Beclomet Easyhaler®

 

Beclomet Easyhaler® er et middel mod astma og KOL. Binyrebarkhormon til inhalation. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Beclomet Easyhaler® anvendes forebyggende mod astmaanfald. 

Anvendes endvidere mod KOL. 

Dosering

Findes som inhalationspulver i Easyhaler®. 

  

Voksne og børn over 6 år 

Dosis afhænger af, hvor alvorlig astmaen er. 

Hvis man ikke før har været i behandling med inhaleret binyrebarkhormon, skal man normalt starte med en lav dosis (200-500 mikrogram i døgnet for voksne og 100-200 mikrogram i døgnet for børn) eller en middel dosis (500-1.000 mikrogram i døgnet for voksne og 200-400 mikrogram i døgnet for børn). 

Instruktioner

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Svamp i munden.
Hoste, Hæshed.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%) Rysten, Svimmelhed.
Sjældne (0,01-0,1%) Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner  (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)).
Meget sjældne (under 0,01%) Dårligt fungerende binyrebark, Væksthæmning.
Fald i knoglemineraltætheden.
Adfærdsforstyrrelse.
Grøn stær, Grå stær.
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i sjældne tilfælde ved inhalation.
  • Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

  • For at fjerne rester af pulver i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved infektion i luftvejene med svampe eller virus.
  • Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning. 
  • Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
  • Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
  • Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
  • Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

  • Virker lokalt i luftvejene.
  • Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved astma. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
  • Virkningen indtræder først efter flere timer, og maksimal virkning ses efter 4-7 dages behandling.

Håndtering og holdbarhed

Easyhaler® er holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. 

Lægemiddelformer

Inhalationspulver. 1 dosis indeholder 200 mikrogram beclometasondipropionat. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationspulver 200 mikrogram/dosis 200 doser 295,35

Identifikation og foto

Inhalationspulver  200 mikrogram/dosis

Mål i mm: 53 x 74
Beclomet Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
Set forfra uden beskyttelseshætte
 
Beclomet Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
Bagsiden
 
Beclomet Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...