Panikangst
Hvad er Panikangst?
Panikangst er en tilstand, som er præget af tilbagevendende pludseligt indsættende panikanfald, der ikke skyldes en reel ydre fare eller belastning.
Symptomer
Et panikanfald præges af typiske fysiske angstsymptomer, som hjertebanken, åndenød, sveden, rystning og svimmelhed samt ubehagelige psykiske symptomer, som frygt for at miste selvkontrollen og dødsangst.
Hvordan forløber sygdommen?
Panikanfaldene optræder i begyndelsen helt uprovokeret. Senere kan de udløses, hvis du kommer på steder, hvor du tidligere har oplevet et panikanfald, fx supermarkeder eller overfyldte busser. Forløbet er hos mange forbigående med risiko for senere tilbagefald, men kan blive kronisk hos en mindre gruppe, ca. 30 %. Ved et langvarigt forløb optræder ofte depression, og personen isolerer sig, fordi panikanfaldene udløses mange steder.
Hvem får sygdommen?
Sygdomsrisikoen er ca. 2-4 %, og tilstanden ses dobbelt så hyppigt hos kvinder, som hos mænd. Den optræder allerede i barndom og ungdomsår, men de fleste søger først behandling i 20-30-års-alderen.
Hvad er årsagen til panikangst?
Angstlidelser skyldes et komplekst samspil mellem genetiske (arvelige) og miljømæssige forhold, der fører til en særlig sårbarhed over for belastninger. Indlæring af uhensigtsmæssig adfærd under opvæksten spiller en vigtig rolle. Ubehagelige oplevelser i barndommen kan således senere i livet danne grundlag for udvikling af angstsymptomer.
Undersøgelser ved panikangst
Det er vigtigt at foretage en grundig undersøgelse for at udelukke sygdomme, der kan give tilsvarende symptomer, fx hjerte- eller stofskiftesygdomme. En grundig psykiatrisk vurdering er også nødvendig for at udelukke sygdomme som skizofreni, depression og stofmisbrug, hvor panikanfald hyppigt ses.
Behandling af panikangst
Behandlingen er både samtaleterapi (kognitiv psykoterapi) og medicinsk behandling. Ved kognitiv psykoterapi lærer du teknikker til at beherske angstanfald, og du udsættes gradvist for de situationer, der udløser angst.
Medicinsk behandling
Lægemidler mod depression er effektive mod panikanfald.
Lægemidler
SSRI-præparater
Denne gruppe af nyere midler mod depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales desværre i medierne misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx benzodiazepiner.
Midlerne benyttes både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af angst og tvangstilstande.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
SNRI-præparater
Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Tricykliske antidepressive midler
Antidepressive midler af denne type har været på markedet i mere end 50 år. Man har således en omfattende erfaring med midlernes virkninger og bivirkninger. Midlerne har flere bivirkninger end de nyere antidepressiva, og forgiftninger med dem kan være livsfarlige.
Midlerne benyttes både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Det er muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient ved at måle mængden af medicin i blodet.
Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner.
