Børneeksem eller atopisk eksem

Hvad er Børneeksem eller atopisk eksem?

Børneeksem, også kaldet atopisk eksem, astma-eksem eller atopisk dermatitis, er en kronisk hudsygdom, der kan vise sig allerede i spædbarnsalderen med tør hud, kløe og eksem i større eller mindre grad. Sygdommen er en af de såkaldte atopiske sygdomme, som også omfatter allergisk astma og høfeber. 

Symptomer

Symptomerne begynder ofte med tørhed og eksem i ansigtet og på oversiden af armene og benene. I småbørns-alderen får barnet især eksem i albuebøjningerne, knæhaserne, på halsen og omkring munden. I svære tilfælde kan barnet få eksem over store dele af huden. Kløen medfører, at barnet kradser sig, og huden bliver tykkere og grovere på kradsestederne.

Voksne får typisk eksem i ansigtet, på kroppen og især kvinder får eksem på hænderne. 

Hvordan forløber sygdommen?

Dit barn vil typisk have de første tegn på atopisk eksem før 4-års-alderen. Hos mange børn og unge aftager eller forsvinder eksemet før puberteten, men en del får symptomer igen i voksenalderen, specielt i form af håndeksem.

Hudpleje med blødgørende midler nedsætter risikoen for revner i huden og dermed hudinfektion, som kan få et eksem til at blusse op. Atopisk eksem på øjenlågene, læberne, bag ørerne og - hos piger - på brystvorterne er tit svær at bekæmpe. Det samme gælder for den type af atopisk eksem, som børn kan få i fodsålerne og under tæerne (dermatitis plantaris sicca).

Komplikationer: Huden bliver let betændt med bakterier, især stafylokokker. Huden bliver rød med gule skorper og væskende forandringer, og eksemet bliver værre. Eksemet kan også blive inficeret med herpesvirus. Dette viser sig ved, at der kommer små blærer og sår, hyppigst i ansigtet.
Også svampen Pityrosporum ovale kan forværre eksemet hos voksne, især i ansigtet, på halsen og på bryst og ryg. 

Hvem får sygdommen?

Hos nogle børn ses de første symptomer allerede kort tid efter fødslen. Symptomerne kan aftage, men blusser ofte op igen senere i livet. Alt tyder på, at et barn har mindre risiko for at få atopisk eksem, hvis det bliver ammet i 5-6 måneder og lever i røgfrie omgivelser.
Et barn har større risiko for at få atopisk eksem, hvis andre i familien har det. Visse faktorer kan forværre eksemet: uld direkte på huden, infektion i huden, sved, tør luft, vand og sæbe og stress.
Hvis du enten har eller har haft atopisk eksem, bør du ikke vælge et arbejde, hvor du kommer meget i kontakt med vand, sæbe, skæreolier, fødevarer eller lignende. Det vil gøre din eksem værre. 

Hvad er årsagen til børneeksem eller atopisk eksem?

Vi kender ikke årsagen til atopisk eksem, men vi ved, at det er arveligt. De fleste patienter med atopisk eksem har familiemedlemmer, der enten har eller har haft en eller flere atopiske sygdomme, det vil sige atopisk eksem, astma eller høfeber. Flere og flere mennesker får atopiske sygdomme, og den mest almindelige teori er, at der er større risiko for at udvikle disse sygdomme, hvis vi ikke bliver udsat for snavs, støv og bakterier tidligt i livet.

Atopisk eksem har formodentlig flere årsager. Det er usikkert, i hvor høj grad atopisk eksem skyldes allergi. Undersøgelser for allergi hos patienterne har ikke givet nogen klar sammenhæng. Diæter, hvor man undgår bestemte fødemidler, har også kun sjældent nogen betydning for sygdommens forløb.

Det atopiske håndeksem, som især rammer voksne, kan blive værre og mere langvarigt af stoffer, som irriterer huden, og stoffer, som patienten har udviklet allergi overfor, fx nikkel og gummi. 

Undersøgelser ved børneeksem eller atopisk eksem

Behandling af børneeksem eller atopisk eksem

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vigtigt, at du undgår det, som kan forværre eksemet. Få eventuelt vejledning, inden du vælger arbejde. Bruger du dagligt blødgørende hudmidler, nedsætter du graden af udtørring, og dermed risikoen ikke blot for kløe, men også for revner og betændelse i huden.

Medicinsk behandling? 

Har du varigt eksem, kan du supplere med et hudmiddel, der indeholder binyrebarkhormon (svagere eller middelstærkt), eventuelt kombineret med midler mod bakterier eller svamp. Hvis du ikke kan holde eksemet i ro ved at bruge binyrebarkhormon i kure på få uger eller påført få gange ugentligt, kan du anvende immunundertrykkende midler fx tacrolimus eller pimecrolimus. Stofferne er begge nyere eksemdæmpende midler, der kan anvendes over længere tid uden at give bivirkninger med tynd hud, men midlerne skal om muligt kun anvendes i kortere perioder. 

Tjæreholdige hudmidler virker dæmpende på eksem. De kan dog give problemer på grund af lugten og afsmitning og misfarvning af tøjet.

Svært eksem kræver særlig behandling, som kan bestå af et stærkt virkende binyrebarkhormon kombineret med fx lys (UVB lysbade) eller tjære. I sjældne tilfælde kan man undertrykke immunforsvaret med behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon), methotrexat eller azathioprin. De sværeste eksemer bliver ofte bedre med behandling med ciclosporin, men dette lægemiddel er ikke velegnet til behandling i lang tid. 

Dupilumab, tralokinumab eller baricitinib kan anvendes ved svære tilfælde af eksem, når andre midler, typisk methotrexat og azathioprin, ikke har haft den ønskede effekt. Kan bruges samtidig med andre lægemidler til eksem, som du smører på huden, eller det kan bruges alene. 

Forfattere