Skrumpelever
Hvad er Skrumpelever?
Skrumpelever (levercirrose) er en kronisk sygdom, hvor normalt lever-væv gradvist bliver erstattet af ar-væv. Når der dannes meget ar-væv, fungerer leveren dårligere. Ar-vævet gør også, at blodet har sværere ved at løbe gennem leveren. Det medfører øget tryk i blodkarrene omkring leveren (portal hypertension), hvilket kan føre til forskellige komplikationer.
Symptomer
I begyndelsen giver skrumpelever ofte få eller uspecifikke symptomer, for eksempel:
- træthed
- nedsat appetit
- ubehag i maven.
Hos nogle patienter opdages sygdommen først, når der opstår komplikationer, som kan være:
- opkastning af blod pga blødning fra åreknuder i spiserøret
- vand i bughulen (ascites), der giver udspilet mave
- påvirkning af hjernen med sløvhed, koncentrationsbesvær og forvirring
- nyresvigt
- gulsot (gulfarvning af hud og øjne).
Hvordan forløber sygdommen?
Skrumpelever er en alvorlig sygdom, hvor leverens funktion gradvist kan blive dårligere. Sygdommens forløb varierer meget fra person til person og afhænger blandt andet af sygdommens årsag og behandling.
De alvorligste komplikationer kan være:
- blødning fra åreknuder i spiserøret
- væske i bughulen (ascites)
- påvirkning af hjernen (hepatisk encefalopati)
- nyresvigt
- infektioner
- dårlig ernæringstilstand og tab af muskelmasse.
Hvem får sygdommen?
Skrumpelever forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder og især midaldrende mænd. Sygdommen kan dog opstå i alle aldre.
Hvad er årsagen til Skrumpelever
De hyppigste årsager til skrumpelever er:
- Langvarigt overforbrug af alkohol
- Fedtleversygdom i forbindelse med overvægt eller diabetes
- Kronisk leverbetændelse (hepatitis)
- Autoimmune leversygdomme (autoimmun hepatitis, primær biliær cholangitis, primær scleroserende cholangitis)
- Sjældne arvelige stofskiftesygdomme (hæmokromatose, Wilsons Sygdom, alpha-1-antitrypsinmangel).
Undersøgelser ved Skrumpelever
Hvis lægen har mistanke om skrumpelever, skal du ofte have flere undersøgelser.
Der tages blodprøver for at undersøge, hvad der er årsag til din leversygdom, og hvordan din lever fungerer.
Leveren kan undersøges med ultralyd eller CT-skanning. Der kan også foretages en såkaldt fibroskanning, som måler stivheden af leveren og giver indtryk af graden af arvæv. I nogle tilfælde tages en lille vævsprøve (biopsi) fra leveren.
Mange patienter får desuden foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken for at se efter åreknuder.
Specielle forhold hos børn
Skrumpelever er sjældent hos børn, men kan forekomme. Årsagerne er ofte arvelige eller medfødte sygdomme. Sygdommen behandles i princippet på samme måde som hos voksne.
Behandling af Skrumpelever
Behandlingen afhænger af sygdommens årsag og hvilke komplikationer, der opstår.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du har skrumpelever, er det meget vigtigt:
- at du helt undgår at drikke alkohol
- at du spiser tilstrækkeligt med kalorier og proteiner, se Behov for ernæring hos voksne.
- at du fordeler maden på flere måltider i løbet af dagen og gerne et sent aftensmåltid.
God ernæring sammen med fysisk aktivitet (motion) er vigtig for at bevare muskelmasse og styrke.
Medicinsk behandling
Mange patienter får vanddrivende medicin, som hjælper kroppen med at udskille overskydende væske.
Der kan også gives medicin, beta-blokker (carvedilol eller propranolol), som nedsætter trykket i blodkarrene omkring leveren og dermed mindsker risikoen for blødning fra åreknuder i spiserøret.
Ved infektioner vil du blive behandlet med antibiotika.
