Hjertealbyl® bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Hjertealbyl® er et Blodpladehæmmende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Hjertealbyl® anvendes ved
- Akut eller kronisk sygdom i hjertets kranspulsåre, hvor der er risiko for dannelse af blodpropper.
- Forebyggende mod ny blodpropdannelse efter behandling med midler til opløsning af blodpropper.
Doseringsforslag

Findes som enterotabletter.
Voksne
- Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 150-300 mg i døgnet.
- Derefter 75 mg i døgnet.
Bemærk:
- Enterotabletter skal synkes hele, de må ikke tygges eller knuses.
- Enterotabletter kan ikke bruges som første dosis ved akut opstået blodprop.
- Erfaring savnes ved børn og unge under 17 år.
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød.
Tendens til blødninger. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Blødning fra mave-tarmkanalen, Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning.
Muskelsammentrækninger i luftrørene. Hovedpine, Søvnløshed. Nældefeber. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Opkastning af blod.
Åndenød. Svimmelhed. Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Tinnitus. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hul på tarmen.
Hjerneblødning, Karbetændelse. Blodmangel. Lavt blodsukker. Høretab. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Leverbetændelse, Mundbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder. Påvirkning af nyrerne. |
Ikke kendt. | Forhøjet blodtryk, Hjertesvigt, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved:
- svær overfølsomhed over for acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID (midler mod gigt og smerter)
- meget dårligt fungerende hjerte
- mavesår
- frisk maveblødning
- tendens til blødning
- børn og unge under 15 år med feber.
- Ved stærkt forhøjet blodtryk må du ikke tage Hjertealbyl®, før blodtrykket er behandlet.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min)
Særlige advarsler

- Hjertealbyl® må ikke anvendes til børn uden lægens anvisning.
- Du bør holde op med at tage Hjertealbyl® ca. 5 dage før en større planlagt operation.
- Fortæl din tandlæge, hvis du tager Hjertealbyl®.
- Hjertealbyl® skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
- Forsigtighed ved svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 10-90 ml/min).
Nedsat leverfunktion
- Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
- Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Ved samtidig behandling med midler mod gigt og smerter (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) er der øget risiko for mavesår.
- Ved samtidig anvendelse af ibuprofen, skal Hjertealbyl® tages mindst 2 timer før ibuprofen.
- Ved samtidig behandling med NOAK (ikke vitamin-K antagonister) er der øget blødningsrisiko.
- Syrepumpehæmmere mod mavesår kan nedsætte virkningen af Hjertealbyl®
- Hjertealbyl® kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler og af methotrexat.
- Acetylsalicylsyre i smertestillende doser (over 500 mg) nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
- Acetylsalicylsyre i smertestillende doser (over 500 mg) øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
- Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Hjertealbyl®.
Graviditet

Der er set en let øget risiko for spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været anvendt i starten af graviditeten.
Må ikke anvendes i de sidste 3 måneder af graviditeten.
Midlet kan bruges i små doser til at forebygge blodpropper efter aftale med speciallægen.
Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Virkning

- Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
- Virkningen er maksimal 20-120 minutter efter indtagelse.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.
Lægemiddelformer

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 75 mg eller 150 mg acetylsalicylsyre (ASA).
Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Håndkøb | enterotabletter 75 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. | 69,05 | |
Håndkøb | enterotabletter 75 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. (blister) | 62,60 | |
Håndkøb | enterotabletter 75 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. (blister) | 62,75 | |
Recept | enterotabletter 150 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. | 98,00 |
Foto og identifikation


![]() Enterotabletter 75 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5,2 x 9,2 |
![]() Enterotabletter 150 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6,7 x 11,7 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
