Knoglemarvsprøve

Revisionsdato: 25.08.2017

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Er der mistanke om eller tegn på, at produktionen af en eller flere typer blodlegemer er påvirket, skal du have taget en knoglemarvsprøve. En prøve fra din knoglemarv kan vise, om der er sygdom i din knoglemarv. 

 

Eksempler på sygdomme, hvor du muligvis vil blive tilbudt en knoglemarvsprøve: 

Hvad er knoglemarvsprøve?

I den røde knoglemarv produceres blodbanens blodlegemer. Det er en dynamisk proces, dvs. det foregår hele tiden.  

Hos en rask person findes der i blodbanen en vis mængde røde og hvide blodceller samt blodplader, der alle har en defineret levetid. Det vil sige, når de er opbrugt, skal de erstattes af nye. Blod-stamcellerne, som findes i knoglemarven, vil via utallige celledelinger og modningstrin blive til alle disse nye blodlegemer.  

Ved en knoglemarvsprøve udtager man en lille mængde af knoglemarven og undersøger, om produktionen af de forskellige blodlegemer er påvirket.  

Hvad kan undersøgelsen vise?

Cellerne i den udtagne knoglemarv farves og markeres ved forskellige procedurer i laboratoriet. Lægen kan bl.a. gennem et mikroskop se om 

  • knoglemarvens celler er normalt sammensat
  • de enkelte celler ser normale ud
  • de indeholder normale, raske kromosomer (gener).

Hvordan foregår undersøgelsen?

En knoglemarvsundersøgelse tages ved hjælp af en kanyle, som føres ind i den bageste hoftekam. Før proceduren ligger du på den ene side, og der er lagt en lokal bedøvelse ved hoftekammen. Først suges lidt knoglemarv ud og dernæst et lille stykke knogle. 

 

Gør det ondt? 

Selvom der er lagt en god lokalbedøvelse, kan du opleve en kortvarig smerte, evt. som et jag ned i benet, når knoglemarven suges ud. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Hele undersøgelsen tager ca. ½ time, og der kan komme lidt ømhed i knoglen bagefter. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Det kræver ingen specielle forberedelser. Hvis du skal i fuld narkose, skal du møde fastende.  

Særlige hensyn

Blødning skal forebygges. Har du fx et lavt antal blodplader, skal du evt. have transfusion med blodplader før undersøgelsen. Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du muligvis holde pause i dagene forinden. Spørg lægen. 

 

Børn 

Er det et barn, der skal have foretaget en knoglemarvsprøve, vil man ofte vælge at lægge barnet i fuld narkose. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Forfattere/Referenter

Gitte Olesen (Forfatter)