Endometriose
Hvad er Endometriose?
Endometriose er livmoderslimhinde, som findes uden for livmoderen i bughulen. Slimhinden kan sidde på bugvæggen, på tarmen, på æggestokkene eller på blæren. Livmoderslimhinden uden for livmoderen bløder regelmæssigt ligesom slimhinden i livmoderen, reguleret af kvindens menstruationscyklus.
Symptomer
Blod i bughulen kan give stærke smerter pga. irritation af bughinden. Hovedsymptomet ved endometriose er derfor stærke mavesmerter, der optræder hos kvinder på menstruationstidspunktet og svinder, når menstruationen er forbi.
Fatigue (træthed, udmattethed) er et hyppigt rapporteret symptom hos kvinder med endometriose. Noget tyder på en sammenhæng mellem de to tilstande, men det er vanskeligt at udføre gode studier, som beviser det.
Hvordan forløber sygdommen?
Endometriose kan have mange grader, afhængig af mængden af livmoderslimhinde på "de forkerte steder". Blodet i bughulen giver ud over de umiddelbare smerter problemer pga. sammenvoksninger mellem organerne i det lille bækken (livmoder, æggeledere, æggestokke, tarm, bugvæg), hvilket kan ødelægge kvindens chance for at blive gravid, fordi æggelederen ikke længere kan fange ægget fra æggestokken. Der kan desuden dannes store blodfyldte cyster på æggestokkene, hvis endometriosevævet er lokaliseret på dem. Omkring en tredjedel af kvinder med endometriose kan ikke få børn.
Sammenvoksningerne i underlivet kan være årsag til kroniske underlivssmerter, så kvinden med endometriose, der i starten havde menstruationsrelaterede smerter, får smerter på alle tidspunkter i cyklus.
Hvem får sygdommen?
Sygdommen kan ses hos alle kvinder, der har regelmæssig hormonpåvirkning af slimhinden i livmoderen, det vil sige alle kvinder mellem pubertet og overgangsalder (menopause) - undtagen gravide eller hormonsupprimerede. Sygdommen begynder ofte i teenageårene med voldsom reaktion i forbindelse med menstruation. Det anslås, at 3-4 ud af 100 kvinder får symptomer på endometriose efter deres første menstruation. Sygdommen er meget arvelig og ses op til otte gange hyppigere hos søstre og døtre til kvinder med endometriose.
Hvad er årsagen til endometriose?
Ved menstruationen afstødes livmoderslimhinden og udstødes for det meste gennem skeden som blødning. I forbindelse med de sammentrækninger, livmoderen laver for at afstøde slimhinden, "skubbes" hos alle kvinder noget af slimhinden bagud gennem æggelederne og ud i bughulen. Normalt sker der ikke noget ved det, men hos enkelte kvinder (dem der får endometriose) sætter denne slimhinde sig fast på organer i bughulen og opfører sig hver måned som livmoderslimhinden.
Undersøgelser ved endometriose
Symptomerne stærke menstruationssmerter eller ufrivillig barnløshed fører kvinden til lægen. Ud fra sygehistorien kan lægen hyppigt stille diagnosen endometriose. Lægen laver en gynækologisk undersøgelse for at mærke efter større cyster og eventuelt øget fylde bag ved livmoderen pga. sammenvoksninger.
Laparoskopi (kikkertundersøgelse af bughulen) med vævsprøver er den eneste sikre metode til at fastslå sygdommen. Kun ved fund af livmoderslimhinde ved mikroskopi af vævsprøver (biopsier) fra bughulen betragtes diagnosen som sikker.
Kun ved meget alvorlige symptomer eller ved længerevarende barnløshed vil egen læge henvise til speciallæge eller hospital.
Behandling af endometriose
Symptomer på endometriose behandles med p-piller eller gestagener (minipiller eller hormonspiral), som virker hæmmende på ægløsning og blødninger.
I svære tilfælde kan man blive behandlet med GnRH-agonister, der hæmmer frigørelsen af hypofysens kønshormonstimulerende hormoner. Dette gøres hyppigst efter diagnose via laparoskopi og vævsprøver.
Operation kan bruges i tilfælde, hvor der er behov for kirurgisk behandling af blodcyster eller sammenvoksninger mellem bækkenorganerne. I tilfælde af ufrivillig barnløshed kan en operation forbedre chancen for graviditet ved at fjerne cyster og frilægge æggestokke og æggeledere.
Det er vigtigt at være opmærksom på endometriose hos unge kvinder i puberteten, da man ved tidlig behandling kan forebygge kronisk sygdom og barnløshed.
