Zydelig bruges til behandling af

Leukæmi
Lymfeknudekræft

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Zydelig

 

Zydelig er et celledræbende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Zydelig anvendes til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og til follikulært lymfom (en særlig form for lymfeknudekræft).  

  

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. 150 mg 2 gange i døgnet.

  

Bemærk: 

  • Glemt dosis kan tages indtil 6 timer efter det planlagte tidspunkt.
  • Dosisnedsættelse eller midlertidig pause i behandlingen kan blive nødvendigt på grund af bivirkninger.
  • Tabletten skal synkes hel. Må ikke tygges eller knuses. 
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige (over 10%) Feber.
Diarré, Leverpåvirkning, Tyktarmsbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
For meget fedt i blodet.
Hududslæt  (herunder alvorlige hudreaktioner).
Infektioner.
Almindelige (1-10%) Betændelseslignende reaktion i lungerne.
Sjældne (0,01-0,1%) Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

Særlige advarsler

  • Behandling med Zydelig bør ikke påbegyndes, hvis man samtidig har en infektion.
  • Alle patienter skal have forebyggende behandling med antibiotika under hele behandlingen med Zydelig for at nedsætte risikoen for infektion.
  • Alle patienter skal have taget blodprøver mindst hver 14. dag i de første 6 måneder af behandlingen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse epilepsimidler (phenobarbital, phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Zydelig.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
  • Kvinder i den fødedygtige alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i 1 måned efter behandlingens ophør. 

  

Bemærk: Zydelig kan muligvis nedsætte virkningen af prævention med hormoner, fx p-piller. 

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym, som øger væksten af kræftcellerne. 

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Zydelig skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg eller 150 mg idelalisib. 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) filmovertrukne tabletter 150 mg
Sunset Yellow FCF (Orange yellow S) (E110) filmovertrukne tabletter 100 mg
Titandioxid (E171) filmovertrukne tabletter 100 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 100 mg 60 stk. 41.347,45
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 60 stk. 41.347,45

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  100 mg

Præg:
GSI, 100
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Mål i mm: 6 x 9,7
filmovertrukne tabletter 100 mg
 

Filmovertrukne tabletter  150 mg

Præg:
GSI, 150
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 6,8 x 10
filmovertrukne tabletter 150 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-16. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...