KOL

Revideret: 27.02.2015

Hvad er KOL?

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en sygdom, hvor lungefunktionen er varigt nedsat på grund af forsnævring af luftvejene og ødelæggelse af lungevævet. KOL er en anden sygdom end astma. På grund af den stærke relation til tobaksrygning kaldes sygdommen nogle gange for rygerlunger, men denne betegnelse er misvisende, da man godt kan få sygdommen, selv om man kun har røget meget lidt eller slet ikke. 

Symptomer

De vigtigste symptomer er åndenød, tilbagevendende lungeinfektioner, hoste og opspyt. Når sygdommen skrider frem, kan den udtalte åndenød føre til, at du bliver bevægelseshæmmet og får meget dårlig kondition. Det forværrer åndenøden yderligere. Lungeinfektionerne kan kræve hyppige hospitalsindlæggelser. Ofte optræder en række andre tilstande sammen med KOL (vægttab, hjertesygdom, depression og knogleskørhed), og det kan også være med til at nedsætte livskvaliteten

Hvordan forløber sygdommen?

KOL udvikler sig over mange år. De fleste, som får sygdommen, får først stillet diagnosen omkring 60-års-alderen, men enkelte rygere kan få symptomerne allerede i 40-års-alderen. Da KOL udvikler sig gradvis, bliver de første symptomer som regel opfattet som "tobakshoste", men der er reelt tale om en begyndende kronisk lungesygdom. Senere kan der komme mere konstant hoste og opspyt og efterhånden åndenød, som i starten kun bemærkes ved større fysiske anstrengelser.  

 

Efterhånden tiltager åndenøden og kan være til stede ved ganske lette anstrengelser, fx korte gåture. Det lumske ved KOL er, at man kan udvikle sygdommen, også selv om man ikke har haft kronisk hoste eller opspyt. 


Karakteristisk for sygdommen er hyppige lungeinfektioner som bronkitis eller lungebetændelse. Som sygdommen skrider frem, kan åndenøden blive invaliderende og give regulært lungesvigt, så lungerne ikke kan forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt. Hvis sygdommen udvikler sig fortsat, kan den føre til ganske mange indlæggelser og have dødelig udgang. 

Hvem får sygdommen?

KOL er den mest udbredte lungelidelse i Danmark, og man regner med, at næsten 400.000 danskere har sygdommen, heraf ca. halvdelen i betydende grad og ca. 40.000 i svær grad. Den optræder mest hos midaldrende og ældre. Svær sygdom ses meget sjældent hos personer, som aldrig har røget. 

Hvad er årsagen til KOL?

Tobaksrygning er langt den vigtigste årsag, men stærk luftforurening på arbejdspladsen kan også være med til, at du udvikler KOL. Almindelig byforurening og passiv rygning spiller her en mindre rolle, men kan forværre dine symptomer, hvis du allerede har sygdommen. 

Undersøgelser ved KOL

Hvis du ryger og har varig hoste og opspyt og eventuelt også åndenød (fx ved gang i jævnt terræn), kan lægen let få mistanke om, at du har KOL. Lægen kan benytte nogle simple undersøgelser til at vurdere din sygdom:
 

Behandling af KOL

Hvad kan jeg selv gøre? 

Den bedste forebyggelse af KOL er at lade være med at ryge. Har du allerede fået KOL, er det af allerstørste vigtighed at holde op med at ryge. Rygestop gør, at hoste og opspyt aftager i løber af nogle måneder, og at tendensen til lungeinfektion nedsættes. Rygestop fører også til, at lungekapaciteten bevares fremover, men desværre kan du ikke genvinde den allerede tabte del af lungefunktionen. 


For at undgå udviklingen af dårlig kondition, som kan belaste lungerne yderligere, er det vigtigt, at du motionerer så meget som muligt. Det gælder også patienter med svær KOL, som kræver permanent iltbehandling. Der findes specielle behandlingsprogrammer med individuelt tilrettelagt fysisk træning og undervisning. Da store måltider kan forværre åndenød, bør du indtage små hyppige måltider og evt. supplere med ernæringstilskud i form af næringsholdige drikke. Det er vigtigt, at du undgår at blive undervægtig.

Medicinsk behandling 

Den medicinske behandling har til formål at lindre åndenød og at forebygge og behandle de akutte forværringer, kaldet eksacerbationer, som ofte skyldes lungeinfektioner.  

