medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Astma Hvad er Astma?
Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en vedvarende irritationstilstand (inflammation) i luftvejene (bronkierne). Inflammationen viser sig ved
Hovedsymptomet på astma er, at du i perioder får åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan føles, som om du trækker vejret gennem et sugerør. Ofte har du også » hoste, og der dannes store mængder slim, som du må hoste op. Også tør hoste, især om natten, kan i begyndelsen være det eneste symptom på astma. Nogle gange kan astma være svær at skelne fra lungeinfektion som akut bronkitis eller » lungebetændelse.
Hvordan forløber sygdommen?
Astma optræder i alle grader, fra lette og spredte anfald til svære, daglige anfald, som kan føre til en vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen kan i sjældne tilfælde være livstruende.
Hvis man har astma i barndommen, aftager den ofte i puberteten, men vender i mange tilfælde tilbage i den tidlige voksenalder. Med moderne astmamedicin kan de fleste med astma blive næsten symptomfri, men ikke blive helbredt for sygdommen.
Hvem får sygdommen?
Astma er en meget hyppigt forekommende sygdom, som rammer 5 ud af 100 danskere. De fleste tilfælde af astma opstår inden 20-års-alderen, men astma kan opstå i alle aldre. I dag er astma den mest almindelige kroniske sygdom hos børn.
Hvad er årsagen til astma?
Du har øget risiko for at få sygdommen, hvis dine forældre og søskende har astma.
I ca. halvdelen af tilfældene optræder astma sammen med » allergi over for inhalerede stoffer, fx pollen, husstøv og dyrehår. Hos den anden halvdel kender vi ikke årsagen til astma. Der findes bestemte erhverv, fx bagere og svejsere, hvor astma oftere forekommer. Det ser også ud til, at passiv rygning kan medføre, at der oftere forekommer astma hos børn.
» Aktiv rygning i voksenalderen fører ikke med sikkerhed til udvikling af astma, men kan give anledning til udvikling af KOL (» rygerlunger), som kan forveksles med astma.
Hvis du har astma, vil dine lufveje typisk være meget sarte og irritable over for påvirkninger, som ikke generer andre mennesker i samme grad. Det kan dreje sig om fx stærke lugte, tobaksrøg og luftvejsinfektioner eller fysisk anstrengelse (anstrengelsesudløst astma). » Allergikere kan få astma-anfald af fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe.
Undersøgelser
Ofte er symptomerne ret karakteristiske, og lægen kan let få mistanke om sygdommen bare ved at spørge dig om symptomerne.
En lungefunktionsprøve kan afgøre, om din lungekapacitet er nedsat. Ved astma er den ofte normal eller kun let nedsat (modsat » KOL), og ofte bliver din lungefunktion normal igen efter inhalation af astmamedicin.
Ved en
» måling af lungefunktionen puster du i et apparat (spirometer), som måler den mængde luft, som du blæser ud, og også den hastighed, hvormed luften kommer ud. Det typiske ved astma er, at lungefunktionen varierer over tid: det vil sige, at den for det meste er normal, men at den i forbindelse med en forværring (anfald) er nedsat.
I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at du får en
» allergitest, hvis man mistænker, at du har allergi over for fx fødevarer, pollen, støv eller andet. Derved kan du få behandlet en eventuel allergi.
Du vil også få taget
» røntgenbilleder af lungerne, først og fremmest for at udelukke andre lungesygdomme.
Ved både allergisk og ikke-allergisk astma kan man i luftvejsslimhinden påvise en karakteristisk irritationstilstand (inflammation), hvor slimhinden er fortykket, og der er et øget antal af hvide blodlegemer.
Specielle forhold hos børn
Astma er meget almindelig hos børn. Den viser sig ofte som langvarig » hoste i forbindelse med en » forkølelse. Børnene hoster ofte om natten. Hoste kan også udløses ved gråd, råben, latter eller fysisk anstrengelse. Børnene stopper derfor op tidligere end deres jævnaldrende under leg, sport eller anden fysisk aktivitet.
Småbørn med infektion i luftvejene kan have hvæsende og pibende vejrtrækning, uden at der er tale om astma. Denne tilstand kalder man ofte for » astmatisk bronkitis. De astmatiske symptomer svinder ofte i 3-års-alderen blandt ca. 2/3 af børnene, men ca. 1/3 af børnene udvikler egentlig astma.
Behandling
Formålet med astmabehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald.
Prøv at undgå ting, som kan udløse et astma-anfald, fx
Det er vigtigt, at være i god fysisk form.
Der findes en lang række meget effektive lægemidler til behandling af astma. Den vigtigste medicingruppe, » binyrebarkhormoner til inhalation, anvendes som forebyggende medicin ved alle grader af astma. Der findes også » lægemidler til inhalation, som udvider luftvejene, og som derfor anvendes til behandling af selve anfaldet.
