Giona Easyhaler®

 

Giona Easyhaler® er et middel mod astma og KOL. Binyrebarkhormon til inhalation. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Giona Easyhaler® anvendes forebyggende mod astmaanfald. 

Anvendes endvidere mod KOL. 

Dosering

Findes som inhalationspulver. 

  

Astma  

Voksne og børn over 6 år  

  • Dosis afhænger af hvor alvorlig astmaen er. 
  • Hvis man ikke før har været i behandling med inhaleret binyrebarkhormon, skal man normalt starte med en lav dosis (200-400 mikrogram i døgnet for voksne og 100-200 mikrogram i døgnet for børn) eller en middel dosis (400-800 mikrogram i døgnet for voksne og 200-400 mikrogram i døgnet for børn). 
  • Højst anbefalede dosis er 1600 mikrogram i døgnet for voksne og 800 mikrogram for børn over 6 år. 
  • Tager man mere end 400 mikrogram i døgnet, deles dosis i to daglige doseringer.

  

KOL 

Voksne 

  • Middeldosis anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret beta2-stimulerende middel.

Instruktioner

{$MoviePlayer}

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Svamp i munden.
Hoste, Hæshed, Irritation i halsen, Lungebetændelse  (ved KOL).
Ikke almindelige (0,1-1%) Angst, Depression, Rysten.
Grå stær.
Sjældne (0,01-0,1%) Bivirkninger pga. binyrebarkhormon-påvirkning andre steder i kroppen.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Adfærdsforstyrrelse  (især hos børn), Hyperaktivitet, Nervøsitet, Talebesvær.
Småblødninger i hud og slimhinder.
Allergiske reaktioner  (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)).
Meget sjældne (under 0,01%) Grøn stær.
Ukendt hyppighed Aggressivitet.
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i sjældne tilfælde ved inhalation.
  • Ved KOL er der set en øget risiko for lungebetændelse, når man starter behandlingen.
  • Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

  • For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som herefter spyttes ud.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved infektion i luftvejene med svampe eller virus.
  • Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning. 
  • Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
  • Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
  • Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge risikoen for visse bivirkninger.
  • Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • En række midler (bl.a. nogle antibiotika) kan øge risikoen for visse bivirkninger.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

  • Virker lokalt i luftvejene.
  • Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, der ses ved astma. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
  • Virkningen indtræder først efter flere timer, og den kraftigste virkning ses efter 4-7 dage.

Håndtering og holdbarhed

Easyhaler® er holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. 

Lægemiddelformer

Inhalationspulver. 1 dosis indeholder 100 mikrogram, 200 mikrogram eller 400 mikrogram budesonid. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationspulver 100 mikrogram/dosis 200 doser 215,75
Recept inhalationspulver 200 mikrogram/dosis 200 doser 250,85
Recept inhalationspulver 200 mikrogram/dosis  (Orifarm) 200 doser 257,00
Recept inhalationspulver 200 mikrogram/dosis  (2care4) 200 doser 249,00
Recept inhalationspulver 200 mikrogram/dosis  (Paranova Danmark) 400 doser (2 x 200) 475,20
Recept inhalationspulver 400 mikrogram/dosis 200 doser (2 x 100) 479,95
Recept inhalationspulver 400 mikrogram/dosis  (Orifarm) 200 doser (2 x 100) 500,00
Recept inhalationspulver 400 mikrogram/dosis  (2care4) 200 doser (2 x 100) 477,00

Substitution

inhalationspulver 400 mikrogram/dosis kan substitueres med:
Budesonid "EuroPharma" (Parallelimport), Budesonid,  400 mikrogram/dosis
 

Identifikation og foto

Inhalationspulver  100 mikrogram/dosis

Mål i mm: 53 x 74
Giona Easyhaler® 100 mikg/dosis
 
 
 
 
Set forfra uden beskyttelseshætte
 
Giona Easyhaler® 100 mikg/dosis
 
 
 
 
Bagsiden, med gul markering
 
Giona Easyhaler® 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 

Inhalationspulver  200 mikrogram/dosis

Mål i mm: 53 x 74
Giona Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
Set forfra uden beskyttelseshætte
 
Giona Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
Bagsiden, med lyseblå markering
 
Giona Easyhaler® 200 mikg/dosis
 
 
 
 
 

Inhalationspulver  400 mikrogram/dosis

Mål i mm: 53 x 74
Giona Easyhaler® 400 mikg/dosis
 
 
 
 
Set forfra uden beskyttelses hætte
 
Giona Easyhaler® 400 mikg/dosis
 
 
 
 
Bagsiden, med grøn markering
 
Giona Easyhaler® 400 mikg/dosis
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-19. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...