Kodein "DAK" er et svagt smertestillende og hostestillende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Doseringsforslag

Findes som tabletter og oral opløsning (væske til at drikke).
Smerter
Akutte smerter
- Voksne og børn over 12 år
- Tabletter. 25-50 mg (1-2 tabletter) hver 6. time efter behov.
- Kodein stærk ”DAK” oral opløsning 8 mg/ml: 5 ml (1 teskefuld) hver 6. time efter behov.
- For børn baseres dosis på legemsvægt (0,5-1 mg/kg).
- Højst 240 mg i døgnet.
- Kan med fordel tages sammen med visse andre smertestillende midler, fx paracetamol (spørg din læge eller på apoteket).
Kroniske smerter
- Ved visse kroniske smerter (fx slidgigt), kan man tage op til 200 mg i døgnet, men ved behov for dosering flere gange om dagen bør langtidsvirkende opioid foretrækkes.
Hostestillende
Voksne
- Tabletter. 25-50 mg (1-2 tabletter) 1-3 gange i døgnet.
- Kodein stærk "DAK", oral opløsning 8 mg/ml: 5 ml (1 teskefuld) 3 gange i døgnet.
- Højst 120 mg i døgnet.
Børn over 12 år
- Kodein stærk "DAK", oral opløsning 8 mg/ml: 5 ml (1 teskefuld) 2-3 gange i døgnet.
Bemærk
- Må ikke bruges til børn under 12 år eller til børn 12-18 år, der har dårligt fungerende lunger.
- Må ikke bruges mod smerter til børn og unge under 18 år i forbindelse med fjernelse af mandler eller polypper ved søvnapnø.
- Lavere startdosis anbefales til ældre.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Svimmelhed. Døsighed. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Nældefeber.
Kramper. Opstemthed. Nedsat vejrtrækning. Lavt blodtryk. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen.
Allergiske reaktioner. Afhængighed af midlet. Påvirkning af nyrerne. |
Ikke kendt. | Langsom puls, Hjertebanken, Hurtig puls.
Mundtørhed. Abstinenser*, Tilvænning. Forvirring. Blodtryksfald når man rejser sig. |
* Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og såvel psykisk som fysisk afhængighed ved indtagelse af store doser i længere tid. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes
- hvis man omdanner codein unormalt hurtigt til morfin
- til børn under 12 år pga. risiko for forgiftning.
- til børn 12-18 år med dårligt fungerende lunger.
- mod smerter til børn og unge under 18 år i forbindelse med fjernelse af mandler eller polypper ved søvnapnø pga. risiko for alvorlige bivirkninger.
Særlige advarsler

- Forsigtighed ved ved tilstande, hvor vejrtrækningen er hæmmet, fx ved astma og KOL samt ved bronkitis med slimdannelse.
- Codein omdannes i kroppen til morfin. En lille del af befolkningen omdanner codein unormalt langsomt eller hurtigt. Ved langsom omdannelse af codein får man ingen eller meget lille effekt af midlet. Ved meget hurtig omdannelse af codein er der risiko for morfinforgiftning.
- Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
- Regelmæssig langvarig brug kan medføre tolerans, afhængighed og abstinenser (se bivirkninger) efter endt behandling.
- Alkoholindhold
- Kodein "DAK" stærk, oral opløsning 8 mg/ml indeholder ca. 6 % v/v alkohol. 1 dosis indeholder op til ca. 0,23 g alkohol, der svarer til ca. 2 % af én genstand. Skadelig for alkoholikere.
Nedsat leverfunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Den sløvende og åndedrætshæmmende virkning af Kodein "DAK" øges af sovemidler og beroligende midler.
- En række midler (fx visse midler mod depression eller psykose) kan hæmme codeins omdannelse til morfin og dermed den smertestillende virkning.
- MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) kan øge virkningen af Kodein "DAK". Man bør undgå brug af Kodein "DAK", hvis man er i behandling med en MAO-hæmmer eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer mod depression).
Graviditet

- Der er en let øget risiko for misdannelser ved anvendelse i de første 3 måneder af graviditeten.
- Midlet bør ikke anvendes kort tid før fødslen på grund af abstinenssymptomer hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.
Amning

- Enkelte doser kan anvendes under amning efter aftale med lægen.
- Amning bør dog undgås ved langtidsbehandling.
- Barnet skal observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning.
Trafik



Advarselstrekanten viser, at medicinen virker sløvende, og at den kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Hvis midlet påvirker din evne til at køre bil eller andet motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. I henhold til
Vejledning om helbredskrav til kørekort kan bilkørsel ikke anbefales ved fast behandling.
Bloddonor

Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Virkning

- Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
- Virker desuden hostestillende ved at hæmme hosterefleksen.
- Codein omdannes i leveren til morfin. Midlet har svagere virkning end morfin.
- Virkningen indtræder efter ½ - 1 time og varer i 3-6 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 2-4 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken - delekærv) indeholder 23,95 mg codeinphosphathemihydrat svarende til 25 mg codeinphosphatsesquihydrat.
Kodein "DAK" stærk, oral opløsning 8 mg/ml. 1 ml indeholder 8 mg codeinphosphathemihydrat.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 30 stk. | 50,75 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. | 118,90 | |
Recept | oral opløsning 8 mg/ml | 200 ml | 152,45 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 25 mg |
---|
Kodein "EQL Pharma" EQL Pharma, Codein, filmovertrukne tabletter 25 mg |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 25 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |

