Astma

Revideret: 13.01.2017

Hvad er Astma?

Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en vedvarende irritationstilstand i luftvejene (bronkierne). Irritationstilstanden kaldes inflammation og viser sig ved: 

  • anfald af åndenød på grund af pludselig forsnævring af luftvejene,
  • øget følsomhed i luftvejene. Når du udsættes for stoffer (allergener), du er allergisk over for, eller for kold luft, fysisk anstrengelse, røg eller stærke lugte fører dette til hoste, slimproduktion og åndenød.

Astma og behandling

 
  
 
 

Symptomer

Hovedsymptomet på astma er, at du i perioder får åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan føles, som om du trækker vejret gennem et sugerør. Ofte har du også hoste, og der er slim i luftvejene, som du må hoste op. Også tør hoste, især om natten og i morgentimerne, kan være et tegn på astma. Nogle gange kan astma være svær at skelne fra lungeinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse

Hvordan forløber sygdommen?

Astma optræder i alle grader, fra lette og spredte anfald til svære, daglige anfald, som på sigt kan føre til en vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen kan som regel behandles effektivt med astma medicin.
Hvis man har astma i barndommen, aftager den ofte i puberteten, men vender i mange tilfælde tilbage i den tidlige voksenalder. Med moderne astmamedicin kan de fleste med astma blive næsten symptomfri, men ikke blive helbredt for sygdommen. Det betyder, at mange skal fortsætte med den forebyggende astmamedicin fremover. 

Hvem får sygdommen?

Astma er meget hyppigt forekommende og rammer 5 til 10 ud af 100 danskere. De fleste tilfælde opstår inden 20-års-alderen, men astma kan opstå i alle aldre. I dag er astma den mest almindelige kroniske sygdom hos børn. 

Hvad er årsagen til astma?

Du har øget risiko for at få sygdommen, hvis dine forældre og søskende har astma.
I ca. halvdelen af tilfældene optræder astma sammen med allergi over for inhalerede stoffer, fx pollen, husstøv og dyrehår. Hos den anden halvdel kender vi ikke årsagen til astma. Der findes bestemte erhverv, fx bagere og svejsere, hvor astma oftere forekommer. Det ser også ud til, at passiv rygning kan øge risikoen for astma hos børn.
Aktiv rygning i voksenalderen fører ikke med sikkerhed til udvikling af astma, men kan give anledning til udvikling af KOL, som kan give samme symptomer som astma. Aktiv rygning forværrer dog ofte symptomerne ved astma og gør, at sygdommen bliver sværere at behandle. Hvis en person med astma ryger, ser man ofte udvikling af en blandingssygdom, som i lærebøgerne kaldes for astma-KOL overlap-syndrom.

Hvis du har astma, vil dine luftveje typisk være meget sarte og irritable over for påvirkninger, som ikke generer andre mennesker i samme grad. Det kan dreje sig om fx stærke lugte, kulde, fugt, tobaksrøg og luftvejsinfektioner eller fysisk anstrengelse (anstrengelsesudløst astma). Allergikere kan få astmaanfald af fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe. 

Undersøgelser ved astma

Ofte er symptomerne ret karakteristiske, og lægen kan let få mistanke om astma bare ved at spørge dig om symptomerne.
En lungefunktionsprøve kan afgøre, om din lungekapacitet er nedsat. Ved astma er den ofte normal eller kun let nedsat (modsat KOL), og ofte bliver din lungefunktion helt normal efter inhalation af astmamedicin.

Ved en måling af lungefunktionen puster du i et apparat (spirometer), som måler den mængde luft, som du blæser ud, og også den hastighed, hvormed luften kommer ud. Det typiske ved astma er, at lungefunktionen varierer over tid: det vil sige, at den for det meste er normal, men at den i forbindelse med en forværring (anfald) er nedsat, og at luften er længere tid om at strømme ud af lungerne. 

 

Ved en ny type pusteprøve kan man i udåndingsluften måle gassen nitrogenoxid, som typisk er forhøjet ved astma. 