Foruden hormonbehandlingen er der ofte behov for svage smertestillende midler, fx paracetamol.
Har du flere spørgsmål om endometriose, kan du kontakte Endometriose Foreningen.
Lægemidler
GnRH-agonister mod endometriose
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Progesteron og gestagener
Progesteron og gestagener anvendes sammen med østrogener for at nedsætte risikoen for livmoderkræft. Gestagen er det hormon, som er med til at regulere blødningerne, og det bruges mest til behandling af blødningsforstyrrelser.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
P-piller (hormonmidler)
Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet?
Hormonmidler hare flere virkningsmekanismer:
- Ægløsningen blokeres
- Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
- Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.
Der findes flere slags hormonmidler mod graviditet:
- Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen, fx p-piller, p-ring eller hormonplaster.
- Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
- Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.
- P-stav, som afgiver hormonet gestagen.
Midler, som indeholder både østrogen og gestagen
Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor.
Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus.
Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter.
Vaginalindlæg (P-ring) er en lille plastikring, som sættes direkte ind i skeden. Her udskiller den hormoner, som har samme virkning som p-piller. P-ring er meget sikker og enkel at bruge.
Kombinationsmidlerne inddeles i 3 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder:
- 2. generation indeholder levonorgestrel og norgestimat.
- 3. generation indeholder desogestrel, gestoden og etonogestrel (p-ring).
- 4. generation indeholder drospirenon.
- Ikke klassificeret: norethisteron og dienogest.
Få kvinder får bivirkninger ved brug af p-piller, og ofte går bivirkningerne over, hvis man skifter til et andet præparat. Risikoen for blodprop er meget lille og mindst for 2. generations p-piller.
Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2.
Hormonmidler, som kun indeholder gestagen
Minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Der findes 2 typer - en lavdosis og en højdosis pille. Behandling med gestagen gør slimhinden i livmoderen tyndere, så den ikke tager imod et befrugtet æg, det ændrer slimen i livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge igennem, og det nedsætter antallet af ægløsninger (især højdosis).
Minipiller kan bruges af kvinder, der ikke tåler normale p-piller. De giver en høj sikkerhed, men lav-dosis minipillerne er ikke helt så sikre som p-piller og skal tages på samme tidspunkt hver dag.
Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker livmoderhalsens slim.
En hormonspiral indeholder gestagen, som er det samme hormon som findes i minipiller, hvilket giver en meget sikker prævention. Der findes to typer hormonspiraler. Den ene er fortrinsvis til kvinder, der har født, og som både kan gives som prævention og mod langvarige og kraftige blødninger, den kan sidde i op til 5 år. Den anden er kun beregnet som prævention og anbefales også til kvinder, der ikke har født. Den findes i to udgaver. Den ene kan sidde i 3 år, den anden i 5 år. Forskellen på hormonspiralerne er dels størrelsen, dels mængden af hormon, spiralen afgiver.
P-stav er en præventionsmetode, hvor en tynd plaststav på størrelse med en tændstik lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm. Staven udskiller en lille mængde gestagen, som er tilstrækkelig til at give en sikker prævention. Den dosis, der udskilles, er højest i starten og aftager over tid. Efter 3 år er hormonmængden blevet så lav, at staven bør skiftes.
Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet
Risikoen for blodpropper ved brug af p-piller er generelt lav.
- Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller, er risikoen for en blodprop i venerne i størrelsesordenen 2-3 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
- Hos kvinder, der anvender 2. generations p-piller, stiger risikoen til 4-6 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
- Hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller er risikoen 6-9 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
- Risikoen ved anvendelse af p-ring er den samme, som risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, da gestagenet i ringen er 3. generation.
- Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p-plaster er ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke-p-pillebrugere.
Da der er forskel i risikoen for at få en blodprop mellem de forskellige slags p-piller, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generations p-pille. Samtidig bør man vælge det middel, der har lavest indhold af østrogen.
Kvinder over 35 år som ryger bør ikke bruge p-piller pga. den øgede risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodprop eller er arvelig belastet pga. høj risiko for blodpropper.
Hormonmidler og amning
Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen.
Midler som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning.
De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater.
Ulempen ved lav-dosis minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger.
Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.
Ved monofasepræparater forstås P-piller, hvor alle tabletterne indeholder samme mængde hormon.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Ved flerfasepræparater forstås P-piller, hvor tabletterne indeholder forskellig mængde hormon i de enkelte faser. Flerfasepræparater kan bestå af enten 2 eller 3 faser i løbet af én menstruationscyklus.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Svage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein.
Se:
