Lungefunktionsmåling ved astma og KOL

Revisionsdato: 29.10.2010

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Der er flere gode grunde til at måle lungefunktionen. Nedsat lungefunktion kan være udtryk for sygdomme som KOL eller astma, som flere end 500.000 danskere lider af.  

 

Desuden er nedsat lungefunktion mindst lige så vigtig som forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal, når man skal udregne din risiko for at blive syg fremover. Specielt rygere taber lungefunktion hurtigt, og nedsat lungefunktion, hvis du ryger, kan være et vigtigt tegn på, at du har øget risiko for at udvikle KOL.  

Hvad er måling af lungefunktion?

Den mest almindelige undersøgelse af lungefunktionen kaldes for Spirometri. Ved denne undersøgelse måles, hvordan luften transporteres mellem de små lungeblærer og den omgivende atmosfære. Til trods for at undersøgelsen kun tager ganske få minutter, giver den en meget god bedømmelse af lungernes tilstand.    

Hvad kan undersøgelsen vise?

Spirometri bruges ved mistanke om lungesygdom, fx hvis du hoster, og er en speciel vigtig undersøgelse hos personer, som let bliver forpustede og har åndenød.  

 

Undersøgelsen kan være god til at skelne, om åndenød skyldes lungesygdom eller hjertesygdom eller fx dårlig kondition. Den vigtigste værdi, som måles, kaldes lungetallet (FEV1) og angiver, hvor mange liter luft du kan puste ud i det første sekund af udåndingen. Et andet vigtigt mål er det totale antal liter luft, som du i det hele taget kan puste ud, kaldet forceret vitalkapacitet (FVC). 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen går ud på at måle den maksimale mængde luft, du kan puste ud af lungerne. Du starter med at fylde lungerne helt med luft, sætter et mundstykke ind i munden og puster derefter hårdt og længe, så al luft kommer ud af dine lunger. Det måleapparat, som du puster ud i, måler både luftmængden og den hastighed, som luften strømmer ud med. Du skal foretage i alt 2-3 korrekte pust, så lægen kan være sikker på, at du har præsteret det bedste, du kan. 

 

Hvis din lungefunktion er nedsat, gentager man ofte spirometrien efter inhalation af medicin, som udvider luftvejene. 

 

Gør det ondt? 

Det gør ikke ondt at få foretaget spirometri, men hvis du i forvejen har ondt i brystkassen, kan du ikke puste optimalt. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Der kræves ingen forberedelser før spirometri. 

Særlige hensyn

Børn over 5 år kan som regel klare undersøgelsen fint. Ældre og andre, som har svært ved at forstå, hvad undersøgelsen går ud på, eller har svært ved at holde mundstykket i munden, kan også have svært ved at puste korrekt. 

 

Patienter, som er nyopererede i maven, må ikke puste, før operationssåret er helet. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Du får som regel svar med det samme. 

  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Overvej, om du skal have en pårørende med til undersøgelsen. 

Vil du vide mere?

Se også vores Tema om astma og Tema om KOL

Forfattere/Referenter

Peter Lange (Forfatter)