 

Ved tvivlstilfælde kan man også foretage såkaldte provokationer, hvorved man fremkalder et meget mildt astmaanfald ved fysisk anstrengelse (anstrengelsestest), inhalation af luftvejsirriterende stoffer (mannitol) eller inhalation af kold luft. 

I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at du får en allergitest, hvis man mistænker, at du har allergi over for fx pollen, pelsdyr, støv eller andet. Derved kan du blive opmærksom på at undgå bestemte ting og få behandlet en eventuel allergi. 

 

Du vil også få taget røntgenbilleder af lungerne, først og fremmest for at udelukke andre lungesygdomme.
Ved både allergisk og ikke-allergisk astma kan man i luftvejsslimhinden påvise en karakteristisk irritationstilstand (inflammation), hvor slimhinden er fortykket, og der er et øget antal af den type af hvide blodlegemer, som kaldes eosinofile. 

Specielle forhold hos børn

Astma er meget almindelig hos børn. Den viser sig ofte som langvarig hoste i forbindelse med en forkølelse. Børnene hoster ofte om natten. Hoste kan også udløses ved gråd, råb, latter eller fysisk anstrengelse. Børnene stopper derfor op tidligere end deres jævnaldrende under leg, sport eller anden fysisk aktivitet.
Småbørn med infektion i luftvejene kan have hvæsende og pibende vejrtrækning, uden at der er tale om astma. Denne tilstand kalder man ofte for astmatisk bronkitis. De astmatiske symptomer svinder ofte i 3-års-alderen blandt ca. 2/3 af børnene, men ca. 1/3 af børnene udvikler egentlig astma. 

Behandling af astma

Formålet med astmabehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. 

 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Ved behandling af astma kan du først og fremmest prøve at undgå ting, som kan udløse et astmaanfald, fx 

Det er vigtigt, at være i god fysisk form. Du kan sagtens fortsætte med at dyrke motion, selvom du har fået konstateret astma. Du skal dog være opmærksom på, at fysisk aktivitet i sig selv kan udløse et astmaanfald, og at det derfor kan være nødvendigt at tage inhalation af et luftvejsudvidende lægemiddel umiddelbart før aktiviteten. 

 

Astmadagbog 

Du kan også med fordel føre astmadagbog, hvor du registrerer dine symptomer, dit daglige medicinforbrug og din lungefunktion målt med peakflowmeter, som måler den maksimale hastighed, som du kan puste luft ud af lungerne med. Du kan finde et skema til registrering af dine peakflowmeter-tal på Astma-allergiforbundets hjemmeside. Din dagbog vil være en stor hjælp for din læge, når han eller hun løbende skal vurdere din behandling.  

Behandling med medicin

Formålet med astmabehandling med lægemidler er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. Der findes en lang række effektive lægemidler til behandling af astma. Lægemidlerne kan inddeles i to grupper: 

  • Anfaldsmedicin udvider luftvejene og anvendes derfor under selve astmaanfaldet. Medicinen åbner luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af. Anfaldsmedicin omfatter først og fremmest beta2-stimulerende midler, som man inhalerer ned i lungerne.
  • Forebyggende medicin forhindrer nye anfald og skal tages hver dag. Medicinen gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald. De forebyggende lægemidler omfatter først og fremmest binyrebarkhormon til inhalation, men der findes også tabletter, som har lignende virkning (montelukast).

 

Astmabehandlingen kan bestå af et eller flere lægemidler, og den præcise behandling fastsættes ud fra sværhedsgraden af din astma. Da sværhedsgraden af din astma kan ændre sig løbende, er det en god ide med løbende kontrol af sygdommen hos lægen.  

