Berodual®

 

Berodual® er et middel mod astma og KOL. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Berodual® anvendes ved astmaanfald og som forebyggende behandling.
Anvendes endvidere ved KOL. 

Dosering

Findes som inhalationsspray og inhalationsvæske. 

  

Inhalationsspray 

  • Voksne og børn over 6 år. Forebyggende 1-2 pust. Højst 8 pust i døgnet. Ved anfald 1 pust ved behov, evt. gentaget efter 5 minutter.
  • Bemærk: Ved problemer med inhalationsteknikken kan man med fordel anvende sprayen sammen med en åndingsbeholder, eventuelt med maske.

Inhalationsvæske 

  • Voksne og børn over 12 år. Ved anfald. 1-2 endosisbeholdere (4-8 ml) ved behov.
  • Bemærk: Inhalationsvæsken inhaleres ved hjælp af forstøverapparat (nebulisator).

  

Bemærk: 

For at forebygge irritation og mindske den mængde medicin, der optages i kroppen, kan man skylle mund og svælg med vand efter inhalationen. 

Instruktioner

 

 

 

 

 

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Hoste.
Ikke almindelige (0,1-1%) Forhøjet blodtryk.
Nervøsitet, Rysten, Svimmelhed, Talebesvær.
Sjældne (0,01-0,1%) Mundbetændelse.
Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Hævelse i halsen, Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Sammentrækninger i strubemuskulaturen.
For lidt kalium i blodet.
Muskelsvaghed.
Hyperaktivitet, Psykiske ændringer, Uro og rastløshed.
Allergiske reaktioner  (anafylaktisk chok).
Manglende vandladning.
Blødning fra øjets slimhinder, Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Hævelse af hornhinden, Uskarpt syn, Øjensmerter.

I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling. 

Bør ikke anvendes

Visse typer hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelsert. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved sukkersyge, svulst i binyremarven (fæokromocytom), dårligt fungerende hjerte, forhøjet stofskifte, forhøjet tryk i øjet (grøn stær), vandladningsbesvær og forstørret prostata
  • Forsigtighed hvis man har risiko for for lavt kaliumniveau i blodet (kan fx ses ved svær akut astma eller behandling med binyrebarkhormoner eller vanddrivende midler). 
  • Midlet må ikke komme i øjnene, da det kan fremprovokere eller forværre grøn stær. 
  • Bør ikke bruges, hvis man er i fast behandling med tiotropium (middel mod KOL).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Berodual®.

Graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af Berodual® medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Virkning

Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Midlet indeholder to stoffer, der udvider bronkierne på hver sin måde.
Virkningen indtræder efter 5-10 minutter og varer ca. 6 timer. 

Lægemiddelformer

Inhalationsspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 50 mikrogram fenoterol (som hydrobromid) og 20 mikrogram ipratropium (som bromid).
Inhalationsvæske i enkeltdosisbeholder. 1 dosis indeholder 1,25 mg fenoterol (som hydrobromid) og 0,5 mg ipratropium (som bromid). 

Hjælpestoffer

Andre:
Norfluran : inhalationsspray, opløsning 50 + 20 mikrog./pust

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationsspray, opløsning 50 + 20 mikrog./pust 200 doser (10 ml) 131,00
Recept inhalationsvæske til nebulisator 1,25 + 0,5 mg/behol. 60 x 4 ml 343,00

Substitution

inhalationsspray, opløsning 50 + 20 mikrog./pust kan substitueres med:
Duovent HFA (Parallelimport), Fenoterol, Ipratropium,  50+20 mikrog./pust
 
inhalationsvæske til nebulisator 1,25 + 0,5 mg/behol. kan substitueres med:
Duovent (Parallelimport), Fenoterol, Ipratropium,  1,25+0,5 mg/behol.
 

Identifikation og foto

Inhalationsspray, opløsning  50 + 20 mikrog./pust

Mål i mm: 27 x 78
Berodual® inhalationsspray 50 mikg + 20 mikg/dosis
 
 
 
 
Inhalationsspray uden beskyttelseshætte
 
Berodual® inhalationsspray 50 mikg + 20 mikg/dosis
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-19. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...