De forebyggende lægemidler gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald. De stoffer, som bruges under et astmaanfald, virker ved at åbne luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af.
Hvis du har astma og » høfeber, og hvis allergi spiller en fremtrædende rolle, kan lægen give dig en » allergivaccination, som ofte vil medføre mindre behov for medicin.
 Lægemidler
Ved behandling af » Astma kan du først og fremmest prøve at undgå ting, som kan udløse et astmaanfald, fx
Det er vigtigt, at være i god fysisk form. Du kan sagtens fortsætte med at dyrke motion, selvom du har fået konstateret astma. Du skal dog være opmærksom på, at fysisk aktivitet i sig selv kan udløse et astmaanfald, og at det derfor kan være nødvendigt at tage et luftvejsudvidende lægemiddel umiddelbart før aktiviteten.
Behandling med astmamedicin
Formålet med astmabehandling med lægemidler er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. Der findes en lang række effektive lægemidler til behandling af astma. Lægemidlerne kan inddeles i to grupper:
Anfaldsmedicin udvider luftvejene og anvendes derfor under selve astmaanfaldet. Medicinen åbner luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af. Anfaldsmedicin omfatter først og fremmest beta2-stimulerende midler, som man inhalerer ned i lungerne. Forebyggende medicin forhindrer nye anfald. Medicinen gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald. De forebyggende lægemidler omfatter først og fremmest binyrebarkhormon til inhalation.
Astmabehandlingen kan bestå af et eller flere lægemidler, og den præcise behandling fastsættes ud fra sværhedsgraden af din astma. Da sværhedsgraden af din astma kan ændre sig løbende, er det en god ide med løbende kontrol af sygdommen. Du kan også med fordel føre astmadagbog, hvor du registrerer dine symptomer og dit medicinforbrug hver dag. Det vil være en stor hjælp for din læge, når han eller hun løbende skal vurdere din behandling.
Astma i mildere grad
Ved milde grader af astma har du symptomer mindre end to gange om ugen. Symptomerne er lette med spredte anfald og kun kortvarige perioder med åndedrætsbesvær. Du har normal lungefunktion og ingen forstyrrelser i din nattesøvn. Du vil kun have brug for medicin til inhalation under selve anfaldet. Medicinen virker hurtigt og kortvarigt og vil typisk være i form af et » et beta-2-stimulerende middel med salbutamol eller terbutalin som virksomt indholdsstof.
Hvis du ikke kan klare dig med anfaldsmedicin alene, vil du skulle have forebyggende medicin oveni. Det vil almindeligvis være i form af » binyrebarkhormon til inhalation i små doser og på faste tidspunkter hver dag, fx morgen og aften. Hvis du får uaccetable bivirkninger af binyrebarkhormonbehandlingen, kan du som forebyggende medicin i stedet anvende tabletter med det virksomme stof montelukast.
Astma i svær grad
Ved sværere former for astma med daglige symptomer, nedsat lungefunktion og akutte forværringer, der både påvirker din nattesøvn og dine daglige aktiviteter, vil du have brug for et langtidsvirkende beta2-stimulerende inhalationspræparat med enten bambuterol, formeterol eller salmeterol.
Muligvis skal din dosis af binyrebarkhormon til inhalation samtidig sættes op. Hvis du ikke har fået din astma under kontrol med ovenstående behandling, bør du henvises til en specialist.
Astma i meget svær grad
Ved astma i meget svær grad med væsentligt nedsat lungefunktion, som i høj grad begrænser dine daglige fysiske aktiviteter og påvirker din nattesøvn, vil behandlingen typisk bestå af en kombination af flere typer astma medicin, både til brug i fast daglig dosering og til brug under anfald. Ud over inhalationspræparaterne i høj dosering kan tabletter eller indsprøjtninger komme på tale.
Hvis du har astma, som især skyldes allergi, kan en allergivaccination komme på tale. Over en længere periode får du indsprøjtninger med stigende mængder af det stof, som du er allergisk over for. Ofte vil en gennemført allergivaccination betyde, at dit medicinbehov kan nedsættes betragteligt.
|
De beta2-stimulerende midler stimulerer » beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftrørene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.
De beta2-stimulerende midler til inhalation kan inddeles i to grupper efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer:
Korttidsvirkende: Salbutamol og terbutalin.
