Hæmofiltreringsvæske og peritonealdialysevæske

Revisionsdato: 09.11.2022

 

Hæmofiltreringsvæske og peritonealdialysevæske bruges ved en proces, der kaldes dialyse (dialyse = adskillelse), når nyrerne ikke selv kan rense blodet for affaldsstoffer, som fx ved nyresvigt.  

 

Ved hæmodialyse (hæm = blod) løber patientens blod gennem et dialyseapparat, hvor blodet renses for affaldsstoffer. Det foregår oftest først på en dialyseafdeling på sygehuset, typisk flere gange om ugen. Efter grundig oplæring vil en del patienter selv kunne varetage dialysen hjemme med en dialysemaskine. Se eksempel på medicin, der fås som hæmofiltreringsvæske. Læs mere om hæmofiltreringsvæsker på pro.medicin.dk

 

Peritonealdialyse kaldes også for posedialyse. Her renses blodet for affaldsstoffer, og overskydende væske fjernes, via patientens bughinde (peritoneum). Patienten kan selv hælde peritonealdialysevæsken i bughulen og tappe væske og affaldsstoffer ud. Det kan gøres i patientens eget hjem. Se eksempel på medicin, der fås som peritonealdialysevæske. Læs mere om peritonealdialysevæske på pro.medicin.dk

 

Læs mere om andre former for lægemidler.  

 

Forfatter(e)