Methotrexate "Pfizer"

 

Methotrexate "Pfizer" er et celledræbende middel (antimetabolit). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Methotrexate "Pfizer" anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. brystkræftblærekræft og leukæmi (kræft i blodet). 

Dosering

Findes som injektions- og infusionsvæske, der indgives i en blodåre. 

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bivirkninger

Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger afhænger af størrelsen af de anvendte doser. 

Meget almindelige (over 10%) Nedsat appetit.
Forhøjet galdefarvestof, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Opkastning.
Almindelige (1-10%) Feber, Kulderystelser, Træthed.
Diarré, Mundbetændelse, Sår i munden.
Blodmangel, Blødning, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hovedpine, Ændring i hudens følesans.
Betændelse i slimhinder.
Infektioner.
Ikke almindelige (0,1-1%) Arvæv i leveren, Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen, Skrumpelever.
Karbetændelse, Lungebetændelse, Væskesamling i lungehinderne.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder.
Knogleskørhed, Ledsmerter.
Depression, Forvirring, Hjernebetændelse, Kramper, Lammelse, Lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, Svimmelhed, Talebesvær.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hårtab.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Nyresvigt.
Sjældne (0,01-0,1%) Senere tilfælde af kræft.
Leverbetændelse.
Arvæv i lungerne, Blodpropper, Lavt blodtryk, Pletter på røntgenbillede af lungerne, Åndenød.
Diabetes, Forstyrrelse i saltbalancen.
Knoglebrud.
Humørsvingninger, Nedsat muskelspænding, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse, Talebesvær.
Alvorlig hudreaktion, Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder, Sårhelingsproblemer.
Blodforgiftning.
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne (under 0,01%) Pludselig død.
Opkastning af blod.
Betændelse i hjertets hinder, Væskeophobning i hjertesækken.
Blodmangel.
Blod i urinen.
Forbigående blindhed, Tinnitus.
Ukendt hyppighed Påvirkning af nervesystemet.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer og knoglemarv. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse midler mod gigt og smerter (acetylsalicylsyre, indometacin, ketoprofen, fenylbutazon og tiaprofensyre), trimethoprim (antibiotikum), probenecid (middel mod urinsyregigt) og omeprazol (middel mod mavesår) øger virkningen af Methotrexate "Pfizer".
  • Samtidig behandling med andre midler, der kan påvirke leverens funktion, fx azathioprin (middel ved organtransplantation), visse gigtmidler (leflunomid og sulfasalazin) og isotretinoin (middel mod akne og psoriasis), øger risikoen for leverbivirkninger.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme omdannelsen af folsyre. Midlet griber herved ind i cellens stofskifte, bl.a. ved at hæmme opbygningen af DNA (cellens genetiske kode), som er afgørende for cellens funktion og overlevelse.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 8-15 timer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Methotrexate "Pfizer" skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 25 mg methotrexat. 

Hjælpestoffer

Andre:
Natriumchlorid
Sterilt vand

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml 5 x 2 ml 270,30
Recept injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml 1 x 20 ml 529,45
 
 

Revisionsdato

2016-01-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...