Behandling af komplikationer
Åreknuder i spiserøret
Ved opkastning af blod vil du blive behandlet med indsprøjtning af lægemidler, som nedsætter blodtilførslen til åreknuderne. Hvis du har blødt meget, får du blodtransfusion. For at forebygge infektion behandles du med antibiotika.
Åreknuderne i spiserøret kan behandles ved en kikkertundersøgelse, hvor lægen sætter små elastikker omkring åreknuderne for at forhindre blødning.
Væske i bughulen
Væske i bughulen (ascites) behandles ofte med vanddrivende medicin. Hvis der er store mængder væske, kan det være nødvendigt at tappe væsken ud gennem et tyndt dræn.
Hvis medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig, kan man i nogle tilfælde indsætte et rør (TIPS) i leveren for at aflaste det forhøjede blodtryk i blodkarrene.
Påvirkning af hjernen
Nogle patienter udvikler påvirkning af hjernen på grund af ophobning af affaldsstoffer i kroppen. Det kan give sløvhed, koncentrationsbesvær og forvirring.
Hvis du bliver sløv eller forvirret på grund af skrumpelever, skal du have en særlig kost med meget protein og mange kalorier samt lactulose, som blandt andet forebygger forstoppelse. Nogle patienter behandles også med antibiotika (rifaximin) eller kosttilskud med særlige aminosyrer.
Har du en autoimmun leversygdom, leverbetændelse eller en stofskiftesygdom, skal du have behandlet disse sygdomme, så skrumpeleveren ikke bliver værre.
Kløe
Hos nogle patienter kan der ophobes galdesyrer i kroppen, hvilket kan give svær hudkløe. I sådanne tilfælde kan der gives medicin (rifampicin eller colestyramin), som mindsker kløen ved at reducere galdesyrernes påvirkning af kroppen.
Levertransplantation
Hvis skrumpelever bliver meget fremskreden, og behandlingen ikke længere hjælper tilstrækkeligt, kan en levertransplantation i nogle tilfælde være en mulighed.
Lægemidler
Vanddrivende midler
Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.
Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler:
- Kaliumbesparende diuretika
- Slyngediuretika (kaliumtabende)
- Thiazider (kaliumtabende).
Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika.
Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika.
Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika.
Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.
Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika.
Risiko ved hydrochlorthiazid
Der er en let forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier.
Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den let øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft.
Indlægssedler for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid anbefaler:
- At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
- At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
- At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.
Se endvidere link fra Sundhedsstyrelsen.
Se listen af præparater med hydrochlorthiazid.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Beta-blokkere
Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne. Carvedilol har også en effekt på alfa-receptorer.
Beta-blokkere opdeles i to grupper:
- Selektive beta-blokkere blokerer kun beta1-receptorerne og virker først og fremmest på hjerte og kredsløb.
- Ikke-selektive beta-blokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorerne og udløser derfor en virkning flere forskellige steder i kroppen.
Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx
- Forhøjet blodtryk
- Hjertesvigt,
- Hjerterytmeforstyrrelser
- og forebyggende mod Hjertekrampe og Migræne.
Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:
- forebyggelse af blødning fra Åreknuder i spiserøret,
- behandling ved For højt stofskifte
- behandling ved Skrumpelever
- behandling af hæmangiom (jordbærmærke)
- behandling af essentiel tremor (rysten).
En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af blødning fra åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt.
Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).
Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL.
Propranolol er en beta-blokker.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Carvedilol er en beta-blokker.
Lactulose
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Midler mod hudkløe ved ophobning af galdesyrer
Ved nogle leversygdomme, fx visse typer af skrumpelever, kan leveren ikke udskille galdesyrerne, som derfor hober sig op i kroppen. Ophobningen af galdesyrer kan desuden skyldes, at passagen i galdevejene stoppes helt eller delvist, fx fordi en svulst i bugspytkirtlen trykker på galdegangen.
Galdesyrerne kan give svær kløe i huden. Dette modvirkes ved rifampicin, der hæmmer optagelsen af galdesyrer i levercellerne eller med colestyramin, der binder galdesyrerne i tarmen, så de udskilles med afføringen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
