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben.
Angst, Benkramper, Besvimelsesanfald, Depression, Døsighed, Forvirring, Svimmelhed, Søvnløshed, Ændring i hudens følesans.
Acne, Alvorlig hudreaktion, Betændelse i huden, Forandringer af neglene, Helvedesild, Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder, Tør hud, Ændret farve i huden, Øget svedtendens.
Allergiske reaktioner, Infektioner, Luftvejsinfektion.
Betændelse i skeden, Smertefuld vandladning, Urinvejsinfektion.
Sløret syn, Tåreflåd, Øjenbetændelse.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Årebetændelse.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Senere tilfælde af kræft i munden.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

I tilslutning til infusionen kan der optræde rygsmerter, ansigtsrødmen og trykken for brystet. Symptomerne svinder sædvanligvis ved afbrydning af infusionen. I de fleste tilfælde kan behandlingen genoptages med langsommere indløb. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
    • dårligt fungerende lever og knoglemarv
    • hjertesygdom
  • Urinen farves rød i et døgn efter indsprøjtningen, hvilket er ufarligt.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Caelyx® kan sandsynligvis nedsætte virkningen af visse epilepsimidler (carbamazepin, valproat og phenytoin) og herved øge risikoen for epileptisk anfald.
  • Ciclosporin (middel ved organtransplantation) og verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan muligvis øge virkningen af Caelyx®.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved bl.a. at inaktivere DNA (cellens genetiske kode), så kræftcellens vækst og funktion skades.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 55 timer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Caelyx® skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg doxorubicinhydrochlorid (liposomal). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml 10 ml 3.941,25
 
 
 

Revisionsdato

2016-01-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...