Mani

Revideret: 24.04.2019

Hvad er Mani?

Mani er en sygdom, der er kendetegnet ved et unormalt løftet stemningsleje og stærkt øget ukritisk foretagsomhed i mindst 1 uge. Ved mindre udtalte symptomer taler man hypomani. 

Symptomer

Ved mani er man opstemt, opfarende og i evig aktivitet. Man taler hurtigt og springer fra det ene emne til det andet. Selvfølelsen er kraftigt øget, og man synes, at man kan overkomme alt. Der er meget kort fra tanke til handling, og man handler uden at tænke på konsekvenserne. Det kan føre til hensynsløs og uansvarlig adfærd. Mange har nedsat behov for søvn og øget seksuel trang. Tilstanden gør det således hurtigt vanskeligt for dig at fungere i dagligdagen hjemme og på arbejdet. Ved hypomani ses samme, men mildere symptomer, hvorfor lidelsen ofte overses. 

Hvordan forløber sygdommen?

Manier optræder i afgrænsede tidsrum (faser) på op til flere måneder. Ud over maniske faser optræder der også depressive faser. Fasehyppigheden er meget varierende. Nogle har kun få faser, andre mange særlig hypomane faser. Tidligere kaldte man lidelsen for manio-depressiv psykose, men i dag hedder den bipolar affektiv sindslidelse. Hvis man kun har hypomane faser, taler man i dag om bipolar affektiv sindslidelse type II - ved rene maniske faser om type I. 

Hvem får sygdommen?

Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få en mani er 1-2% for begge køn.

Hvad er årsagen til mani?

Den egentlige årsag kender man ikke, men lidelsen er for en stor dels vedkommende arvelig. Nære slægtninge til mennesker, der har haft en mani, har således 10-20 gange større risiko for at få sygdommen.  

Undersøgelser ved mani

Lægen kan som regel stille diagnosen efter en grundig samtale og en generel helbredsundersøgelse. Visse rusmidler kan udløse mani-lignende tilstande. Hvis noget tyder på, at det er årsagen, kan lægen bede om en urinprøve og undersøge den. 

Behandling af mani

Medicinsk behandling 

Lægemidler anvendes både til den akutte behandling og til forebyggelse af nye episoder. De vigtigste er lithium, midler mod epilepsi og antipsykotiske lægemidler. Et antipsykotisk middel, quetiapin, anvendes især ved depressive symptomer, hvor antidepressiva ikke bør anvendes, da de kan udløse en manisk episode. 

 

Som mange andre psykiske lidelser antager man, at mani skyldes forstyrrelser i den måde, hvorpå hjerneceller sender kemiske signaler til hinanden. Lægemidler, der griber ind i disse processer, kan derfor bruges både til at behandle og til at forebygge manier. Fra 1950'erne er lithiumsalte og lægemidler mod psykoser blevet benyttet til akut mani. Lithiumsalte virker desuden forebyggende mod nye maniske faser.  

I de senere år har man fundet virkning af nogle lægemidler, der normalt benyttes til at forebygge epilepsi. De er imidlertid ikke lige så gode som lithium. 

 

Du kan få mere information om mani på DepNet.dk

Lægemidler

Lithium

Lithium anvendes normalt til behandling af manier - både til behandling af akutte anfald og til forebyggende behandling, som skal forhindre nye maniske eller hypomane faser. Lithium har også en antidepressiv effekt og svækker selvmordsimpulser. Det antages, at lithium påvirker signaloverførslen mellem nervecellerne, og stoffet er derfor også virksomt som forebyggende behandling af Hortons hovedpine.  

Koncentration af lithium i blodet skal nøje indstilles, og det kræver regelmæssig blodprøvekontrol. Er koncentrationen af lithium for lav, virker lithium ikke, mens for høje værdier kan give livstruende forgiftning. 

Epilepsimidler mod mani

Valproat og lamotrigin anvendes i behandlingen af visse former for epilepsi. De kan anvendes mod  mani, hvor de har tilsvarende effekt som lithium, men de virker på en anden måde i hjernen. Lamotrigin anvendes især til forebyggelse af hypomani. 

Forfattere

Raben Rosenberg (Forfatter)