Tetracyclin "Actavis"

 

Tetracyclin "Actavis" er et antibiotikum. Tetracyclin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tetracyclin "Actavis" anvendes til behandling af: 

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af tetracyclin, fx klamydia. Kan anvendes, hvis man er allergisk over for penicillin.
  • Alvorlige tilfælde af bumser.

Dosering

Findes som tabletter. 


Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad. 

  • Infektioner
    • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis tages 1.000 mg i døgnet fordelt på 2-4 doser.
  • Bumser
    • Voksne. 250-500 mg i døgnet, ofte i flere måneder.
  • Klamydia
    • Voksne. 500 mg 4 gange i døgnet i 1 uge, ved alvorlige tilfælde i mindst 10 dage.
  • Bemærk:
    • Nedsat dosis ved dårligt fungerende lever.
    • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
    • Tabletterne bør tages sammen med et let måltid for at nedsætte fordøjelsesbesværet.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Diarré, Kvalme, Nedbrydning og misfarvning af tandemaljen hos børn, Opkastning.
Væksthæmning  (af knogler hos børn).
Ikke almindelige (0,1-1%) Sår og tilsnøring i spiserøret.
Overfølsomhed over for sollys.
Sjældne (0,01-0,1%) Betændelse i bugspytkirtlen, Leverpåvirkning, Tyktarmsbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Øget tryk i hjernen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Påvirkning af nyrerne.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
  • Udstående fontaneller (bløde områder på et spædbarns kranium) er set hos spædbørn
  • Godartet blodtrykstigning i hjernen er set hos voksne, og ved tegn herpå stoppes behandlingen med Tetracyclin "Actavis".

Bør ikke anvendes

Tetracyclin "Actavis"  bør ikke anvendes: 

  • Ved overfølsomhed over for tetracycliner bør midlet ikke anvendes.
  • Til børn under 12 år, da det kan give varige skader på tænder og knogler.

Særlige advarsler

Tetracyclin "Actavis" skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Tetracyclin er bredspektret, og dette indebærer en større risiko for udvikling af resistens end ved brug af almindeligt penicillin.
  • Optagelsen af Tetracyclin i kroppen hæmmes, hvis det indtages samtidigt med mælkeprodukter. Tetracyclin bør derfor tages mindst 3 timer før eller efter indtagelse af mælkeprodukter.
  • Tetracyclin "Actavis" medfører overfølsomhed over for lys, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Tetracyclin må ikke tages, hvis man er i behandling med isotretinoin (middel mod bumser).
  • Kroppens optagelse af Tetracyclin "Actavis" nedsættes af:
    Derfor bør et/flere af disse typer lægemidler og Tetracyclin "Actavis" indtages med mindst 3 timers mellemrum.
  • Tetracyclin kan nedsætte virkningen af andre typer af antibiotika (penicilliner, cefalosporiner og aminoglykosider).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Tetracyclin "Actavis" må ikke anvendes i de sidste 6 måneder af graviditeten, da det kan indbygges i fosterets tand- og knoglevæv. Bør kun anvendes efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning bør ophøre, hvis du skal behandles i længere tid. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering.
Tetracycliner er en af de antibiotikatyper, som rammer flest forskellige bakteriearter, og er således bredspektret. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg (delekærv) eller 500 mg (delekærv) tetracyclinhydrochlorid. 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 24 stk. 93,45
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 36 stk. 194,35
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 100 stk. 272,00
Recept filmovertrukne tabletter 500 mg 12 stk. 82,75
Recept filmovertrukne tabletter 500 mg 30 stk. 130,60

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
A-L
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
Mål i mm: 11 x 11
filmovertrukne tabletter 250 mg
 

Filmovertrukne tabletter  500 mg

Præg:
A-L
Kærv: Delekærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 15 x 15
filmovertrukne tabletter 500 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-02. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...