Psykoser

Revideret: 31.01.2017

Hvad er Psykoser?

Psykoser (sindssygdomme) er psykiske lidelser, hvor patientens opfattelse af virkeligheden er svært forstyrret. Det viser sig ved, at den syge oplever sig selv og fortolker verden på en måde, som er helt forskellig fra det normale.

Psykoser inddeles i flere grupper efter deres årsagsforhold, symptomer og forløb. Forenklet sagt skelner man mellem følgende former: 

  • Akutte organiske psykoser skyldes, at man har fået en skadelig påvirkning af hjernen, fx på grund af en svær infektionssygdom, et rusmiddel som kokain eller ved alkoholabstinens. Psykosen opstår pludseligt, og man har svært ved at orientere sig med hensyn til tid og sted. Disse psykoser varer som regel ikke ret længe ved korrekt behandling.
  • Kroniske organiske psykoser, fx svær demens, skyldes vedvarende skader på hjernen. Andre tilstande skyldes følger efter blodpropper i hjernen.
  • Skizofreni skyldes især arvelige forhold. Denne psykose udvikler sig gradvist. Den syge går i stå, mangler initiativ og bliver optaget af sine egne indre forestillinger. Den syge har ofte hørehallucinationer og vrangforestillinger, der er sære og meget forskellige fra normale opfattelser. Lidelsen har et langvarigt, eventuelt livslangt forløb.
  • Depression. Depressioner kan være med så svære vrangforestillinger, at der foreligger en psykose.
  • Mani. Maniske tilstande er hyppigt af psykotisk sværhedsgrad.
  • Andre psykoser. Disse psykoser skyldes ikke nogen tydelig biologisk skadelig påvirkning, og symptomerne ligner ikke helt skizofreni. Disse psykoser kommer ofte pludseligt og går over igen. Enkelte kan være påvirket af vrangforestillinger i længere tid. De kan fx udløses af voldsomme psykologiske belastninger.

Symptomer

Den syge kan høre stemmer, uden at der er nogen, der taler (hørehallucinationer), og se ting, som andre ikke kan se (synshallucinationer). Der kan også være vrangforestillinger, fx at han eller hun er forfulgt af mafiaen eller kongefamilien eller er i besiddelse af overnaturlige kræfter. Disse vrangforestillinger kan få den syge til at handle uforudsigeligt og utilpasset, sådan at evnen til at klare sig i dagligdagen sammen med andre er væsentligt nedsat. Meget pinefuldt kan være oplevelsen af, at ens personlighed og identitet ændres, og at andre kan læse og styre ens tanker, sådan som det især ses ved skizofreni. Psykoser er udtryk for, at hjernens funktion er svært forstyrret. Ved  demens er der svære hukommelsesforstyrrelser og personlighedsændringer. Ved  mani og  depression er stemningslejet løftet eller sænket. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommens forløb afhænger af, hvilken type psykose, der er tale om: De akutte organiske psykoser varer som regel ikke ret længe. Skizofreni har et langvarigt, eventuelt livslangt forløb. Andre psykoser kommer ofte pludseligt og går over igen. Enkelte kan være påvirket af vrangforestillinger i længere tid.

Hvem får sygdommen?

3% af befolkningen får på et eller andet tidspunkt af livet en psykose.

Hvad er årsagen til psykoser?

Psykoser er udtryk for en svær forstyrrelse af hjernens funktion. Det kan skyldes arvelige forhold, biologiske påvirkninger, fx rusmidler, eller pludselige eller langvarige psykologiske belastninger. Meget ofte er det en kombination af forskellige årsager, der fremkalder psykosen. Men i mange tilfælde kender vi ikke årsagen.

Undersøgelser ved psykoser

Lægen foretager en grundig psykiatrisk vurdering og en helbredsundersøgelse, så diagnosen kan blive stillet. Måske skal der yderligere foretages særlige undersøgelser, for at lægen kan udelukke, at der er tale om stofmisbrug eller en neurologisk lidelse som fx epilepsi.

Behandling af psykoser

Den medicinske behandling afhænger af årsagen til psykosen. Ved delirøse (konfuse) tilstande, som er udløst af en legemlig sygdom, fx lungebetændelse eller urinvejsinfektion hos ældre, skal selve sygdommen behandles, og lægemidler mod psykoser undgås eller bruges i lav dosering.  

Til abstinensbehandling ved alkoholmisbrug bruges beroligende lægemidler, fx diazepam i store doser. Lægemidler mod psykoser, antipsykotika, virker på de psykotiske symptomer således, at patienten kan blive hjulpet så meget, at han eller hun kan gennemføre andre former for behandling, fx samtaleterapi og genoptræning af de erhvervsmæssige færdigheder.

