Skizofreni
Hvad er Skizofreni?
Skizofreni er en sindslidelse kendetegnet ved væsentlige forstyrrelser af tænkning, opfattelse og følelsesliv, der præger personens opfattelse af sig selv og andre og dermed kan vanskeliggøre evnen til at fungere socialt, og være i beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Symptomer
Symptomerne afspejler en ændring af en række normale psykologiske funktioner. Centralt er en forstyrrelse af ens egen oplevelse af sig selv. Særligt pinefuldt er oplevelsen af, at ens personlighed og identitet ændres.
Personer, der lider af skizofreni, kan opleve hallucinationer, hvor de ser eller hører ting, som andre mennesker ikke gør. De kan også have vrangforestillinger dvs. urigtige og ofte urimelige opfattelser, som ikke deles af andre. Fx kan personen føle sig forfulgt , udspioneret eller tro, at andre kan læse, styre eller påvirke deres tanker.
Såkaldte negative symptomer er træghed, passivitet, initiativløshed, manglende fremdrift eller interesse. Disse symptomer er vanskelige at behandle og kan føre til social isolation, eller manglende fremdrift.
Hvordan forløber sygdommen?
Sygdomsforløbet er meget varierende. Hos mange med skizofreni er der vekslende perioder med dårlige faser og mange symptomer og gode perioder med færre symptomer - hos nogle perioder næsten uden symptomer. Hos en mindre gruppe 10-15 % bliver forløbet kronisk med svære symptomer. Forløbet er ofte mildere for kvinder, men afhænger meget af behandlingen. Nogle ender med at være helbredt fra sygdommen, ca. 15-20 %.
Hvem får sygdommen?
Sygdommen optræder især hos personer i alderen 18-25 år, men kan ses hos børn og senere i livet. Risikoen for at få skizofreni er over hele verdenen ca. 1 % (1 ud af 100), men højere (5-10 %), hvis det findes i nærmeste familie.
Hvad er årsagen til Skizofreni
Sygdommens årsag er ukendt, men genetiske (arvelige) faktorer har en afgørende betydning. Ved skizofreni er der påvist ændringer i hjernens udvikling og opbygning samt en række forandringer i hjernefunktionen. Der er forstyrrelse af signaloverførslen mellem hjerneceller, især af signalstoffet dopamin, og dermed også af andre signalsystemer i hjernen. Der er ændret funktion af særlig den forreste del af hjernebarken, som har betydning for at planlægge og udføre komplekse handlinger. Hjernen fungerer som en helhed, og det er integrationen af mange hjernefunktioner, der er påvirkede.
Undersøgelser ved Skizofreni
Grundig psykiatrisk vurdering er nødvendig for at kunne stille diagnosen og udelukke, at symptomer ikke skyldes anden psykisk lidelse, fx stofmisbrug eller særlige neurologiske sygdomme som epilepsi.
Specielle forhold hos børn
Skizofreni kan ses hos børn, men det er meget sjældent. Diagnosen kan først stilles efter grundig børnepsykiatrisk undersøgelse.
Behandling af Skizofreni
Antipsykotisk behandling er oftest nødvendig, både i faser med akut forværring og for at forebygge tilbagefald. Den medicinske behandling kan ikke stå alene, men skal ledsages af psykologisk rådgivning, og der skal være behandling af både den der er påvirket af skizofreni og pårørende, som i høj grad bør inddrages i hele forløbet. Den sociale indsats er ligeledes meget vigtig for at sikre, at personen kan bo i egen bolig og klare sig selv i dagligdagen.
Du kan få mere information om skizofreni hos psykiatrifonden.dk.
Lægemidler
Psykosemidler
Midler til behandling af psykoser opdeles traditionelt i klassiske og nyere psykosemidler - også benævnt 1. generations- og 2. generations-psykosemidler. Nye antipsykotika har færre bivirkninger på bevægeapparatet, og anvendes i dag som førstevalgspræparater.
1. generations-psykosemidler opdeles i:
Nogle lav- og middeldosis-psykosemidler findes som Depotpræparater, hvor virkningen virker over flere uger.
Påvirkningen af andre signalstoffer i hjernen (acetylkolin og histamin) er årsag til den beroligende effekt og til bivirkninger som mundtørhed og øget appetit.
Midlerne hæmmer desuden signalstoffet noradrenalin. De kan derfor give svimmelhed på grund af blodtryksfald.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Lavdosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer) og for midlernes særlige tendens til at give bivirkninger, som påvirker bevægeapparatet i form af forskellige ufrivillige bevægelser.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Amisulprid, aripripazol, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, sertindol, lurasidon og ziprasidon er nyere midler mod psykoser med mindre tilbøjelighed til at give neurologiske bivirkninger. De er derfor førstevalgspræparater. Nogle lægemidler har vægtøgning som bivirkning, og kontrol af vægt er derfor vigtigt. Lægemidler fra denne gruppe påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. De har alle en virkning på signalstoffet dopamin, der for nogle af midlerne er mere specifik end for andre ældre præparater. Denne virkning er særlig betydningsfuld for stoffernes antipsykotiske virkning. Herudover påvirker de også signalstoffet serotonin. Vægtøgning er en bivirkning, der er vigtig at sætte ind overfor med kostvejledning eller skift til et andet antipsykotikum inden det bliver for stort et problem.
Hvis man ikke har god effekt af andre antipsykotiske lægemidler findes der et ældre lægemiddel clozapin, der kan anvendes. Det har en bedre virkning, men også ofte en del bivirkninger, derfor kræves det at det er en speciallæge i psykiatri, der udskriver det.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Flere antipsykotiske lægemidler findes i særlige opløsninger, som kan sprøjtes ind i en muskel som et depot, hvorfra de langsomt frigives. Man kan herved få en langvarig virkning, og nogle af stoffernes bivirkninger kan mindskes, fordi lægemidlerne får en mere ensartet koncentration i blodet. Der findes således depotpræparater, som har en virkning over flere uger, og op til tre måneder.
Depotpræparater kan med fordel benyttes til personer, der ofte glemmer deres medicin, eller som er ambivalente overfor behandlingen. Ligeledes kan det være en fordel, hvis man gerne vil undgå svingninger i bivirkninger.
Depotpræparater bruges især, hvor der er behov for en langvarig antipsykotisk virkning, hvilket er typisk ved langvarige sindslidelser (især skizofreni). Man vil først benytte depotpræparater, når man har behandlet med almindelige tabletter i en periode og evalueret, om medicinen tolereres, samt om kan leve med de bivirkninger, de medfører.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|