 

Mild astma 

Ved milde grader af astma har du symptomer mindre end to gange om ugen. Symptomerne er lette med spredte anfald og kun kortvarige perioder med åndedrætsbesvær. Du har normal lungefunktion og ingen forstyrrelser i din nattesøvn. Du vil kun have brug for medicin til inhalation under selve anfaldet. Medicinen virker hurtigt og kortvarigt og vil typisk være et beta2-stimulerende middel med salbutamol eller terbutalin som virksomt indholdsstof.
Hvis du ikke kan klare dig med anfaldsmedicin alene, vil du skulle have forebyggende medicin oveni. Det vil almindeligvis være i form af binyrebarkhormon til inhalation i små doser og på faste tidspunkter hver dag, fx om morgenen eller morgen og aften. Hvis du får uacceptable bivirkninger af binyrebarkhormon, kan du som forebyggende medicin i stedet anvende tabletter med det virksomme stof montelukast, som dog er mindre effektiv end binyrebarkhormon. 

 

Svær astma 

Ved sværere former for astma med daglige symptomer, nedsat lungefunktion og akutte forværringer, der både påvirker din nattesøvn og dine daglige aktiviteter, vil du oven i behandlingen med inhaleret binyrebarkhormon have brug for et langtidsvirkende beta2-stimulerende inhalationspræparat med formeterol eller salmeterol. 

I mange tilfælde vil lægen vælge et kombinationsprodukt, som indeholder både binyrebarkhormon og langtidsvirkende beta2-stimulerende medicin i samme inhalator. 

 

Muligvis skal din dosis af binyrebarkhormon til inhalation samtidig sættes op. Hvis du ikke har fået din astma under kontrol med ovenstående behandling, bør du henvises til en specialist. I disse tilfælde vil man kunne supplere den behandling med en anden type inhaleret medicin, tiotropium, eller med tabletter som indeholder stoffet theofyllin. 

 

Meget svær astma 

Ved astma i meget svær grad med væsentligt nedsat lungefunktion, som i høj grad begrænser dine daglige fysiske aktiviteter og påvirker din nattesøvn, vil behandlingen typisk bestå af en kombination af flere typer astmamedicin, både til brug i fast daglig dosering og til brug under anfald. Ud over inhalationspræparaterne i høj dosering kan tabletter eller indsprøjtninger komme på tale.

Hvis du har astma og høfeber, og hvis allergi spiller en fremtrædende rolle, kan lægen give dig en allergivaccination, som ofte vil medføre mindre behov for medicin. 

 

Hvis du har flere spørgsmål til din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen eller Astma-Allergi Danmark

Lægemidler

Beta2-stimulerende midler ved astma

De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftvejene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.

De beta2-stimulerende midler til inhalation kan inddeles i to grupper efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer: 

  • Korttidsvirkende: Salbutamol og terbutalin.
    De korttidsvirkende lægemidler er de vigtigste til behandling af selve astmaanfaldet. Virkningen sætter ind i løbet af 5-10 minutter. Det er vigtigt, at du altid har din anfaldsmedicin med dig og holder øje med, at din inhalator ikke pludselig er tom eller udløbet.
  • Langtidsvirkende: Formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol.
    Indacaterol og olodaterol anvendes normalt kun til behandling af KOL. Formoterol, salmeterol og vilanterol anvendes også som en del af den forebyggende behandling af astma. Ved astma skal de altid anvendes sammen med binyrebarkhormon til inhalation.

 

Bambuterol findes kun som tabletter og anvendes kun, hvis inhalationsbehandling ikke kan gennemføres. 

Binyrebarkhormoner til inhalation

Til forebyggende behandling af astma anvendes binyrebarkhormon stort set kun som inhalation. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen. 

Ved KOL anvendes inhaleret binyrebarkhormon altid sammen med inhaleret luftvejsudvidende middel (beta-2-agonist eller antikolinergt virkende præparat).  

Inhalation med binyrebarkhormon kan lette barnets vejrtrækning ved falsk strubehoste

 

Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud. 

