Etoposid "Accord"

L01CB01
 

Etoposid "Accord" er et celledræbende middel (topoisomerasehæmmer). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Etoposid "Accord" anvendes til behandling af visse former for kræft, fx lungekræft, kræft i testiklerne, kræft i æggestokkene, akut leukæmi, som er en særlig form for kræft i blodet, og lymfeknudekræft

Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre. 

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed.
Forstoppelse, Kvalme, Leverskade, Mavesmerter, Opkastning.
Blodmangel, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hårtab, Ændret farve i huden.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber.
Diarré.
Blodprop i hjertet, Forhøjet blodtryk, Hjerterytmeforstyrrelser, Rødme og varmefølelse.
Leukæmi.
Svimmelhed.
Betændelse i slimhinder, Hudkløe, Hududslæt, Nældefeber.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hævelse af tungen.
Nervebetændelse fx på arme og ben.
Væskeophobning i ansigtet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Arvæv i lungerne, Lungebetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
For meget syre i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet.
Forvirring, Kramper, Søvnighed.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Blodforgiftning.
Betændelse i synsnerven, Forbigående blindhed.
Ikke kendt. Blødning.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Infektioner.
Nedsat evne til at få børn.

Bør ikke anvendes

Må ikke anvendes 

  • ved meget dårligt fungerende knoglemarv
  • ved meget dårligt fungerende lever
  • ved meget dårligt fungerende nyrer
  • hvis du for nyligt er blevet vaccineret med levende vacciner, fx mod gul feber.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende knoglemarv.
  • Alkoholindhold
    Koncentrat til infusionsvæske indeholder ca. 30,5% w/v alkohol.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ciclosporin (middel ved organtransplantation) øger virkningen af Etoposid "Accord".
  • Etoposid "Accord" kan øge virkningen af samtidig tabletbehandling med blodfortyndende midler.
  • Etoposid "Accord" nedsætter virkningen af phenytoin (epilepsimiddel).
  • Hvis du tidligere har været eller fortsat er i behandling med cisplatin (kræftmiddel), kan dette øge virkningen af Etoposid "Accord".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
  • Både mænd og kvinder bør anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder efter behandlingens ophør.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved bl.a. at inaktivere DNA (cellens genetiske kode), så kræftcellens vækst og funktion skades.
  • Halveringstiden i blodet () er 4-11 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares beskyttet mod lys.
  • Må ikke opbevares i køleskab eller fryses.

 

Bemærk: Ved håndtering af Etoposid "Accord" skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg etoposid. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept konc. til infusionsvæske, opl. 20 mg/ml 5 ml 83,10
Recept konc. til infusionsvæske, opl. 20 mg/ml 20 ml 275,55
 
 
 

Revisionsdato

2018-02-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...