Inhalationsspray

Revisionsdato: 16.03.2021

 

Inhalationsspray bruges fx ved astma og KOL

 

Inhalationsspray består af en overtryksbeholder, som indeholder lægemidlet enten i væskeform eller som faste partikler. Ved frigivelsen forstøves lægemidlet til en sky af små fine dråber eller faste partikler, som kan indåndes dybt ned i lungerne (inhalere = indånde). Selve forstøvningen sker ved hjælp af en drivgas. De fleste sprays er i dag freonfrie.

Inhalationssprays kan være udformet lidt forskelligt afhængig af lægemiddelproducent. Fælles for langt de fleste sprays er, at frigivelsen af dosis skal koordineres med vejrtrækningen.  

 

Mange inhalationssprays bruges sammen med en åndingsbeholder, også kaldet en spacer. Man sprayer medicinen ud i beholderen, og patienten kan stille og roligt inhalere sin dosis over flere åndedrag. 

 

For at få det fulde udbytte af lægemidlet er det vigtigt, at du bruger den rigtige inhalationsteknik. På beskrivelsen af det enkelte lægemiddel kan du se en relevant instruktionsfilm i feltet "Instruktioner".  

 

Du kan se instruktionsfilm for alle inhalatorer her

 

Se et par eksempler her. 

 

 

 

 

Du kan også læse om korrekt brug af en spray på indlægssedlen i pakningen. Læs vejledningen grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. 


Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge din inhalationsspray, så spørg apoteket eller din læge til råds. 

 

Læs mere om andre former for lægemidler

 

Forfatter(e)