De korttidsvirkende lægemidler er de vigtigste til behandling af selve astmaanfaldet. Virkningen sætter ind i løbet af 5-10 minutter. Det er vigtigt, at du altid har din anfaldsmedicin med dig og holder øje med, at din inhalator ikke pludselig er tom. Langtidsvirkende: Bambuterol, formoterol, indacaterol og salmeterol. De langtidsvirkende midler bruges til behandling af » KOL og som en del af den forebyggende behandling af » astma. Ved astma skal de altid anvendes sammen med » binyrebarkhormon til inhalation.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | | | |
|
Ipratropium ligner de beta2-stimulerende midler ved at udvide luftrørene, som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Ipratropium bruges i dag især ved » KOL, men kan også bruges som anfaldsbehandling ved akut svær astma sammen med et beta2-stimulerende middel til inhalation.
| Virksomme stoffer | Præparater | | |
|
Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin foretrækkes især til patienter, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. Almindeligvis anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | |
|
Oven på hver nyre sidder binyren, der er en lille halvmåneformet kirtel. Kirtlen består af en kerne, marven, der bl.a. producerer adrenalin, og af et omgivende lag, binyrebarken, der producerer en række forskellige hormoner. Binyrebarkens hormonproduktion styres fra hjernen, fra de dele, der kaldes hypofysen og fra hypothalamus. Hvis binyrebarken helt eller delvis mister evnen til at danne hormoner, eller hvis hjernens kontrol med binyrebarken bliver ødelagt, opstår der mangel på binyrebarkhormon, som er en livstruende tilstand, hvis den ikke behandles.
De vigtigste typer binyrebarkhormoner er » mineralokortikoider og » glukokortikoider.
Binyrebarkhormoner kaldes nogen gange under ét for steroidhormoner eller slet og ret steroider. Denne betegnelse refererer til binyrebarkhormonernes særlige kemiske struktur. Binyrebarkhormoner findes bl.a. som » tabletter og injektionsvæske og til lokal brug » i lungerne, » i næsen, » på huden, » i tarmen, » i endetarmen og » i øjnene.
Binyrebarkhormoner til inhalation
Inhalationsbehandling foretrækkes i mange tilfælde frem for tabletbehandling, fordi inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver færre bivirkninger i resten af kroppen.
Vigtigt: For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
| | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | |
| |
Binyrebarkhormoner som tabletter
Tabletterne virke på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke hævelse i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan blive nødvendigt ved akut forværring af sygdommen. Behandlingen gives i korte kure over 1-2 uger. Man bør undgå vedvarende behandling pga. binyrebarkhormonernes bivirkninger.
| | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | |
| |
Binyrebarkhormoner til indsprøjtning
Binyrebarkhormoner til indsprøjtning i en blodåre anvendes ved alvorlige tilfælde af astma og ved overfølsomhedsreaktioner, fx efter insektstik, hvor der i sjældne tilfælde kan udløses et såkaldt anafylaktisk chok. Ved et anafylaktisk chok bliver vejrtrækningen besværet, blodtrykket falder kraftigt, og man besvimer. Denne tilstand er livstruende, hvis man ikke kommer under hurtig behandling.
| | Virksomme stoffer | Præparater | | | | |
| |
|
Montelukast virker ved at hæmme virkningen af nogle stoffer, leukotriener, som har betydning for betændelsen i luftvejene ved astma. Herved mindskes forsnævringen af luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne bedres. Montelukast kan anvendes som forebyggende middel i de tilfælde, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med binyrebarkhormon til inhalation. Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
Omalizumab virker ved at hæmme virkningen af immunglobulin E (IgE), som er medvirkende årsag til de vævsreaktioner, som ses ved allergisk betinget astma. Omalizumab anvendes som supplerende forebyggende behandling ved svær, vedvarende allergisk astma. Det er en meget speciel behandling, som udelukkende finder sted på sygehus med indsprøjtninger 1-2 gange om måneden. Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | |
|
Flere astmamidler til inhalation findes nu som kombinationspræparater, hvor man kombinerer to lægemiddelstoffer med forskellig virkning. Det er fx to midler, der begge udvider luftvejene, men har forskellige angrebspunkter eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et langtidsvirkende luftvejsudvidende middel, som virker på beta2-receptoren
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | |
|
Midlerne virker ved at hæmme frigørelsen af bl.a. histamin, som medvirker ved udviklingen af en overfølsomhedsreaktion (allergisk reaktion). | Virksomme stoffer | Præparater | | |
|
Allergivaccination mod » høfeber og » overfølsomhed gives sædvanligvis som indsprøjtning. Princippet er, at du over en periode på få måneder får stigende mængder af det stof, du ikke tåler. I starten i meget små mængder. Når topdosis nås, fortsættes behandlingen sædvanligvis med 6-8 ugers interval i 3-5 år. Effekten indtræder allerede efter første fase, men kan øges yderligere undervejs.
Hovedformålet med den lange behandling er dog at få en virkning, som holder i mange år. Hos de fleste vil behandlingen nedsætte behovet for medicin væsentligt, enkelte vil helt kunne undvære tabletter, spray og dråber. Effekten er bedst ved » allergi over for hveps eller bi og ved » høfeber og » astma fremkaldt af pollen.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | |
|
Revision dato2010-02-16
 Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
|
Luk vinduet
