Hjertesvigt

Revideret: 06.12.2022

Hvad er Hjertesvigt?

Hjertesvigt (hjerteinsufficiens) vil sige, at hjertets pumpekraft er nedsat. Det mest almindelige er at det er hjertets venstre kammer, der har nedsat pumpekraft.  

Symptomer

Det første symptom er oftest, at du mærker åndenød ved let anstrengelse. Senere kommer der åndenød, når du ligger ned. Denne form for åndenød lindres, når du sætter dig op. Andre symptomer er træthed og væskeophobning i kroppen, ofte omkring anklerne eller maven. Enkelte oplever, at de pludselig får svær åndenød på grund af vand i lungerne.
Ved symptomer på hjertesvigt, bør du søge læge med henblik på en nærmere undersøgelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hjertesvigt begynder som regel med, at du mærker lette symptomer, fx åndenød, træthed eller vand i benene. I begyndelsen optræder symptomerne kun, når du anstrenger dig, fx ved løb eller trappegang, men efterhånden kan du også få åndenød i hvile, specielt når du ligger ned.  

Senere i forløbet bliver symptomerne værre med vand i lungerne eller i kroppen. Hjertesvigt kan også komme pludseligt med voldsomme symptomer, fx svær åndenød og vand i lungerne. Hjertesvigt er ofte en fremadskridende kronisk sygdom. Hjertesvigt kan være en selvstændig lidelse, men ses ofte i forbindelse med blodprop i hjertet. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få sygdommen, men den optræder oftest hos ældre, som i forvejen har en hjertesygdom.

Hvad er årsagen til hjertesvigt?

Hjertesvigt kan opstå ved mange forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen. Du kan få hjertesvigt som følge af en blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, alkoholmisbrug, hjerterytmeforstyrrelser, hjerteklapsygdom, medfødt hjertefejl, blodmangel, for højt stofskifte eller infektioner. Man skelner mellem akut og kronisk hjertesvigt. Kronisk hjertesvigt er en varig lidelse, mens det akutte hjertesvigt kan normaliseres igen hvis den udløsende årsag (fx infektion) behandles. 

 

Sådan fungerer hjertet

 
  
 
 

Undersøgelser ved hjertesvigt

Lægen lytter på lungerne og hjertet med et stetoskop, vejer dig, tager et elektrokardiogram (ekg) af dit hjerte og et røntgenbillede af hjertet og lungerne samt foretager en ultralydsundersøgelse af dit hjerte ( ekkokardiografi). 

Hjertets kranspulsårer undersøges enten med hjerte-skintigrafi, hvor en meget lille mængde radioaktivt sporstof viser blodforsyningen til hjertet eller en hjerte-CT, hvor en CT-scanning med kontrast viser hjertets kranspulsårer. 

Lægen foretager måske også en hjertekateter-undersøgelse, hvor man ved hjælp af et røntgenkontrastmiddel kan se hjertets pumpekraft, og om det er forkalkning i hjertets kranspulsårer, som kan være årsag til symptomerne. Disse undersøgelser kræver, at du bliver indlagt. 

Behandling af hjertesvigt

Hjertesvigt bliver behandlet med 

  • vanddrivende medicin samt ACE-hæmmere, som udvider kroppens blodkar. En del får hoste som bivirkning til ACE-hæmmer. Tåler du ikke ACE-hæmmere, kan du som alternativ anvende de såkaldte Angiotensin II-blokkere, som principielt har samme virkning.
  • Yderligere får du evt. beta-blokkere, som nedsætter hjertets iltbehov.
  • Der kan være behov for at skifte fra ACE-hæmmere/Angiotensin II-blokkere til en kombination af sacubitril og valsartan.
  • Der kan være behov for mere vanddrivende medicin i form af kaliumbesparende vanddrivende midler.
  • Der kan også være behov for at behandle for hurtig hjerterytme med ivabradin.
  • Nogle får digoxin, der styrker hjertets pumpekraft, andre får blodfortyndende medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne.
  • Visse grupper af patienter med hjertesvigt har behov for medicin mod hjerterytmeforstyrrelser.
  • Til meget syge patienter, som har et udtalt svigt af hjertets pumpefunktion, anvendes hjertestimulerende midler, som indsprøjtes i en blodåre. Denne behandling finder kun sted på hjerteafdelinger eller intensive afdelinger.
  • Til meget syge patienter kan der også i visse tilfælde være behov for en pacemaker, der enten kan give et elektrisk stød, hvis der optræder en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, og/eller kan styrke hjertets pumpekraft. I disse meget svære tilfælde kan en hjertetransplantation også være aktuel.

