Brilique

 

Brilique er et blodpladehæmmende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Brilique anvendes sammen med acetylsalicylsyre til at forebygge blodpropper efter bypass-operationer hos patienter med hjertekrampe eller patienter, som har haft en blodprop i hjertet

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Voksne 

  • Begyndelsesdosis180 mg indtil stabilisering. 
  • Herefter vedligeholdelsesdosis på 90 mg 2 gange i døgnet i et år.
  • Efter et år eventuel vedligeholdelsesdosis på 60 mg 2 gange i døgnet.
  • Behandlingen bør kombineres med 75-150 mg acetylsalicylsyre i døgnet.
  • Det anbefales at behandle i op til 12 måneder.

  

Bemærk 

  • Der er ingen erfaring med behandling af børn.
  • Tabletterne kan knuses og blandes med vand. Drikkes straks eller gives i nasal sonde.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Åndenød.
Forhøjet urinsyre i blodet.
Almindelige (1-10%) Blødning i mave-tarmkanalen, Blødning i tandkød, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme.
Lavt blodtryk, Næseblod, Ophostning af blod.
Blodansamling, Tendens til blødninger.
Anfald af urinsyregigt.
Besvimelsesanfald, Hovedpine, Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder.
Blod i urinen, Forhøjet kreatinin i blodet.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blødning fra svulst.
Hjerneblødning.
Muskelblødning.
Forvirring.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner.
Blødning fra livmoderen.
Blødning i øjet, Øreblødning.

Der er set tilfælde af dødelig hjerneblødning. 

Bør ikke anvendes

Brilique bør ikke anvendes ved 

  • blødning
  • meget dårligt fungerende lever
  • eller hvis du tidligere har haft et slagtilfælde.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • langsom puls, 
  • dårligt fungerende nyrer 
  • astma 
  • KOL.

  

Desuden, hvis der er risiko for blødning pga.: 

  • nylig alvorlig kvæstelse
  • nylig operation (gælder også tandoperationer)
  • sygdom, der påvirker blodets evne til at størkne
  • nylig blødning fra maven eller tarmene

  

Du bør holde op med at tage Brilique mindst 5 dage før en større planlagt operation. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Brilique bør ikke tages samtidig med høje doser acetylsalicylsyre (mere end 300 mg), simvastatin eller lovastatin (kolesterolsænkende midler), hvis daglig dosis overstiger 40 mg, itraconazol (svampedræbende middel), clarithromycin (antibiotikum) eller midler mod HIV (ritonavir og atazanavir).
  • Briliques virkning nedsættes ved samtidig brug af rifampicin (antibiotikum) eller epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital og phenytoin).
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med digoxin (middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser) og SSRI (midler mod depression).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 60 mg eller 90 mg ticagrelor. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 60 mg 56 stk. (blister) 609,65
Recept filmovertrukne tabletter 60 mg 168 stk. (blister) 1.772,25
Recept filmovertrukne tabletter 90 mg 56 stk. (blister) 675,10
Recept filmovertrukne tabletter 90 mg 100 stk. (blister) 1.178,85
Recept filmovertrukne tabletter 90 mg 100 stk. (blister) (Paranova) 1.198,50
Recept filmovertrukne tabletter 90 mg 100 stk. (blister) (Orifarm) 1.178,85
Recept filmovertrukne tabletter 90 mg 168 stk. (blister) 1.966,90

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  60 mg

Præg:
T, 60
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
intet billede
 

Filmovertrukne tabletter  90 mg

Præg:
T, 90
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 9,1 x 9,1
filmovertrukne tabletter 90 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...