Solian®

N05AL05
 

Solian® er et middel mod psykoser. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Solian® anvendes til behandling af skizofreni og andre psykoser præget af negative symptomer, fx mangel på initiativ. 

Dosering

Findes som tabletter.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
 

Akutte psykoser:
Voksne. Sædvanligvis 400-800 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser. Dosis kan øges til 1200 mg i døgnet.
 

Overvejende negative symptomer: 

Sædvanligvis 50-300 mg i døgnet. 

 

Bemærk:  

Man har begrænset erfaring med behandling af ældre og ingen erfaring med behandling af børn yngre end pubertetsalderen. 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Bivirkninger fra bevægeapparatet.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Vægtøgning.
Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning.
Lavt blodtryk, Påvirkning af ekg*.
Mælkeflåd, Smerter i brysterne, Udvikling af bryster hos mænd, Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Angst, Søvnighed, Søvnløshed, Ufrivillige langsomme bevægelser, Uro og rastløshed.
Manglende orgasme, Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation.
Sløret syn.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls, Lungebetændelse pga. opkast i lungerne.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker.
Knogleskørhed.
Forvirring, Kramper, Ufrivillige bevægelser.
Allergiske reaktioner.
Manglende vandladning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Pludselig død.
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop.
For lidt natrium i blodet.
Godartet svulst i hypofysen, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død. 

 

  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.

Bør ikke anvendes

  • Ved stærk svækket bevisthed, ved svulst i binyremarven (fæokromocytom) og visse former for kræft (fx brystkræft) bør midlet ikke anvendes.
  • Midlet må ikke anvendes ved visse former for forstyrrelser af hjerterytmen (forlænget QT-interval).
  • Ved samtidig anvendelse af lægemidler som giver uregelmæssig hjerterytme (forlænget QT-interval).

Særlige advarsler

  • Anvendes med forsigtighed:
    • Til ældre
    • Ved hjerte-karsygdom
    • Ved øget risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen
    • Ved parkinsonisme
    • Ved sygdom i hjernen
    • Ved tendens til kramper
    • Ved dårligt fungerende nyrer.
  • Hvis man oplever feber eller andre symptomer på infektion uden umiddelbar årsag, skal man kontakte lægen.
  • Der kan være risiko for stærkt forhøjet niveau af sukker i blodet. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • På grund af midlets mulige effekt på hjerterytmen, skal man til kontrol hos lægen både før man starter behandlingen og i løbet af behandlingen.
    Midlet skal anvendes med særlig forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
    Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.
  • Antipsykotika og herunder særligt bl.a. Amisulprid "DLF", kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Må ikke bruges samtidig med midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.
  • Samtidig brug af clozapin (et andet middel mod psykoser) kan øge virkningen af Solian®.
  • Solian® forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler og antihistaminer.
  • Solian® kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt. 

Halveringstiden I blodet () er ca. 12 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg eller 200 mg (delekærv) amisulprid. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose : tabletter 50 mg, tabletter 200 mg

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) 90 stk. (blister) 489,00
Recept tabletter 200 mg (kan dosisdisp.) 90 stk. (blister) 489,00
Recept tabletter 200 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 90 stk. (blister) 1.309,00
Recept tabletter 200 mg  (Paranova Danmark) (kan dosisdisp.) 90 stk. (blister) 1.374,35

Substitution

tabletter 50 mg kan substitueres med:
Amisulprid "DLF" DLF, Amisulprid,  50 mg
 
tabletter 200 mg kan substitueres med:
Amisulprid "DLF" DLF, Amisulprid,  200 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  50 mg

Præg:
AMI 50
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,5 x 6,5
tabletter 50 mg
 

Tabletter  200 mg

Præg:
AMI 200
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 12 x 12
tabletter 200 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-11-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 4. december 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...