Atimos

 

Atimos er et middel mod astma og KOL. Beta2-stimulerende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Atimos anvendes ved astmaanfald og som forebyggende behandling.
Anvendes endvidere ved KOL. 

Dosering

Findes som inhalationsspray. 

  • Astma
    • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 1-2 pust morgen og aften.
  • KOL
    • Voksne. Sædvanligvis 1 pust morgen og aften. Ved behov kan tages op til yderligere 2 pust i døgnet - dvs. i alt højst 4 pust i døgnet. Man må høst tage 2 pust på én gang. 
  • Bemærk: 
    • Ved problemer med inhalationsteknikken kan man med fordel anvende sprayen sammen med en åndingsbeholder (fx Volumatic, AeroChamber).

  

Erfaring savnes vedr. børn under 6 år. 

Instruktioner

 

 


 

 


 

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Hjertebanken.
Hovedpine, Rysten.
Ikke almindelige (0,1-1%) Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Angst, Nervøsitet, Svimmelhed, Uro og rastløshed.
Sjældne (0,01-0,1%) Hjerterytmeforstyrrelser.
For lidt kalium i blodet.
Allergiske reaktioner  (herunder allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet).
Meget sjældne (under 0,01%) Hjertekrampe, Påvirkning af ekg, Væskeophobning i fx arme og ben, Ændringer i blodtrykket.
Forhøjet blodsukker.
  • I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling.
  • Akut forværret astma er set oftere ved brug af højere dosis formoterol (24 mikrogram 2 gange dgl.).

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved svulst i binyremarven (fæokromocytom), hjerte-karsygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre) og forhøjet stofskifte.
  • Desuden forsigtighed ved risiko for nedsat mængde kalium i blodet (ses fx ved alvorlig KOL med lavt indhold af ilt i blodet).
  • Ved astma må midlet kun anvendes, hvis man samtidigt bliver behandlet med et binyrebarkhormon til inhalation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Atimos.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Atimos er tilladt i doser under 54 mikrogram pr. døgn, dog betragtes en koncentration af formoterol over 40 nanogram pr. ml i urinen som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen. 

Virkning

  • Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virkningen indtræder efter 1-3 minutter og varer ca. 12 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8º C) i højst 15 måneder.
  • Kan opbevares ved højst 30º C i højst 3 måneder, hvorefter den skal kasseres.

Lægemiddelformer

Inhalationsspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 12 mikrogram formoterolfumaratdihydrat. 

Hjælpestoffer

Andre:
Norfluran

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationsspray, opløsning 12 mikrogram/dosis  (Orifarm) 100 doser 644,00

Substitution

inhalationsspray, opløsning 12 mikrogram/dosis kan substitueres med:
Foradil Novartis, Formoterol,  12 mikrogram/dosis
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...