Hjerdyl®

B01AC06
 

Hjerdyl® er et blodpladehæmmende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Hjerdyl® anvendes ved 

  • Akut eller kronisk sygdom i hjertets kranspulsåre, hvor der er risiko for dannelse af blodpropper.
  • Forebyggende mod ny blodpropdannelse efter behandling med midler til opløsning af blodpropper.

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne  

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 150-300 mg i døgnet.
  • Derefter 75 mg i døgnet.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød.
Tendens til blødninger.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Opkastning.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hovedpine, Søvnløshed.
Nældefeber.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Åndenød.
Svimmelhed.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjerneblødning, Karbetændelse.
Blodmangel.
Lavt blodsukker.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved: 

  • overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID (midler mod gigt og smerter)
  • meget dårligt fungerende hjerte
  • meget dårligt fungerende lever og nyrer
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • tendens til blødning
  • unge under 15 år med feber.
  • Ved stærkt forhøjet blodtryk må du ikke tage Hjerdyl®, før blodtrykket er behandlet.

Særlige advarsler

  • Hjerdyl® må ikke anvendes til børn uden lægens anvisning.
  • Du bør holde op med at tage Hjerdyl® ca. 5 dage før en større planlagt operation. 
  • Fortæl også din tandlæge, hvis du tager Hjerdyl®.
  • Hjerdyl® skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
  • Hjerdyl® skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer.  

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Ved samtidig behandling med midler mod gigt og smerter (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) er der øget risiko for mavesår.
  • Ved samtidig anvendelse af ibuprofen, skal Hjerdyl® tages mindst 2 timer før ibuprofen.
  • Ved samtidig behandling med NOAK (ikke vitamin-K antagonister) er der øget blødningsrisiko.
  • Syrepumpehæmmere mod mavesår kan nedsætte virkningen af Hjerdyl®.
  • Hjerdyl® kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler og af methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Hjerdyl®.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Der er set en let øget risiko for spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været anvendt i starten af graviditeten. 

Må ikke anvendes i de sidste 3 måneder af graviditeten. 

Midlet kan bruges i små doser til at forebygge blodpropper efter aftale med speciallægen. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne. Dog 7 døgn, hvis dit blod skal anvendes til fremstilling af blodpladekoncentrat. Får du præparatet på recept, må du ikke tappes.
Ingen karantæne ved donation af plasma til fraktionering.

Virkning

  • Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
  • Virkningen er maksimal 20 min. - 2 timer efter indtagelse.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 75 mg eller 150 mg (delekærv) acetylsalicylsyre (ASA). 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb tabletter 75 mg (kan dosisdisp.) 110 stk. 77,85
Recept tabletter 75 mg (kan dosisdisp.) 200 stk. 135,95
Recept tabletter 75 mg (kan dosisdisp.) 1000 stk. 560,10
Recept tabletter 150 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. 99,40

Substitution

tabletter 75 mg kan substitueres med:
Hjertemagnyl Takeda Pharma, Acetylsalicylsyre,  75 mg
Hjertemin Meda, Acetylsalicylsyre,  75 mg
 
tabletter 150 mg kan substitueres med:
Hjertemagnyl Takeda Pharma, Acetylsalicylsyre,  150 mg
Magnyl Svage "DAK" Takeda Pharma, Acetylsalicylsyre,  150 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  75 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 75 mg
 

Tabletter  150 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
tabletter 150 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-01. Priserne er dog gældende pr. mandag den 27. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...