Røntgen af brystkassen

Revisionsdato: 29.10.2010

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Røntgen af brystkassen (thorax) er velegnet til at vurdere, om du har infektioner i brystkassen, om dit hjerte er forstørret, om der er tegn på dårlig hjertefunktion, vand i lungerne og lignende. Du kan også få taget et røntgenbillede, hvis du har slået din brystkasse. 

 

Eksempler på situationer, hvor et røntgenbilled kan hjælpe med udredning af sygdommen: 

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde at det kan trænge gennem krops-væv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en plade med en fotografisk film, billederne gemmes i elektronisk form. 

Der fremkommer sort-hvide billeder af det område, som er belyst. Knogler vil ses som hvide skygger, mens bløddele, fx tarme og lunger, vil ses som mørkegrå skygger. Til nogle undersøgelser kræves der et kontraststof, for at man kan skelne de enkelte bløddele fra hinanden. 

 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler, som man beskytter med en blykappe, hvis du skal røntgenfotografes tæt ved. 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller anvender blyforklæder, for at undgå at blive udsat for megen stråling. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver patienten den laveste stråledosis.  

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lungevævet aftegner sig tydeligt på røntgenbilledet, og man kan se omridset af hjertet og knoglerne. Lægen vil se efter en skygge eller andet unormalt. 

 

Røntgen af thorax 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en røntgenundersøgelse af brystkassen skal du stå op af en plade med bar overkrop. Personalet vil indstille røntgenrøret, så det peger lige på det område, som skal gennemlyses. Der tages typisk billeder forfra og fra siden. Røntgenundersøgelse af brystkassen bruger kun en lille dosis røntgenstråler. 

 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse foregår på en røntgenklinik eller på hospitalets røntgenafdeling (radiologisk afdeling). Hvis du er meget dårlig, kan personalet tage billedet af brystkassen på stuen, så du kan blive i din seng. Disse billeder bliver dog ikke så gode, som dem, der bliver taget på røntgenafdelingen. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse tager sædvanligvis 10 - 20 minutter. Hvis der skal tages mange optagelser, kan undersøgelsen vare længere tid. 

Selve fotograferingen varer få sekunder, og du skal holde vejret imens, så billederne ikke bliver rystede. 

 

Gør det ondt? 

Det er fuldstændigt smertefrit at få taget røntgenbilleder. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Ved en røntgenundersøgelse skal du helst have bar hud eller bære en t-shirt eller lignende uden perler og lignende på stoffet. BH skal tages af, og halskæder skal fjernes fra det fotograferede område. 

Store fletninger eller hårsmykker kan også forstyrre billedet. Piercinger er sædvanligvis så små, at man ikke behøver fjerne dem før fotografering. 

Briller, proteser, høreapparater osv. er uden for det fotograferede område, og tager ikke skade af strålingen. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis barnet ikke kan være alene under undersøgelsen, kan en voksen holde barnet. Den voksne vil få tilbudt et blyforklæde for at mindske stråling. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé at fortælle dette, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til røntgenundersøgelse.
Man vil sædvanligvis undgå at røntgenundersøge gravide, især i første trediedel af graviditeten. Hvis det ikke kan undgås, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke anvender røntgenstråler eller sørge for at skærme fosteret mod strålerne. 

Amning

Kan foretages

Røntgenundersøgelser har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for det diende barn. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Du får sædvanligvis ikke besked fra røntgenafdelingen, som sender svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig. Nogen gange er det muligt, at du sammen med din læge kan se dine billeder på en computerskærm. 

  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar? 
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Vil du vide mere?

Se også vores Tema om astma og Tema om KOL