Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo"

J01CR02
 

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" er et antibiotikum. Bredspektret penicillin i kombination med clavulansyre. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" anvendes til behandling af: 

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af penicillin.
  • Midlet anvendes fortrinsvis til infektioner, hvor almindeligt penicillin ikke kan forventes at virke.

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne og børn med legemsvægt over 40 kg
    • Sædvanligvis 1 tablet 3 gange i døgnet.
  • Børn over 1 måned med legemsvægt under 40 kg
    • 50 mg (40-60 mg) amoxicillin/12,5 mg (10-15 mg) clavulansyre pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser. Højst 1.500 mg amoxicillin i døgnet.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.

 

Bemærk: 

  • Da tabletten ikke kan deles, kan børn med legemsvægt under 25 kg ikke behandles med tabletterne.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Opkastning.
Svampeinfektion.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svimmelhed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion.
Ikke kendt. Leverbetændelse, Ophobning af galde, Tyktarmsbetændelse.
Karbetændelse.
Blodmangel, Hæmning af blodets evne til at størkne.
Betændelse i hjernens hinder, Hyperaktivitet, Kramper.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene.
Betændelsestilstand i nyren.

Bør ikke anvendes

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for penicillin eller penicillinlignende midler.
  • Hvis amoxicillin/clavulansyre ved tidligere brug har medført gulsot/dårligt fungerende lever.
  • Kyssesyge, da risikoen for hududslæt er stor.

Særlige advarsler

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning.
  • Ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo".
  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo".
  • Samtidig anvendelse af allopurinol (middel mod urinsyregigt) øger risikoen for overfølsomhedsreaktioner.
  • Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af p-piller.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo" bør ikke anvendes under de sidste 6 måneder af graviditeten, da der er en let øget risiko for påvirkning af fosteret. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved, at amoxicillin (penicillin) ødelægger bakteriernes cellevæg, så de går til grunde.
  • Indeholder også clavulansyre, der forhindrer, at bakterierne ødelægger amoxicillins virkning.
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 1 time.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg amoxicillin (som trihydrat) og 125 mg clavulansyre (som kaliumsalt). 

Hjælpestoffer

Farve:
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 500 mg+125 mg
Andre:
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 500 mg+125 mg

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 500 mg+125 mg 30 stk. (blister) 75,00
Recept filmovertrukne tabletter 500 mg + 125 mg  (Orifarm) 30 stk. (blister) 64,00

Substitution

filmovertrukne tabletter 500 mg + 125 mg
Amoxic/clavulansyre "2care4" (Parallelimport), Amoxicillin, Clavulansyre, filmovertrukne tabletter 500 mg + 125 mg
Betaklav KRKA, Amoxicillin, Clavulansyre, filmovertrukne tabletter 500 mg+125 mg
Bioclavid Sandoz, Amoxicillin, Clavulansyre, filmovertrukne tabletter 500 mg + 125 mg
Klaximol Amneal Nordic, Amoxicillin, Clavulansyre, filmovertrukne tabletter 500+125 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  500 mg+125 mg

Præg:
A, 64
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 9,8 x 20,2
filmovertrukne tabletter 500 mg+125 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-05-24. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...