Clopixol® Depot

 

Clopixol® Depot er et middel mod psykoser. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Clopixol® Depot anvendes til behandling af psykoser. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel.
Voksne. Individuel dosering. Sædvanligvis 200-500 mg hver 2.-4. uge.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Mundtørhed.
Motorisk uro, Søvnighed, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Almindelige (1-10%) Kraftesløshed, Smerter, Træthed, Vægtøgning, Øget appetit.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Opkastning, Øget spytdannelse.
Hjertebanken, Hurtig puls, Tilstoppet næse, Åndenød.
Muskelsmerter.
Angst, Depression, Gangforstyrrelser, Hovedpine, Hukommelsesbesvær, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Rysten, Svimmelhed, Søvnløshed, Ufrivillige langsomme bevægelser, Unormale drømme, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans, Øget muskelspænding.
Hudkløe, Øget svedtendens.
Manglende vandladning, Nedsat sexlyst, Vandladningsbesvær, Øget urinmængde.
Synsforstyrrelser, Uskarpt syn.
Ikke almindelige (0,1-1%) Lav legemstemperatur.
Leverpåvirkning, Mavesmerter.
Lavt blodtryk.
Besvimelsesanfald, Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Kramper, Kramper i halsmuskulaturen, Migræne, Nedsat muskelspænding, Parkinsonisme, Sløvhed, Talebesvær, Ufrivillige bevægelser, Ufrivillige øjenbevægelser, Vedvarende krampe i tyggemusklen.
Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Manglende orgasme  (kvinder), Rejsningsproblemer.
Tinnitus.
Sjældne (0,01-0,1%) Påvirkning af ekg.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Nedsat følsomhed over for glucose, Udvikling af bryster hos mænd, Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed.
Langvarig smertefuld erektion, Udebleven menstruation.
Meget sjældne (under 0,01%) Leverbetændelse.
Blodprop i de dybe vener.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
  • Pludselig uforklarlig død er forekommet.
  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ved behandling med midler mod psykoser, er set særlige forstyrrelser af hjerterytmen (QTc-forlængelse), som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.

Bør ikke anvendes

Ved svækket bevidsthed, ved kredsløbskollaps, ved svulst i binyremarven (fæokromocytom) samt ved forandringer i blodets sammensætning bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed:
    • Til ældre
    • Ved hjerte-karsygdom
    • Ved sygdom i hjernen
    • Ved tendens til kramper
    • Ved meget dårligt fungerende lever eller nyrer.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • Antipsykotika kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Terbinafin (svampemiddel) og visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) øger virkningen af Clopixol® Depot.
  • Clopixol® Depot øger virkningen af tricykliske antidepressive midler og codein (middel mod smerter og hoste).
  • Det kan være nødvendigt, at justere doseringen af begge midler ved samtidig brug af midler mod psykoser og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva).
  • Clopixol® Depot nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) og dopamin (middel mod kredsløbssvigt).
  • Bør normalt ikke bruges sammen med andre midler, der kan forstyrre hjerterytmen - fx lithium (middel mod bipolar lidelse), visse antibiotika, visse midler mod depression, visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser samt visse midler mod psykoser.
    En del af disse midler skal helt undgås. Det gælder: Chlorprothixen og pimozid (midler mod psykoser), moxifloxacin (antibiotikum), amiodaron og dronedaron (midler mod hjerterytmeforstyrrelser), droperidol (middel mod kvalme) samt vandetanib (middel mod kræft).
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forskyde kroppens væske- og saltbalance.
  • Atropin (middel med virkning på det automatiske (autonome) nervesystem), tricykliske antidepressive midler og antihistaminer (midler mod allergi) øger risikoen for bivirkninger.
  • Clopixol® Depot øger den søvndyssende virkning af sovemidler, beroligende midler, antihistaminer og smertestillende midler.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen ved psykoser kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 200 mg zuclopenthixoldecanoat. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 200 mg/ml  (Orifarm) 10 x 1 ml 461,00
Recept injektionsvæske, opl. 200 mg/ml  (Paranova Danmark) 10 x 1 ml 469,75

Substitution

injektionsvæske, opl. 200 mg/ml kan substitueres med:
Cisordinol Depot Lundbeck, Zuclopenthixoldecanoat,  200 mg/ml
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-16. Priserne er dog gældende pr. mandag den 12. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...