Skizofreni

Revideret: 31.01.2017

Hvad er Skizofreni?

Skizofreni er kendetegnet ved væsentlige forstyrrelser af tænkning, opfattelse og følelsesliv, der vanskeliggør samvær med andre og evnen til at fungere på arbejdsmarkedet. 

Symptomer

Symptomerne afspejler ændring af en række normale psykologiske funktioner. Det kan være hallucinationer, hvor den syge ser eller hører ting, som normale mennesker ikke gør, eller vrangforestillinger, dvs. urigtige og ofte urimelig opfattelser, som ikke deles af andre. Den syge mener at være forfulgt, udspioneret eller at andre kan læse, styre eller påvirke tankerne.  

 

Såkaldte negative symptomer er træghed, passivitet og initiativløshed. Særligt pinefuldt er oplevelsen af, at ens personlighed og identitet ændres. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdomsforløbet er meget varierende. Hos mange med skizofreni er der vekslende perioder med dårlige faser og mange symptomer og gode perioder med færre symptomer - hos nogle perioder næsten uden symptomer. Hos en mindre gruppe bliver forløbet kronisk med svære symptomer. Forløbet er mildere for kvinder, men afhænger meget af behandlingen. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen optræder især hos personer i alderen 18-25 år, men kan ses hos børn og senere i livet. Risikoen for at få skizofreni er 1% (1 ud af 100), men højere (5-10%), hvis det findes i nærmeste familie.  

Hvad er årsagen til skizofreni?

Sygdommens årsag er ukendt, men arv har en vigtig betydning. Ved skizofreni er der påvist ændringer i hjernens udvikling og opbygning samt en række forandringer i hjernefunktionen. Der er forstyrrelse af signaloverførslen mellem hjerneceller, især af signalstoffet dopamin. Der er ændret funktion af særlig den forreste del af hjernen, som har betydning for at planlægge og udføre komplekse menneskelige handlinger. 

Undersøgelser ved skizofreni

Grundig psykiatrisk vurdering er nødvendig for at kunne stille diagnosen og udelukke, at symptomer ikke skyldes anden psykisk lidelse, fx stofmisbrug eller særlige neurologiske sygdomme som epilepsi

Specielle forhold hos børn

Skizofreni kan ses hos børn, men det er meget sjældent. Diagnosen kan først stilles efter grundig børnepsykiatrisk undersøgelse. 

Behandling af skizofreni

Antipsykotisk behandling er påkrævet både i faser med akut forværring og for at forebygge tilbagefald. Den medicinske behandling kan ikke stå alene, men skal ledsages af psykologisk rådgivning, og der skal være behandling af både den syge og pårørende, som i høj grad skal inddrages i hele forløbet. Den sociale indsats er ligeledes meget vigtigt for at sikre, at den syge kan bo i egen bolig og klare sig selv i dagligdagen. 

 

Du kan få mere information om skizofreni hos psykiatrifonden.dk

Lægemidler

Psykosemidler

Midler til behandling af psykoser opdeles traditionelt i klassiske og nyere psykosemidler - også benævnt 1. generations- og 2. generations-psykosemidler. Nye antipsykotika har færre bivirkninger på bevægeapparatet, og anvendes i dag som førstevalgspræparater. 

  

2. generations antipsykotika

  

1. generations-psykosemidler opdeles i: 

  

Nogle lav- og middeldosis-psykosemidler findes som Depotpræparater, hvor virkningen virker over flere uger.

 

Højdosis midler
Højdosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer).
Påvirkningen af andre signalstoffer i hjernen (acetylkolin og histamin) er årsag til den beroligende effekt og til bivirkninger som mundtørhed og øget appetit.
Midlerne hæmmer desuden signalstoffet noradrenalin. De kan derfor give svimmelhed på grund af blodtryksfald.
Middeldosis midler
Middeldosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer), mens virkningen på andre signalstoffer i hjernen (acetylkolin og histamin) er årsag til den beroligende effekt og til bivirkninger som mundtørhed og øget appetit. Midlerne hæmmer signalstoffet noradrenalin. De kan give svimmelhed på grund af blodtryksfald.
Lavdosis midler
Som led i en længerevarende behandling er lavdosis-midlerne hensigtsmæssige, fordi man kan opnå en kraftig antipsykotisk virkning uden samtidigt at sløve.

Lavdosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer) og for midlernes særlige tendens til at give bivirkninger, som påvirker bevægeapparatet i form af forskellige ufrivillige bevægelser.
Virksomme stoffer Præparater
2. generations antipsykotika

Amisulprid, aripripazol, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, sertindol, asenapin, lurasidon og ziprasidon er nyere midler mod psykoser med mindre tilbøjelighed til at give neurologiske bivirkninger. De er derfor førstevalgspræparat. Lægemidler fra denne gruppe påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. De har alle en virkning på signalstoffet dopamin, der for nogle af midlerne er mere specifik end for andre ældre præparater. Denne virkning er særlig betydningsfuld for stoffernes antipsykotiske virkning. Herudover påvirker de også signalstoffet serotonin. 

  

Clozapin er et ældre lægemiddel. Det bruges især ved behov for meget kraftig antipsykotisk virkning, som man ikke har kunnet opnå med andre antipsykotika. Clozapin påvirker flest signalstoffer i hjernen, og det har derfor tendens til at give flest bivirkninger. Behandling med clozapin kræver særlige kontrolforanstaltninger, da stoffet i sjældne tilfælde kan undertrykke knoglemarvens funktion. Behandlingen foretages kun af speciallæger i psykiatri. 

Depotpræparater

Flere antipsykotiske lægemidler findes i særlige opløsninger, som kan sprøjtes ind i en muskel som et depot, hvorfra de langsomt frigives. Man kan herved få en langvarig virkning, og nogle af stoffernes bivirkninger kan mindskes, fordi lægemidlerne får en mere ensartet koncentration i blodet. Der findes således depotpræparater, der virker over flere uger.

Depotpræparater kan med fordel benyttes til personer, der på grund af deres sygdom ikke har forståelse for, at de skal tage medicinen dagligt.

Depotpræparater bruges især, hvor der er behov for en langvarig antipsykotisk virkning, hvilket er typisk ved kronisk forløbende sindssygdomme (især skizofreni). Man vil først benytte depotpræparater, når man i nogen tid har behandlet med almindelige tabletter. 

Forfattere

Raben Rosenberg (Forfatter)