 

Du kan få mere information om din sygdom hos Hjerteforeningen

Lægemidler

Vanddrivende midler

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

 

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

 

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

 

Risiko ved hydrochlorthiazid 

Der er en let forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier. 

 

Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den let øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft. 

 

Indlægssedler for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid anbefaler: 

  • At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
  • At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
  • At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

 

Se endvidere link fra Sundhedsstyrelsen.  

Se listen af præparater med hydrochlorthiazid

Thiazider
Slyngediuretika
Kaliumbesparende midler
Vanddrivende midler i kombination
Virksomme stoffer Præparater

ACE-hæmmere

ACE-hæmmere hæmmer enzymet 'Angiotensin Converting Enzyme' (ACE), som er ansvarlig for omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II. Angiotensin II virker meget kraftigt sammentrækkende på de små modstandskar (arterioler) og har tillige en sammentrækkende effekt på venesystemet, der fører blod tilbage til hjertet. Når der dannes mindre mængde af angiotensin II, udvider modstandskarrene sig, og blodtrykket falder. Samtidig aflastes hjertet, fordi der bliver ført mindre blod tilbage til hjertet via venesystemet.

Angiotensin II-blokkere

Angiotensin II-blokkere hæmmer virkningen af angiotensin II, der er et stof, der dannes i kroppen. Angiotensin II virker meget kraftigt sammentrækkende på de små modstandskar (arterioler) og har tillige en sammentrækkende effekt på venesystemet, der fører blod tilbage til hjertet. Angiotensin II-blokerende lægemidler sætter sig på angiotensin II-receptorerne og forhindrer herved angiotensin II i at virke. Resultatet heraf er, at modstandskarrene udvider sig, og blodtrykket falder. Samtidig aflastes hjertet, fordi der bliver ført mindre blod tilbage til hjertet via venesystemet.

Beta-blokkere

Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne

Beta-blokkere opdeles i to grupper: 

 

Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx 

 

Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:  

 

En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt. 

 

Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).

Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL

Selektive beta-blokkere mod hjertesvigt
Ikke-selektive beta-blokkere mod hjertesvigt

Hjertemidler i kombination

Kombinationspræparater foretrækkes i behandlingen af Forhøjet blodtryk og Hjertesvigt i de tilfælde, hvor der er behov for flere slags hjertemedicin samtidig. Når man bruger kombinationspræparater, kan man nøjes med at tage et færre antal tabletter dagligt, og det bliver nemmere at bevare overblikket over behandlingen, så medicinen indtages på de korrekte tidspunkter hver dag. 

ACE-hæmmere og vanddrivende midler i kombination
Angiotensin II-blokkere og vanddrivende midler i kombination
Angiotensin II-blokkere og neprilysinhæmmer i kombination
Virksomme stoffer Præparater
Beta-blokkere og vanddrivende midler i kombination (hjertesvigt)

Nedsat hjertefunktion

Blodfortyndende midler

Blodfortyndende midler (antikoagulantia) hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne (koagulere). 

 

Blodfortyndende midler bruges både til at forebygge blodpropsygdomme og til behandling af allerede udviklede blodpropsygdomme, som fx blodprop i de dybe vener eller i lungerne. 

 

Ved hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, øges risikoen for, at blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere eller river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer. 

 

Blodfortyndende midler kan fx være  

K-vitamin-antagonister

K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer. 

 

Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen. 

 

Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede eller ensartede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes. 

 

En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens. 

Forfattere