Den beroligende virkning indtræder hurtigst, som regel i løbet af et par timer, mens den antipsykotiske virkning (fjernelsen af patientens ændrede virkelighedsopfattelse og hallucinationer) kommer noget senere, typisk efter et par dage. Først efter flere ugers eller måneders behandling kommer den maksimale antipsykotiske virkning.

Midlerne virker mod symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, svær angst og aggressivitet. De virker således ved de fleste former for psykoser. De påvirker flere signalstoffer i hjernen, især dopamin. Herved hæmmes overførslen af nerveimpulser i hjernen.

De første lægemidler mod psykoser blev indført i midten af 1950'erne. Der er siden udviklet en række midler med tilsvarende virkninger, men med varierende bivirkninger. 

Lægemidler

Psykosemidler

Midler til behandling af psykoser opdeles traditionelt i klassiske og nyere psykosemidler - også benævnt 1. generations- og 2. generations-psykosemidler. Nye antipsykotika har færre bivirkninger på bevægeapparatet, og anvendes i dag som førstevalgspræparater. 

  

2. generations antipsykotika

  

1. generations-psykosemidler opdeles i: 

  

Nogle lav- og middeldosis-psykosemidler findes som Depotpræparater, hvor virkningen virker over flere uger.

 

2. generations antipsykotika

Amisulprid, aripripazol, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, sertindol, asenapin, lurasidon og ziprasidon er nyere midler mod psykoser med mindre tilbøjelighed til at give neurologiske bivirkninger. De er derfor førstevalgspræparat. Lægemidler fra denne gruppe påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. De har alle en virkning på signalstoffet dopamin, der for nogle af midlerne er mere specifik end for andre ældre præparater. Denne virkning er særlig betydningsfuld for stoffernes antipsykotiske virkning. Herudover påvirker de også signalstoffet serotonin. 

  

Clozapin er et ældre lægemiddel. Det bruges især ved behov for meget kraftig antipsykotisk virkning, som man ikke har kunnet opnå med andre antipsykotika. Clozapin påvirker flest signalstoffer i hjernen, og det har derfor tendens til at give flest bivirkninger. Behandling med clozapin kræver særlige kontrolforanstaltninger, da stoffet i sjældne tilfælde kan undertrykke knoglemarvens funktion. Behandlingen foretages kun af speciallæger i psykiatri. 

Højdosis midler
Højdosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer).
Påvirkningen af andre signalstoffer i hjernen (acetylkolin og histamin) er årsag til den beroligende effekt og til bivirkninger som mundtørhed og øget appetit.
Midlerne hæmmer desuden signalstoffet noradrenalin. De kan derfor give svimmelhed på grund af blodtryksfald.
Middeldosis midler
Middeldosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer), mens virkningen på andre signalstoffer i hjernen (acetylkolin og histamin) er årsag til den beroligende effekt og til bivirkninger som mundtørhed og øget appetit. Midlerne hæmmer signalstoffet noradrenalin. De kan give svimmelhed på grund af blodtryksfald.
Lavdosis midler
Som led i en længerevarende behandling er lavdosis-midlerne hensigtsmæssige, fordi man kan opnå en kraftig antipsykotisk virkning uden samtidigt at sløve.

Lavdosismidlerne påvirker aktiviteten af forskellige signalstoffer i hjernen. Virkningen på signalstoffet dopamin er særlig betydningsfuld for den antipsykotiske virkning (fjernelse af ændret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer) og for midlernes særlige tendens til at give bivirkninger, som påvirker bevægeapparatet i form af forskellige ufrivillige bevægelser.
Virksomme stoffer Præparater
Depotpræparater

Flere antipsykotiske lægemidler findes i særlige opløsninger, som kan sprøjtes ind i en muskel som et depot, hvorfra de langsomt frigives. Man kan herved få en langvarig virkning, og nogle af stoffernes bivirkninger kan mindskes, fordi lægemidlerne får en mere ensartet koncentration i blodet. Der findes således depotpræparater, der virker over flere uger.

Depotpræparater kan med fordel benyttes til personer, der på grund af deres sygdom ikke har forståelse for, at de skal tage medicinen dagligt.

Depotpræparater bruges især, hvor der er behov for en langvarig antipsykotisk virkning, hvilket er typisk ved kronisk forløbende sindssygdomme (især skizofreni). Man vil først benytte depotpræparater, når man i nogen tid har behandlet med almindelige tabletter. 

Forfattere

Raben Rosenberg (Forfatter)