Binyrebarkhormon (tabletter) til astma og KOL

Tabletter med binyrebarkhormon anvendes typisk ved alvorlig forværring af astma og KOL. Tabletterne virker på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke irritationen og hævelsen i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling kan blive nødvendigt ved svær pludselig forværring af sygdommen på trods af inhalationsbehandling. Tabletterne tages i korte kure over 5-12 dage. Man bør undgå længerevarende behandling pga. bivirkninger. 

Ipratropium

Ipratropium ligner de beta2-stimulerende midler ved at udvide luftrørene, som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Ipratropium bruges i dag især ved KOL, men kan også bruges som anfaldsbehandling på sygehuset ved akut svær astma sammen med et beta2-stimulerende middel til inhalation. 

Kombinationspræparater mod astma

Flere midler til inhalation mod astma findes nu som kombinationspræparater, hvor man kombinerer to lægemiddelstoffer med forskellig virkning i samme inhalator. Det er fx to midler, der begge udvider luftvejene, men har forskellige angrebspunkter eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et langtidsvirkende luftvejsudvidende middel, som virker på beta2-receptoren 

Montelukast

Indholdsstoffet montelukast virker ved at hæmme virkningen af såkaldte leukotriener, som er stoffer, der dannes lokalt i luftvejene og fremmer luftvejsirritation. Ved at hæmme virkningen af leukotrienerne mindskes forsnævringen af luftvejene, og luftpassagen til og fra lungerne bedres. Montelukast kan anvendes som forebyggende middel i de tilfælde, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med binyrebarkhormon til inhalation. Stoffet virker bedst, hvis der er tale om allergisk astma.  

 

Montelukast virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.  

Theofyllin

Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin anvendes i dag ikke så ofte på grund af bivirkninger, men kan bruges til patienter med astma eller KOL, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. Almindeligvis anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter, som regel som supplement til anden forebyggende behandling.  

Virksomme stoffer Præparater

Biologiske midler mod astma

Mepolizumab, omalizumab og reslizumab er kunstigt fremstillede antistoffer, der hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved visser former for astma

 

Omalizumab virker ved at hæmme virkningen af immunglobulin E (IgE), som er medvirkende årsag til de vævsreaktioner, som ses ved allergisk betinget astma. Omalizumab anvendes som supplerende forebyggende behandling ved meget svær, vedvarende allergisk astma. Behandlingen finder sted på sygehus med indsprøjtninger 1-2 gange om måneden.  

 

Mepolizumab og reslizumab virker ved at hæmme aktiviteten af et stof, interleukin-5, der giver betændelsesreaktioner i luftvejene ved visse tilfælde af astma (svær astma med mange eosinofile celler i luftvejene). Mepolizumab og reslizumab bruges som tillægsbehandling sammen med den sædvanlige inhalations-behandling, når man ikke har haft tilstrækkelig effekt af inhalationsbehandlingen alene.  

 

Midlerne virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald. 

Læs mere om biologiske og biosimilære lægemidler.  

 

Allergivaccination

Allergivaccination mod høfeber og anden overfølsomhed gives sædvanligvis som indsprøjtning. Princippet er, at du over en periode på få måneder får stigende mængder af det stof, du ikke tåler. I starten i meget små mængder. Når topdosis nås, fortsættes behandlingen sædvanligvis med 6-8 ugers interval i 3-5 år. Effekten indtræder allerede efter første fase, men kan øges yderligere undervejs. 

Allergivaccination kaldes også hyposensibilisering eller immunterapi. 

 

Hovedformålet med den lange behandling er dog at få en virkning, som holder i mange år. Hos de fleste vil behandlingen nedsætte behovet for medicin væsentligt, og enkelte vil helt kunne undvære medicin. Effekten er bedst ved allergi over for hveps eller bi og ved høfeber og astma fremkaldt af pollen. 

 

Når allergivaccinationen foretages med tabletter, gives fuld dosis fra starten. Derfor skal første tablet indtages hos en læge, der kan behandle eventuelle bivirkninger. 

Forfattere

Peter Lange (Forfatter)