Skizofreni

Hvad er Skizofreni?

Skizofreni er en sindslidelse kendetegnet ved væsentlige forstyrrelser af tænkning, opfattelse og følelsesliv, der præger personens opfattelse af sig selv og andre og dermed kan vanskeliggøre evnen til at fungere socialt, og være i beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Symptomer

Symptomerne afspejler en ændring af en række normale psykologiske funktioner. Centralt er en forstyrrelse af ens egen oplevelse af sig selv. Særligt pinefuldt er oplevelsen af, at ens personlighed og identitet ændres. 

Personer, der lider af skizofreni, kan opleve hallucinationer, hvor de ser eller hører ting, som andre mennesker ikke gør. De kan også have vrangforestillinger dvs. urigtige og ofte urimelige opfattelser, som ikke deles af andre. Fx kan personen føle sig forfulgt , udspioneret eller tro, at andre kan læse, styre eller påvirke deres tanker.  

Såkaldte negative symptomer er træghed, passivitet, initiativløshed, manglende fremdrift eller interesse. Disse symptomer er vanskelige at behandle og kan føre til social isolation, eller manglende fremdrift. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdomsforløbet er meget varierende. Hos mange med skizofreni er der vekslende perioder med dårlige faser og mange symptomer og gode perioder med færre symptomer - hos nogle perioder næsten uden symptomer. Hos en mindre gruppe 10-15 % bliver forløbet kronisk med svære symptomer. Forløbet er ofte mildere for kvinder, men afhænger meget af behandlingen. Nogle ender med at være helbredt fra sygdommen, ca. 15-20 %. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen optræder især hos personer i alderen 18-25 år, men kan ses hos børn og senere i livet. Risikoen for at få skizofreni er over hele verdenen ca. 1 % (1 ud af 100), men højere (5-10 %), hvis det findes i nærmeste familie.  

Hvad er årsagen til Skizofreni

Sygdommens årsag er ukendt, men genetiske (arvelige) faktorer har en afgørende betydning. Ved skizofreni er der påvist ændringer i hjernens udvikling og opbygning samt en række forandringer i hjernefunktionen. Der er forstyrrelse af signaloverførslen mellem hjerneceller, især af signalstoffet dopamin, og dermed også af andre signalsystemer i hjernen. Der er ændret funktion af særlig den forreste del af hjernebarken, som har betydning for at planlægge og udføre komplekse handlinger. Hjernen fungerer som en helhed, og det er integrationen af mange hjernefunktioner, der er påvirkede. 

Undersøgelser ved Skizofreni

Grundig psykiatrisk vurdering er nødvendig for at kunne stille diagnosen og udelukke, at symptomer ikke skyldes anden psykisk lidelse, fx stofmisbrug eller særlige neurologiske sygdomme som epilepsi. 

Specielle forhold hos børn

Skizofreni kan ses hos børn, men det er meget sjældent. Diagnosen kan først stilles efter grundig børnepsykiatrisk undersøgelse. 

Behandling af Skizofreni

Antipsykotisk behandling er oftest nødvendig, både i faser med akut forværring og for at forebygge tilbagefald. Den medicinske behandling kan ikke stå alene, men skal ledsages af psykologisk rådgivning, og der skal være behandling af både den der er påvirket af skizofreni og pårørende, som i høj grad bør inddrages i hele forløbet. Den sociale indsats er ligeledes meget vigtig for at sikre, at personen kan bo i egen bolig og klare sig selv i dagligdagen. 

Du kan få mere information om skizofreni hos psykiatrifonden.dk. 

Forfattere