Alkoholproblemer

Revideret: 12.09.2022

Hvad er Alkoholproblemer?

Når der tales om brugen af alkohol, kan det opdeles i 4 kategorier: 

 

  • Almindeligt brug
  • Storforbrug
  • Skadeligt brug
  • Alkoholafhængighed

 

Du drikker for meget, når dit alkoholforbrug medfører uheldige fysiske, psykiske eller sociale konsekvenserAlkoholproblemer kan være alt fra milde problemer til livstruende, og kan påvirke en hel familie, den drikkende og samfundet på forskellige måder.. 

 

Der skelnes mellem to former for brug, hvis der er tale om at du har et alkoholproblem: 

 

  • Skadeligt brug
  • Alkoholafhængighed.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler at: 

 

  • Kvinder og mænd højst drikker 10 genstande om ugen.
  • Du højst drikker 4 genstande ved samme lejlighed.
  • Unge under 18 år slet ikke drikker.
  • Du ikke drikker, hvis du er gravid - eller ønsker at blive gravid.

 

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser at ca. 860.000 danskere drikker mere end anbefalingerne. 

Symptomer

Et skadeligt forbrug af alkohol giver før eller senere symptomer. Symptomerne kommer fra de organer som er blevet beskadiget, fx leveren, hjernen eller bugspytkirtlen. Der kan også komme psykiske symptomer, fx depressive symptomer som kan udvikle sig til depression eller angsttilstande.

Er du afhængig af alkohol, har du ud over at drikke for meget, haft mindst 3 af de følgende 6 symptomer inden for de sidste 12 måneder: 

 

  • En stærk fysisk eller psykisk trang til alkohol.
  • Abstinenser (rysten, sveden, hjertebanken, indre uro), hvis du holder op med at drikke eller nedsætter forbruget.
  • På trods af de fysiske eller psykiske skader, alkoholindtagelsen har givet dig, holder du ikke op med at drikke.
  • Kontroltab i form af, at du ikke kan holde op med at drikke, når du først er begyndt.
  • Tolerans. Det vil sige, at du skal drikke mere og mere for at opnå en rusvirkning fra alkoholen.
  • Alkoholindtagelsen fylder så meget, at det fører til sociale problemer, enten i familien, blandt vennerne eller på arbejdet.

Hvordan forløber sygdommen?

Udviklingen af et alkoholproblem sker gradvist. Drikkemønsteret ændrer sig fra, at du i begyndelsen drikker alkohol i sociale sammenhænge, til, at flere dagligdags hændelser bliver til "festlige lejligheder", som skal fejres med alkohol.
Nogle drikker kun, når de er alene, og derfor kan opdagelsen af et alkoholproblem komme som et stort chok for omgivelserne. 

Hvem får sygdommen?

Sundhedsstyrelsen skønner, at 585.000 voksne danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, og 140.000 har symptomer på at være afhængige. Afhængighed af alkohol begynder for langt de fleste i 30-40-års-alderen. 

Hvad er årsagen til alkoholproblemer?

Årsagen til, at nogle udvikler alkoholafhængighed skyldes flere ting. Storforbrug og skadeligt forbrug skyldes især sociale forhold, mens meget tyder på, at alkoholafhængighed også kan skyldes biologiske forhold. Hjernen reagerer anderledes på alkohol hos nogle, og ikke alle er lige sårbare over for at udvikle symptomerne på afhængighed.  

Arv har ca. 70 % af skylden for, at nogle udvikler afhængighed. 

Undersøgelser ved alkoholproblemer

Alkoholproblemer kan give både fysiske, psykiske og sociale skader - derfor er der mange undersøgelsesmuligheder. De mest almindelige er: 

 

  • Blodprøver (35), som viser din levers og bugspytkirtels funktion.
  • Samtaler, som skal afklare, om der ligger en psykisk lidelse bag dit misbrug.
  • Social udredning, som skal afklare, om du har sociale forhold, der skal tages hånd om.

Behandling af alkoholproblemer

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i behandling, både ved overforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed. Jo før der bliver grebet ind, og jo mindre fysisk og socialt mærket du er, jo bedre bliver resultatet.

