Prævention

Hvad er Prævention?

Prævention (svangerskabsforbyggelse, kontraception) er anvendelse af metoder eller medicin til at forhindre graviditet. 

Alle præventionsmetoder går ud på at forhindre æg og sædceller i at mødes. Det kan gøres på forskellige måder: 

• Ved at opstille en mekanisk barriere for æg og sædceller, som det gøres ved anvendelse af kondom, pessar eller ved mandlig eller kvindelig sterilisation.
• Ved at stoppe ægløsningen, som det gøres med mange hormonale metoder (p-piller, p-ring, p-plaster, p-stav, højdosis minipiller og depot injektion).
• Ved at ændre sekretet ved livmoderhalsen og slimhinden i livmoderen, så sædcellerne har vanskeligt ved at trænge "levende" igennem. Eller at slimhinden i livmoderen bliver "uimodtagelig" for et befrugtet æg (det gøres kemisk med kobberspiral, hormonelt med hormonspiral eller lav-dosis minipiller).
• Ved at sædcellerne aldrig "når frem", som det sker ved afbrudt samleje (verdens mest udbredte metode, som er meget lidt effektiv).
• Ved at "time" samlejer til "sikre perioder", så tidspunktet fra to dage før til 3 dage efter ægløsning undgås (det tidsrum, hvor man lettest bliver gravid). Ægløsningstidspunktet bestemmes enten ved måling af morgentemperatur hos kvinden, fastlæggelse af ægløsningstidspunktet ud fra tidspunktet for menstruation, eller ved anvendelse af "ægløsnings-stiks", hvor man ved undersøgelse af urin fastlægger tidspunkt for ægløsning. Alle meget usikre metoder.

Forskellige former for prævention

Barrieremetoder og sæddræbende midler 

• Kondom, som er det eneste præventionsmiddel, der findes til mænd. Det beskytter både mod graviditet og kønssygdomme, fx klamydia og gonoré. Kondomet forhindrer, at sæden kommer ind i skeden, og hvis manden har kondomet på under hele samlejet, er metoden ret sikker.
• Pessar, som virker ved at forhindre sæden i at trænge ind i livmoderen. Bruges altid sammen med sæddræbende creme/mælkesyrecreme. Pessaret skal sættes op i skeden inden samlejet og må først fjernes 6 timer efter. Der findes kun ét pessar på markedet (Caya pessar), som kun findes i én størrelse.
• Creme og skum er sæddræbende midler, som har en usikker virkning. Midlerne bliver mere sikre, hvis de bruges sammen med kondom eller pessar.

Hormonmidler 

• P-piller indeholder en blanding af to syntetiske hormoner (et østrogen og et gestagen), der ligner de naturligt forekommende kvindelige kønshormoner. P-piller stopper ægløsningen og påvirker slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. Derudover ændrer de slimhinden i selve livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. P-piller tages almindeligvis dagligt i 21 dage, herefter holdes en pause på 7 dage, hvor der opstår en menstruationslignende blødning. Fordelen er den høje sikkerhed mod graviditet. Ulempen er, at man ikke er beskyttet mod kønssygdomme og hiv. Inden du begynder med p-piller, skal lægen sikre sig, at du kan tåle at få p-piller.
• P-plaster indeholder samme typer hormoner som p-piller. Plastret påsættes én gang om ugen i tre uger. Herefter holdes pause i én uge, hvor en menstruationslignende blødning opstår, nøjagtigt som under p-pillepausen.
• P-ring (vaginalindlæg) indeholder samme typer hormoner som p-piller. Midlet er udformet som en lille plastikring, der sættes op i skeden. Efter tre uger tages ringen ud, og der holdes pause i én uge, hvor menstruationslignende blødning opstår, nøjagtigt som under p-pillepausen.
• Både p-piller, p-plaster og p-ring kan bruges uden pause, hvis du ikke ønsker blødning.
• Mini-piller indeholder et hormon, der minder om det kvindelige kønshormon, progesteron. Mini-piller påvirker dels slimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast, dels gør de slimet i livmoderhalsen sejt, så sædcellerne ikke kan trænge igennem. Højdosis mini-piller forhindrer også ægløsning. Disse mini-piller er lige så sikre som p-piller, og de egner sig især til de kvinder, der ikke kan tåle p-piller, fx kvinder med forhøjet blodtryk og rygere over 35 år. Minipiller skal tages hver dag uden pause. Blødninger kommer uden fast mønster - en ud af fem kvinder, der tager minipiller, bløder slet ikke.
• Præventionsstav er en stav (4 cm lang og 2 mm tyk), der indeholder et hormon, som minder om det kvindelige kønshormon, progesteron. Den bliver sat ind i underhuden på indersiden af overarmen. Staven afgiver langsomt hormonet, som hæmmer ægløsningen og gør slimet i livmoderhalsen sejt, så sædcellerne ikke kan trænge igennem. En præventionsstav kan holde i tre år, før den skal skiftes. En præventionsstav er den mest sikre præventionsform, der findes, fordi du ikke kan glemme en dosis eller på anden måde komme til at anvende midlet forkert, sådan som det er tilfældet ved de øvrige præventionsformer.
• Indsprøjtning (P-sprøjte) Et hormon, der minder om det kvindelige kønshormon progesteron (gestagen), indsprøjtes som depot under huden. Metoden virker på samme måde som præventionsstaven. Sprøjten skal gives hver tredje måned
• Hormonspiral findes i to udgaver, som begge indeholder det kvindelige kønshormon progesteron (gestagen) i en lille dosis, som afgives lokalt og påvirker slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. Derudover ændres slimhinden i selve livmoderen, så det befrugtede æg har svært ved at sætte sig fast. Den traditionelle hormonspiral indeholder hormon til 5 år og har ud over virkningen som svangerskabsforebyggelse også en glimrende effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Der findes 2 typer minispiraler, som er mindre end den traditionelle hormonspiral og indeholder lidt mindre hormon. De har en anvendelsestid på henholdsvis 3 og 5 år, afhængigt af hormonindhold, og har også en gavnlig, dog lidt mindre effekt på blødning og menstruationssmerter.

