Kræft i bugspytkirtlen
Hvad er Kræft i bugspytkirtlen?
Bugspytkirtelkræft er en ondartet svulst, der opstår i bestemte celler i bugspytkirtlen. Læs også artiklen Generelt om kræft.
Symptomer
Symptomerne på kræft i bugspytkirtlen er i starten ikke særlig karakteristiske. Hyppige symptomer er vægttab, smerter opadtil i maven og diarré. En svulst i bugspytkirtlen kan i nogle tilfælde trykke på galdegangen, der fører fra leveren til tarmen. Herved ophobes galdefarvestoffer (bilirubin), og man udvikler gulsot. Ophobningen af galdefarvestoffer i huden kan give kraftig hudkløe.
Hvordan forløber sygdommen?
Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig sygdom. Hvordan det går, er afhængig af, om svulsten har spredt sig eller ej. Både galdegange og tolvfingertarm ligger tæt på bugspytkirtlen, så hvis svulsten vokser, kan begge disse blive trykket sammen. Hvis tolvfingertarmen bliver klemt sammen, vil man få opkastninger kort tid efter måltiderne, og hvis galdegangen bliver trykket sammen, får man gulsot med kvalme og hudkløe.
Hvem får sygdommen?
Hvert år får omkring 750 danskere kræft i bugspytkirtlen (pankreas). Sygdommen opstår lige ofte hos mænd og kvinder. De fleste patienter er ældre end 50 år.
Hvad er årsagen til kræft i bugspytkirtlen?
Man kender ikke årsagen til kræft i bugspytkirtlen, men det lader til at alkohol, fedtrig kost og tobaksrygning øger risikoen.
Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen
Sygdommen er i de tidlige stadier vanskelig at diagnosticere, fordi symptomerne er ukarakteristiske, og fordi svulsten ligger skjult i bugspytkirtlen. Svulsten kan derfor ikke umiddelbart findes ved almindelige undersøgelser.
Når der er mistanke om kræft i bugspytkirtlen, anvendes der forskellige slags scanninger. Ved hjælp af ultralydsscanning kan der tages vævsprøve fra svulsten. Diagnosen stilles ved at undersøge vævsprøverne fra svulsten i mikroskop. Ved andre scanninger, CT-scanning eller MR-scanning, tages en lang række billeder af kroppens indre, herunder bugspytkirtlen og dens omgivelser. Man kan herved bedømme svulstens størrelse, placering og eventuelle dattersvulster (metastaser).
Hvis du har udviklet gulsot, får du foretaget en røntgenundersøgelse af galdegange og bugspytkirtelgang. Ved hjælp af en kikkert (endoskop), indføres røntgenkontrastvæsken til galdegang og bugspytkirtelgang.
Behandling af kræft i bugspytkirtlen
Behandlingen afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er, når diagnosen stilles:
- Hvis svulsten er fundet tilstrækkelig tidligt og ikke har spredt sig (ikke dannet metastaser), kan den fjernes ved operation. Efter operation anvendes der typisk forebyggende (adjuverende) kemoterapi, som mindsker risikoen for at få tilbagefald. Der kan anvendes enten gemcitabin alene, som i alt gives 18 gange, og behandlingen strækker sig over 6 måneder, eller gemcitabin suppleret med tabletter capecitabin, der gives i 14 dage efterfulgt at 1 uges pause.
- Hvis du er i rigtig god fysisk form og ikke har andre belastende sygdomme, kan du behandles med en kombination af kemoterapi, kaldet FOLFIRINOX. I denne behandling får du fire forskellige stoffer (fluoruracil, calciuimfolinat, irinotecan og oxaliplatin). Behandling gives hver anden uge og foregår ambulant.
- Hvis kræften ikke kan fjernes ved operation er der mulighed for behandling med stråler eller medicin (kemoterapi). Hvis der findes metastaser i andre organer (typisk i leveren), er der mulighed for behandling med livsforlængende kemoterapi.
- Hvis svulsten ikke kan fjernes helt, foretages en operation (såkaldt shunt- eller bypassoperation), hvor føden og evt. også galden ledes uden om kræftsvulsten. Hvis kræftsvulsten trykker på galdegangen og giver svær gulsot, kan der indlægges et tyndt plastikrør i den sammentrykkede galdegang. Galden kan herefter løbe ned i tarmen.
Behandling med medicin (kemoterapi)
Valg af kemoterapi afhænger af:
- din alder
- din fysiske form og eventuelle andre sygdomme
- dine symptomer fra kræftsygdommen
Kemoterapi kan ikke helbrede kræft i bugspytkirtlen, men kan mildne symptomerne og forlænge livet. I de sidste 3 år er der sket et stort fremskridt i medicinsk behandling af fremskreden kræft i bugspytkirtlen. Der er kommet nye behandlingsmuligheder, som er mere effektive end de gamle, men de har desværre flere bivirkninger og kan som regel kun tåles af patienter i god fysisk form.
1. linje-behandling
- Hvis du er i rigtig god fysisk form og ikke har andre belastende sygdomme, kan du behandles med en kombination af kemoterapi, kaldet FOLFIRINOX. I denne behandling får du fire forskellige stoffer (fluoruracil, calciumfolinat, irinotecan og oxaliplatin). Behandling gives hver anden uge og foregår ambulant.
- Hvis du er svækket af kræft, men stadig er i tilstrækkelig god fysisk form, kan du behandles med 2 forskellige stoffer: gemcitabin og paclitaxel.
- Hvis du ikke kan tåle kombinationsbehandling, kan du behandles med gemcitabin alene.
Ovennævnte behandlinger kaldes 1. linje-behandling. Som minimum vil man under kemoterapi opnå, at kræftsvulsten hverken vokser eller angriber andre organer, og symptomerne fra kræften bliver mindre end før behandlingen. Som regel vurderes effekten af behandlingen ved hjælp af CT-scanning. Der findes også en blodprøve (tumormarkør), der kaldes Ca. 19-9, som er meget forhøjet før kemoterapi, men falder meget, hvis behandlingen virker.
2. linje-behandling
Hvis 1. linje-behandling ikke længere kan kontrollere kræften, kan behandling med andre stoffer komme på tale (2. linje-behandling). Hvis der er gået lang tid (typisk over 1 år) så vil man blive tilbudt behandling med de samme stoffer, som første gang.
Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage.
Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse.
Lægemidler
Celledræbende midler
Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker:
Celledræbende midler (cytostatika):
- Alkylerende midler
- Antimetabolitter
- Antimitotika
- Topoisomerasehæmmere
Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet.
Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale
Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Calciumfolinat forstærker virkning af fluoruracil.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Immunterapi
Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bliver i stand til bedre at angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Midler mod hudkløe ved ophobning af galdesyrer
Ved nogle leversygdomme, fx visse typer af skrumpelever, kan leveren ikke udskille galdesyrerne, som derfor hober sig op i kroppen. Ophobningen af galdesyrer kan desuden skyldes, at passagen i galdevejene stoppes helt eller delvist, fx fordi en svulst i bugspytkirtlen trykker på galdegangen.
Galdesyrerne kan give svær kløe i huden. Dette modvirkes ved, at colestyramin binder galdesyrerne i tarmen, så de udskilles med afføringen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
