Bendamustinhydrochlorid "Accord" bruges til behandling af

Leukæmi
Lymfeknudekræft

Bendamustinhydrochlorid "Accord"

 

Bendamustinhydrochlorid "Accord" er et celledræbende middel (alkylerende middel). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Bendamustinhydrochlorid "Accord" anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er en særlig form for kræft i blodet, og  lymfeknudekræft

Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre. 

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Feber, Træthed.
Kvalme, Opkastning.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Betændelse i slimhinder.
Infektioner.
Forhøjet kreatinin i blodet, Forhøjet urinstof i blodet.
Almindelige (1-10%) Kulderystelser, Nedsat appetit, Smerter.
Diarré, Forhøjet galdefarvestof, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Mundbetændelse.
Forhøjet blodtryk, Hjertebanken, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk, Nedsat vejrtrækning.
Blødning, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
For lidt kalium i blodet, Væskemangel.
Søvnløshed.
Hudreaktioner, Hårtab.
Allergiske reaktioner.
Udebleven menstruation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Væskeophobning i hjertesækken.
Sjældne (0,01-0,1%) Kredsløbschok.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Blodforgiftning.
Meget sjældne (under 0,01%) Hjertestop.
Samtidig svigt af to eller flere organer.

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Bendamustinhydrochlorid "Accord" har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlysis, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlysis, og i dette tilfælde skal man søge læge. 

Bør ikke anvendes

Bendamustinhydrochlorid "Accord" bør ikke anvendes 

  • ved meget dårligt fungerende lever og knoglemarv
  • hvis du har en alvorlig infektion
  • hvis du inden for den seneste måned har gennemgået en større operation
  • hvis du for nyligt er blevet vaccineret mod gul feber.

Særlige advarsler

Bendamustinhydrochlorid "Accord" skal anvendes med forsigtighed 

  • ved dårligt fungerende knoglemarv
  • hvis du har haft hudreaktioner eller andre reaktioner i forbindelse med tidligere behandling med Bendamustinhydrochlorid "Accord".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker bl.a. ved at inaktivere DNA (cellens genetiske kode). Dette medfører, at celledelingen hæmmes, samt at den genetiske funktion og hermed styringen af cellens omsætning ødelægges. 

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Bendamustinhydrochlorid "Accord" skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 25 mg bendamustinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Andre:
Mannitol (E421)

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml 5 x 10 ml 1.173,05
Recept pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml 5 x 40 ml 4.194,70
 
 

Revisionsdato

2016-01-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...