

BMI
Indtast din vægt og højde (hele tal)
VIS BMI
BMI:
- 120
- 110
- 100
- 90
- 80
- 70
- 60
- 50
- 40
vægt i kg
- 150
- 155
- 160
- 165
- 170
- 175
- 180
- 185
- 190
- 195
- 200
højde i cm
Overvægt og svær overvægt (adipositas) er tilstande, hvor kroppens depoter af fedt er så store, at det kan påvirke dit helbred. Hvis dit Body Mass Index (BMI) (vægt/højde2) er 30 eller derover kaldes det, at du har svær overvægt.
Svær overvægt kan være forbundet med dårlig kondition, åndenød og belastningssymptomer fra kroppen, især fra benene. Du kan have psykiske problemer, som nedsat selvværd og tendens til depression. Svær overvægt er som regel en mere kronisk tilstand, og den kan blive værre gennem årene, hvor du kan få en række følgesygdomme.
En del børn med svær overvægt "vokser sig fra det", men hvis du har overvægt og svær overvægt i barndommen, er der større risiko for, at du også kommer til at have svær overvægt som voksen. Det er svært at opnå store og blivende vægttab med ændringer i din livsstil, og derfor må svær overvægt betragtes som en kronisk tilstand. Forebyggelse er derfor vigtigt.
Ved svær overvægt har du en øget risiko for at udvikle følgesygdomme som:
De fleste af disse følgesygdomme er især almindelige, når fedtdepoterne overvejende sidder i bugregionen, altså på maven. Overvægt i maveregion (æbleform) er langt mere risikabel end den svære overvægt, hvor fedtdepoterne sidder i underhuden på hofter og lår (pæreform).
Antallet af mennesker med svær overvægt i Danmark er steget kraftigt siden 1950'erne, især blandt børn og unge.
Mere end halvdelen af den voksne befolkning har overvægt, og 18 % (18 ud af 100) har svær overvægt. Hvis der er svær overvægt i din familie, øges risikoen for, at du selv udvikler svær overvægt. Det omgivende miljø er dog helt afgørende for udviklingen af svær overvægt.
Svær overvægt opstår af en række forskellige årsager, som til sammen bidrager til vægtøgning. Der er store forskelle på, hvad der bidrager til udvikling af overvægt hos forskellige personer. For de fleste er det en blanding af genetiske faktorer, livsstil, livsbegivenheder, psykiske problemstillinger og af mange flere forskellige grunde.
Hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder, bliver kalorierne oplagret som fedt i kroppen. Hos personer, der ikke er fysisk aktive, vil svær overvægt let udvikle sig, da indtaget af kalorier er større, end der er behov for. Især indeholder snacks, slik og læskedrikke, fx sodavand med sukker, mange kalorier.
Et dagligt overskud af kalorier skal dog være til stede over længere tid (år). En vigtig faktor er det omgivende miljø, fx pris og tilgængelighed af mad, kostvalg og mængden af fysisk aktivitet - herunder brug af computer og TV-vaner (fysisk inaktivitet). Derudover kan en række forskellige lægemidler have den bivirkning, at de fremmer udviklingen af svær overvægt, fx olanzapin, som er et middel mod psykoser.
Ud over din vægt bruger lægen også det såkaldte Body Mass Index (BMI), som er et mål for sammenhængen mellem din vægt og din højde. BMI beregnes ved at tage din vægt og dividere den med din højde i anden potens (vægt/højde2). Er BMI mellem 18,5 og 25, kaldes det, at din vægt er inden for normalområdet. BMI mellem 25 og 30 kaldes, at du har overvægt, og et BMI over 30 betegnes som svær overvægt.
Eksempel: Vægt: 90 kg, højde: 1,73 m. BMI = 90/1,73 x 1,73 = 30,0.
Ofte vil taljeomfanget også blive målt. Et taljeomfang over 88 cm for kvinder og over 102 cm for mænd er forbundet med betydeligt øget risiko for helbredsproblemer. Desuden vil du få taget blodprøver til bestemmelse af indholdet af sukker og fedt i blodet samt målt dit blodtryk.
Hvad kan jeg selv gøre
Ændringer i livsstil kan medføre vægttab og bedring af følgesygdomme til overvægt. Det kan både være at du spiser færre kalorier dagligt og er fysisk aktiv. Du kan ændre kosten, så du spiser mindre mad eller spiser mad, der indeholder færre kalorier, som frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Dette kan kombineres med, at du øger din fysiske aktivitet i det daglige.
Det kan være svært at holde et vægttab. Det skyldes at hormoner, som styrer sult og mæthed, kan ændre sig, og at kroppen begynder at "spare" på energien, så den sætter din forbrænding ned. Efter et vellykket vægttab skal du fortsat spise færre kalorier end tidligere, og være mere fysisk aktiv end tidligere, hvis du skal holde dit vægttab.
Hvis du tager medicin, som øger udviklingen af overvægt, kan du tale med din læge om eventuelt at ændre din medicin.
Medicinsk behandling
Der findes flere lægemidler, som kan gives som supplerende behandling af overvægt:
Du skal altid tage midlerne som supplement til ændringer i livsstil, som primært skal være omlægning af din kost med færre kalorier og øget fysisk aktivitet. Afhængig af, hvilken medicin du tager, vil medicinen typisk give dig et ekstra vægttab på 2-5 kg. Når du holder op med at tage medicinen, ophører virkningen, og vægten vil sædvanligvis stige.
Har du taget medicinen i 3 måneder uden at opnå den ønskede effekt, anbefaler man, at du ophører med medicinen.
Ved svær overvægt, hvor der også er betydelige medicinske komplikationer, kan du overveje, om du kan få en operation for at opnå et større og mere blivende vægttab. Der er dog flere uønskede virkninger (bivirkninger) ved sådanne operationer. Derfor skal man overveje fordele og ulemper ved en operation for svær overvægt i hvert enkelt tilfælde.
Orlistat hæmmer de enzymer, som nedbryder fedt fra vores kost. Herved hindres optagelsen af fedt fra tarmen, og fedtet udskilles i stedet uomdannet med afføringen. Sammen med medicinen er det vigtigt med en fedtfattig kost, da der ellers kan opstå "fedtdiarré".
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Liraglutid og semaglutid er såkaldte GLP-1-receptor agonister, som øger følelsen af mæthed, så sulten og behovet for mad bliver mindre. Man taber i vægt, og det er især kropsfedt, man taber.
De gives som injektionsbehandling en gang om ugen.
GLP-1-receptor agonister anvendes også til behandling af diabetes 2.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|