Det er ingen skam at have et alkoholproblem. Har du fået et alkoholproblem, skal du kontakte din læge eller et alkohol-ambulatorium i dit nærområde. Her får du tilbud om at få afklaret, hvor stort dit problem er, og en snak - gerne sammen med din partner - om de behandlingsmuligheder, du har i dit særlige tilfælde. 

 

Du kan tage kontakt til: Anonyme Alkoholikere eller Blå kors


Medicinsk behandling?
Derudover tager lægen stilling til, om du skal have tilbudt medicinsk/terapeutisk behandling til at håndtere: 

 

  • Abstinenser.
  • Alkoholafhængighed (medicin mod alkoholtrang).
  • Eventuelle psykiske symptomer (fx angst, depression eller ADHD), som er hyppige ved alkoholmisbrug og bliver forværret af det.


Lægen kan også hjælpe dig til at få en pause fra alkohol, hvis det er det, du ønsker.
Du kan få tilbudt et middel der fremkalder ubehag ved alkoholindtagelse, eller et middel, der dæmper lysten til alkohol.

Det er i sig selv en stor overvindelse, at du går i behandling når du har et alkoholproblem. Det er vigtigt, at du ikke mister modet, hvis du får tilbagefald og begynder at drikke igen, men i stedet fortsætter din behandling. Tilbagefaldene og de tanker, du har i forbindelse med dem, er noget, du skal bygge videre på i den fortsatte behandling. 

Lægemidler

Benzodiazepiner ved alkoholmisbrug

Benzodiazepiner bruges til abstinensbehandling verden over. Hvis man bruger benzodiazepiner i abstinensbehandlingen, er de ufarlige, men ved længere tids ukontrolleret forbrug kan man blive afhængig af dem.
Det er en god ide at bruge benzodiazepiner, der er længere tid i kroppen før de udskilles, fx chlordiazepoxid. 

Phenemal til behandling af abstinenser

Phenemal anvendes til behandling af abstinenser efter alkoholmisbrug eller medicinmisbrug, især hvor der er tilløb til kramper. Bruges kun på hospitalsafdelinger med mulighed for intensiv overvågning og hovedsageligt kun på psykiatriske afdelinger. 

Virksomme stoffer Præparater

Carbamazepin til behandling af abstinenser

Carbamazepin er et middel mod epilepsi, men stoffet kan også anvendes til behandling af abstinenser efter alkoholmisbrug eller medicinmisbrug. Carbamazepin anvendes især, hvis der er problemer med at anvende benzodiazepiner (overfølsomhed, misbrug af benzodiazepiner). Sjældent brugt i Danmark. 

Understøttende behandling

Man kan understøtte behandlingen af alkoholafhængighed enten ved at anvende disulfiram, der fremkalder ubehag, når man drikker alkohol eller ved at bruge acamprosat , naltrexon eller nalmefen, der dæmper lysten til at drikke alkohol. Hvis man drikker alligevel, har det sidstnævnte lægemiddelstof en tendens til, at man drikker mindre mængder, end man ellers ville. 

  • Disulfiram (Antabus®) bruges, når man ønsker en periode med afholdenhed og samtidig mener at have behov for støtten fra stoffet. Disulfiram stopper nedbrydningen af alkohol i leveren på et stadium, så der ophobes et nedbrydnings-mellemprodukt, acetaldehyd, som giver ubehag i form af blussen, rødmen og hjertebanken.

Acamprosat, nalmefen og naltrexon kan anvendes til at dæmpe lysten til alkohol, fordi alkoholindtagelse medfører frigivelse af hjernens egne signalstoffer: 

  • Naltrexon neutraliserer effekten af signalstoffet endorfin. Det anvendes især hos patienter, der har massiv arvelig tendens til misbrug, og som er startet på det i en ung alder.
  • Nalmefen har i store træk samme virkning.
  • Acamprosat påvirker to signalstoffer (GABA og NMDA) i hjernen. Det mindsker trangen til at indtage alkohol og bør indgå som en fast bestanddel i behandlingen af alkoholafhængighed, gerne i kombination med disulfiram.

Forfattere

Anne Byskov (Forfatter)
Jens Søndergaard (Forfatter)