 

Ved behandling af åndenød anvendes lægemidler, som udvider luftvejene. Disse midler tages bedst som inhalationer, men findes også i tabletform. Der findes flere typer, som virker fra ca. 3 til 24 timer, og i nogle præparater har man kombineret to forskellige lægemidler i samme inhalator. For at lægemidlerne kan virke efter hensigten, er det vigtigt, at du udfører inhalationen korrekt. På Tema om KOL finder du et link til oversigten over vores film om korrekt brug af inhalatorer mv.

Til forebyggelse af de akutte forværringer anvendes også lægemidler til inhalation; langtidsvirkende luftvejsudvidende midler og/eller inhalerede binyrebarkhormoner. I tilfælde af en akut forværring, hvor bakterier er involveret, anvendes antibiotika, primært bredspektrede penicilliner i kombination med binyrebarkhormon, som tabletter i 9-14 dage. Ved penicillinallergi kan gives doxycyclin.

Har du KOL, anbefales det at blive vaccineret mod influenza, og hvis du har svær KOL, er det også fornuftigt at blive vaccineret mod lungebetændelse

  

En del patienter med KOL har så dårligt fungerende lunger, at der er behov for permanent ilttilskud, som gives via en tynd plastikslange, som uden gener placeres i næseborene. Ilten kan komme fra en flaske eller fra en iltkoncentrator. 

  

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen

Lægemidler

Beta2-stimulerende midler ved KOL

De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftrørene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes. 

  

De beta2-stimulerende midler til inhalation inddeles i korttidsvirkende og langtidsvirkende efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer. 

  

De langtidsvirkende midler (bambuterol, formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol) bruges til behandling af KOL

Aclidinium, glycopyrronium, ipratropium og tiotropium

Midlerne udvider luftrørene, som fører luften ned i lungerne og letter derved luftpassagen til og fra lungerne. De bruges især ved KOL, men tiotropium kan også anvendes ved astma. 

Theofyllin

Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin anvendes i dag ikke så ofte, men kan bruges til patienter, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. Almindeligvis anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter, som regel som supplement til anden forebyggende behandling.  

Virksomme stoffer Præparater

Binyrebarkhormoner

Oven på hver nyre sidder binyren, der er en lille halvmåneformet kirtel. Kirtlen består af en kerne, marven, der bl.a. producerer adrenalin, og af et omgivende lag, binyrebarken, der producerer en række forskellige hormoner. Binyrebarkens hormonproduktion styres fra hjernen fra de dele, der kaldes henholdsvis hypofysen og hypothalamus. Hvis binyrebarken helt eller delvis mister evnen til at danne hormoner, eller hvis hjernens kontrol med binyrebarken bliver ødelagt, opstår der mangel på binyrebarkhormon (Addison krise), som er en livstruende tilstand, hvis den ikke behandles.

De vigtigste typer binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider.

Binyrebarkhormoner tilhører sammen med kønshormoner gruppen af steroidhormoner. Denne betegnelse refererer til binyrebarkhormonernes kemiske struktur. 

 

Læs mere om hormoncreme, blokader og brug af binyrebarkhormon i 5 hurtige om binyrebarkhormon

  

Binyrebarkhormoner findes bl.a. 

  

Binyrebarkhormoner til inhalation

Til forebyggende behandling af astma anvendes stort set kun inhalerede binyrebarkhormon. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen. 

  

Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud. 

Binyrebarkhormoner som tabletter

Tabletter med binyrebarkhormon anvendes typisk ved udtalte forværringer af astma. De virker på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke irritationen og hævelsen i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan blive nødvendigt ved svær pludselig forværring af sygdommen. Behandlingen gives i korte kure over 1-2 uger. Man bør undgå længerevarende behandling pga. binyrebarkhormonernes bivirkninger. 

Kombinationspræparater mod KOL

Flere midler til inhalation forekommer nu i kombinationspræparater til behandling af KOL, hvor man kombinerer to stoffer med forskellig virkning. Det er fx to midler, der begge udvider luftrørene, men har forskellige angrebspunkter i luftvejene eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et luftrørsudvidende middel med depoteffekt. 

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Fluorquinoloner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod KOL. 

Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Slimløsnende midler

Slimløsnende midler kan fremme produktionen og transporten af slimen i luftvejene, eventuelt ved at gøre slimen mere tyndtflydende. Herved lettes ophostningen af slim. De anvendes ved sygdomme med rigelig slimproduktion i luftvejene, specielt hvis slimen er sej og vanskelig at hoste op. 

Ved KOL kan vedvarende behandling med acetylcystein nedsætte antallet af de pludselige forværringer, kaldet eksacerbationer. 

Forfattere

Peter Lange (Forfatter)