Dantanol bruges til behandling af
Blodprop i hjertet
Forhøjet blodtryk
Hjertekrampe
Hjerterytmeforstyrrelser
Dispenseringsformer
tabletter
Dantanol er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Selektiv beta-blokker.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Dantanol anvendes
- mod forhøjet blodtryk
- mod hjerterytmeforstyrrelser
- til forebyggelse af hjertekrampe
- forebyggende til personer, der har haft en blodprop i hjertet.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne
Forhøjet blodtryk
- 50-100 mg i døgnet.
Hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser
- Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet stigende til 100 mg i døgnet.
Forebyggelse efter blodprop i hjertet
- 50-100 mg 1 gang i døgnet under kontrol af puls og blodtryk.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-35 ml/min)
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning. Træthed. Muskelsvaghed. Øget svedtendens. Lavt blodtryk, Kolde hænder og fødder. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Søvnforstyrrelser. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser. Synsforstyrrelser, Tørre øjne. Mundtørhed. Svimmelhed. Leverpåvirkning, Ophobning af galde. Forværret psoriasis. Forværret diabetes. Muskelkramper. Ændring i hudens følesans, Hovedpine. Angst, Depression, Forvirring, Hallucinationer, Psykoser, Mareridt. Rejsningsproblemer, Brystsmerter. Hårtab, Småblødninger i hud og slimhinder, Hudkløe, Hududslæt. Besvimelsesanfald, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Væskeophobning i fx arme og ben, Forværrede smerter i benene ved gang. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Nedsat sexlyst. |
Ikke kendt. | Bindevævssygdom. |
Bør ikke anvendes

Dantanol bør ikke anvendes ved:
- svær astma
- visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
- ubehandlet hjertesvigt
- meget lav puls og/eller lavt blodtryk
- syreophobning i blodet
- ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom).
Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- astma
- KOL
- psoriasis
- kredsløbsforstyrrelser
- svært regulerbar diabetes
- hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene (Raynauds sygdom).
- Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis om muligt gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Dantanol.
- Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
- Samtidig behandling med verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
- Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
- Dantanol kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er en let øget risiko for fosterskader i de første 3 måneder af graviditeten. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Amning

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.
Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene.
Virkning

- Virker ved at blokere beta1-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 6-7 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg atenolol.
Hjælpestoffer

Andre:
Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 25 mg (2care4) (kan dosisdisp.) | 100 stk. (blister) | 139,60 |
Substitution

tabletter 25 mg |
---|
Atenodan STADA Nordic, Atenolol, tabletter 25 mg Genordn. B |
Atenolol "Orifarm" Orifarm Generics, Atenolol, tabletter 25 mg Genordn. B |
Foto og identifikation


Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.
![]() Tabletter 25 mg (2care4) |
Præg: |
C 23
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6,1 x 6,1 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
