Propranolol "DAK"

C07AA05
 

Propranolol "DAK" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Ikke-selektiv beta-blokker

Virksomme stoffer

Anvendelse

Propranolol "DAK" anvendes: 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Forhøjet blodtryk 

  • Voksne. 20-40 mg 2 gange i døgnet evt. stigende i løbet af 2-4 uger til 80-160 mg 2 gange i døgnet.

 

Hjerterytmeforstyrrelser 

  • Voksne. 10-40 mg 3-4 gange i døgnet.

 

Forebyggelse af hjertekrampe (angina pectoris) 

  • Voksne. 20-40 mg i døgnet.

 

Forebyggelse efter blodprop i hjertet 

  • Voksne. Sædvanligvis 40 mg 3 gange i døgnet, evt. stigende til 80 mg 3 gange i døgnet.

 

Forhøjet stofskifte 

  • Voksne. 10-40 mg 3-4 gange i døgnet.

 

Forebyggelse af migræne 

  • Voksne. 40 mg 2-3 gange i døgnet, som oftest stigende til 80 mg 2-3 gange i døgnet.
  • Børn > 7 år. 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Højst 240 mg i døgnet.
  • Bør ikke anvendes til børn under 7 år pga. manglende erfaring.

 

Rystesyge (tremor) 

  • Voksne. Startdosis 40 mg 2-3 gange i døgnet stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange i døgnet. Højst 240 mg i døgnet.

 

Forebyggelse af blødning ved åreknuder i spiserøret 

  • Voksne. 40-80 mg 2 gange om dagen, højst 320 mg i døgnet.

 

Børn 

  • 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Højst 240 mg i døgnet.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Opkastning.
Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Langsom puls, Åndenød.
Muskelsvaghed.
Mareridt, Søvnforstyrrelser.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Forhøjet stofskifte, Lavt blodsukker.
Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Hallucinationer, Humørsvingninger.
Alvorlig hudreaktion, Forværret psoriasis.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Lavt blodtryk, Påvirkning af ekg.
Besvimelsesanfald, Depression, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Impotens.
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hårtab, Småblødninger i hud og slimhinder.

Bør ikke anvendes

Propranolol "DAK" bør ikke anvendes ved: 

  • astma 
  • KOL
  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • ubehandlet hjertesvigt
  • meget lav puls og/eller lavt blodtryk.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • dårligt fungerende lever og nyrer
  • hjertesvigt
  • kredsløbsforstyrrelser
  • blodtryksfald, når man rejser sig
  • svært regulerbar diabetes
  • hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene (Raynauds sygdom)
  • ved ophør efter længere tids behandling skal dosis om muligt gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) øger virkningen og bivirkningerne af Propranolol "DAK".
  • NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Propranolol "DAK".
  • Ved samtidig anvendelse af insulin eller tabletter mod diabetes kan Propranolol "DAK" sløre symptomerne ved insulinchok.
  • Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
  • Propranolol "DAK" kan øge virkningen af theofyllin (middel mod astma), især ved lang tids behandling.
  • Samtidig behandling med verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
  • Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
  • Hvis man har været i behandling med Propranolol "DAK" og clonidin (migrænemiddel) og skal ophøre med behandlingen, bør man først holde op med Propranolol "DAK" og fortsætte i flere dage med clonidin for at undgå bivirkninger.
  • Propranolol "DAK" kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er en let øget risiko for fosterskader i de første 3 måneder af graviditeten. Må kun anvendes i særlige tilfælde og kun efter aftale med lægen. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Ved brug i kort tid, fx eksamensnervøsitet, er der 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene, medmindre der er givet dispensation (TUE). 

Virkning

Virker ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes. 

Halveringstid i blodet () er 3-6 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg (delekærv) eller 40 mg (delekærv) propranololhydrochlorid. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) 250 stk. 45,45
Recept filmovertrukne tabletter 40 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. 35,05
Recept filmovertrukne tabletter 40 mg (kan dosisdisp.) 250 stk. 66,40

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  10 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 6
filmovertrukne tabletter 10 mg
 

Filmovertrukne tabletter  40 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
filmovertrukne tabletter 40 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-10-01. Priserne er dog gældende pr. mandag den 19. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...