Spiral (kobber) 

• Spiralen sættes op i livmoderen og virker dels ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast, dels ved at påvirke sædcellerne, så de ikke kan befrugte ægget så nemt. Den havde tidligere form som en spiral - deraf kommer navnet - men i dag er den som regel T-formet. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En spiral kan afhængig af type sidde i 5 - 10 år, før den skal skiftes. Kobberspiraler er ikke registreret som lægemidler og er derfor ikke med i medicin.dk.

Fortrydelsespiller (nødprævention, postcoital antikonception) 

• Fortrydelsespiller findes i to udgaver. Den mest anvendte indeholder det samme hormon som i minipiller(gestagen) - blot i en højere dosis. Det skal indtages 12 - 72 timer (op til 3 dage) efter, du har haft ubeskyttede samleje, og metoden virker kun i 85 % af tilfældene. Desuden findes et præparat, som indeholder stoffet ulipristalacetat. Midlet kan anvendes ind til 5 dage efter, du har haft ubeskyttede samleje, og virker i ca. 90 % af tilfældene.
  
  Begge former for nødprævention er i håndkøb. Nødprævention skal (som navnet siger) kun bruges i akut opståede nødsituation og erstatter ikke andre forebyggende metoder. Det anbefales at lave en graviditetstest ca. 3 uger efter brug af nødprævention.

Sterilisation 

• Sterilisation består i, at mandens sædledere eller kvindens æggeledere bliver skåret over eller afklemmes. Det er en meget effektiv metode, men bør kun benyttes, hvis du er sikker på, at du ikke skal have flere børn. Du kan anmode om sterilisation fra du er 18 år. Hos 18 til 25-årige er der en obligatorisk betænkningsperiode på 6 måneder. Sterilisation er en permanent løsning, og operationen kan ikke omgøres. Ønsker man alligevel barn efter at være steriliseret, skal det ske ved reagensglasbefrugtning.

Sikre perioder eller afbrudt samleje 

• Begge disse metoder er meget usikre at bruge som præventionsmiddel. Hvis du vil have stor sikkerhed, skal du derfor bruge nogle af de andre metoder.

Sikkerhed 

Spiral, p-stav, p-piller, p-ring og p-plaster hører til de mest sikre metoder - afbrudt samleje er en af de mest usikre. 

I praksis er de metoder, hvor brugeren ikke skal huske metoden - det vil sige spiral og p-stav, de mest sikre. Undersøgelser, der sammenligner sikkerheden ved de forskellige præventionsmetoder har vist, at disse metoder - også kaldet LARC (Long Acting Reversible Contraceptives) - har en 20 % højere effektivitet end de øvrige metoder. 

Alle kvinder kan bruge pessar, og alle mænd kan bruge kondom. De fleste kvinder kan tåle p-piller og minipiller. Spiral kan de fleste også bruge, og med minispiralerne er metoden blevet meget udbredt også hos kvinder, der ikke tidligere har født. 

Symptomer

Hvis der anvendes en metode, hvor du ikke får menstruation, så er der andre tegn på, at graviditet kan være opstået, fx træthed, kvalme, hyppig vandladning og brystspændinger. 

Undersøgelser ved prævention

Ved mistanke om graviditet
Hvis menstruationen ikke kommer som forventet, skal du gennem en graviditetstest, som kan foretages hos egen læge eller ved at købe testen på apoteket. Undersøgelse for graviditet foregår ved en  urinprøve, og svaret får du efter nogle minutter. En graviditetsprøve bliver positiv kort tid efter det tidspunkt, hvor du skulle have haft menstruation.  

Forfattere