Grazax®

V01AA02
 

Grazax® er græspollen-allergen mod allergi. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Grazax® anvendes til allergivaccination mod græspollenallergi. 

Dosering

Findes som frysetørrede tabletter. 

  • Voksne og børn over 5 år. 1 tablet i døgnet.
    Hvis behandlingen påbegyndes 4 måneder før græspollensæsonen fås bedre effekt end ved behandlingsstart 2-3 måneder før sæson. Behandlingen fortsættes i 3 år.  

  

Bemærk: 

  • Tabletten skal lægges under tungen, hvor de opløses.
  • Synkning bør undgås i 1 minut.
  • Ved mundtørhed kan man evt. fugte munden med lidt vand, inden man tager tabletten.
  • Mad og drikkevarer bør ikke indtages de følgende 5 minutter.
  • Erfaring savnes til patienter under 5 år og over 65 år.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er lokale reaktioner, der hyppigst starter tidligt i behandlingen og er tilbøjelige til at aftage spontant inden for 1 til 7 dage. 

Meget almindelige (over 10%) Kløe i munden.
Høfeber, Irritation i halsen.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter, Mundhulegener, Opkastning.
Astma, Halsbetændelse, Hoste, Irritation i næsen, Nysen, Åndenød.
Hovedpine, Ændring i hudens følesans.
Hudkløe, Nældefeber.
Luftvejsinfektion.
Øjenbetændelse, Øjenkløe, Ørekløe.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i lymfekirtler.
Svimmelhed.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Sjældne (0,01-0,1%) Allergisk spiserørskatar.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • sygdomme i immunforsvaret
  • alvorlige betændelsestilstande i munden med sårdannelse
  • ukontrolleret svær astma.

Særlige advarsler

  • Første dosis bør indtages under lægeopsyn.
  • Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter operation i munden, fx tandudtrækning.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Man indleder normalt ikke en behandling under graviditeten, da der er en lille risiko for anafylaktisk reaktion (alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper). Anafylaktisk reaktion kan påvirke fosteret.
  • Grazax® påvirker ikke fosteret direkte, og sædvanligvis anbefales det, at du fortsætter en behandling, hvis du bliver gravid.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at man over en længere periode bliver udsat for små mængder af græspollen. På denne måde kan kroppens immunforsvar lære at tolerere græspollen, så man efterhånden ikke reagerer så voldsomt som ellers. 

Lægemiddelformer

Frysetørrede tabletter. 1 frysetørret tablet indeholder 75.000 SQ-T allergenekstrakt af græspollen fra engrottehale (Phleum pratense). 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T 30 stk. (blister) 895,20
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (Orifarm) 30 stk. (blister) 831,95
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (2care4) 30 stk. (blister) 831,95
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (Abacus) 30 stk. (blister) 834,00
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T 100 stk. (blister) 2.937,50
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (Orifarm) 100 stk. (blister) 2.542,00
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (2care4) 100 stk. (blister) 2.860,00
Recept frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T  (Abacus) 100 stk. (blister) 2.512,00

Foto og identifikation

Frysetørrede tabletter  75.000 SQ.T

Præg:
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 12 x 12
frysetørrede tabletter 75.000 SQ.T
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-27. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...