Måling af peakflow

Revisionsdato: 12.09.2017

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Måling af peakflow gennemføres, hvis din læge har mistanke om, at du har nedsat lungefunktion ved fx KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og især ved mistanke om astma.  

 

Peakflowmeteret er billigt, nemt at bruge og ikke ret stort, så du kan foretage målingen hjemme, på arbejdspladsen eller i forbindelse med sport. Det kaldes peakflow-monitorering. 

Hvad er måling af peakflow?

Peakflowmåling betyder, at man måler den maksimale hastighed, som du kan puste ud med. Peakflow siger først og fremmest noget om, hvor åbne luftvejene er. Peakflow angives i enheden liter pr. minut (L/min) og kaldes nogle gange på dansk for maksimal luftstrømningshastighed. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Undersøgelsen kan vise, om luftvejene er helt åbne. Ved monitorering, dvs. ved flere målinger, kan undersøgelsen vise, om lungefunktionen varierer over tid. Det ses hyppigt ved astma, hvor fysisk anstrengelse, kulde, stærke lugte og allergener (fx pollen eller dyrehår) fører til forsnævring af luftvejene og dermed til nedsættelse af peakflow. 

 

Lær mere om, hvordan lungerne fungerer - se slideshow om astma 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved undersøgelsen bliver du bedt om at trække vejret helt ind, tage peakflowmeterets mundstykke ind i munden og puste ud med al kraft. En lille viser bevæger sig, og du kan med det samme aflæse peakflow-værdien. Normalt ligger peakflow på mellem 400 og 700 liter pr. minut, men det afhænger af køn, højde og alder. Som regel skal du gentage målingen 2-3 gange, så du kan være sikker på, at du har ydet dit bedste. 

 

Peakflow-monitorering skal du foretage hjemme over typisk en måned, og notere resultaterne i en speciel dagbog, som du senere gennemgår sammen med din læge. 

 

Gør det ondt? 

Det gør ikke ondt at måle peakflow. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Måling af peakflow kræver ingen forberedelse. 

Særlige hensyn

Du kan ikke måle peakflow korrekt, hvis du: 

  • Ikke kan slutte læberne tæt om mundstykket.
  • Har smerter i brystkassen, som gør, at du ikke kan puste hårdt ud.
  • Hoster rigtig meget.

Som regel kan børn over 5 år godt gennemføre undersøgelsen. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen. 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

 

Skriv evt. en huskeseddel. 

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Vil du vide mere?

Se Tema om astma og Tema om KOL

Forfattere/Referenter

Peter Lange (Forfatter)