Dispenseringsformer
Tenofovir disoproxil "Stada" er et middel mod HIV og kronisk virusleverbetændelse (hepatitis B). Reverse transcriptase-hæmmere.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tenofovir disoproxil "Stada" anvendes sammen med andre lægemidler:
- Til behandling af HIV-infektion
- Ved visse former for kronisk leverbetændelse (hepatitis B).
Må kun udleveres fra sygehus.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne og børn over 12 år med legemsvægt over 35 kg. 245 mg 1 gang i døgnet.
Til børn 2-12 år og til patienter med nedsat nyrefunktion findes præparat med granulat og tabletter med lavere styrke.
Bemærk:
- Tages bedst sammen med et måltid.
- Bør synkes hele.
- Kan knuses og opløses i mindst 100 ml vand, appelsinjuice eller druesaft, som straks drikkes.
- Hvis du har opkastning mindre end 1 time efter indtagelse af tabletten, skal du tage en ny dosis.
- Glemt dosis:
- Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
- Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
- Du må aldrig tage dobbeltdosis.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Svimmelhed, Kraftesløshed. Hududslæt. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Mavesmerter, Luft fra tarmen, Oppustethed.
Træthed. Leverpåvirkning. Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen.
Forhøjet kreatinin i blodet. For lidt kalium i blodet. Muskelsvaghed, Nedbrydning af muskelvæv. Påvirkning af nyrerne. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Leverbetændelse.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. For meget mælkesyre i blodet. Kalktab i knoglerne med knoglesmerter og evt. knoglebrud, Muskelsygdom. Akut nyresvigt, Nefrogen diabetes insipidus - lidelse med udskillelse af store mængder urin og deraf følgende øget tørst og stort væskeindtag, Nyrebetændelse, Nyresvigt. |
Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt og fedtindhold i blodet.

Særlige advarsler

- Nyrernes funktion kontrolleres ved blodprøvetagning før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
- efter 2-4 ugers behandling
- efter 3 måneders behandling
- derefter hver 3.-6. måned.
- hyppigere kontrol ved:
- risiko for dårligt fungerende nyrer
- samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler.
- Bør ikke anvendes ved knogleskørhed med høj risiko for knoglebrud.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Tenofovir disoproxil "Stada" kan nedsætte virkningen af atazanavir (middel mod HIV).
- Samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler kræver meget hyppig kontrol af nyrernes funktion.
- Visse midler mod leverbetændelse (ledipasvir, sofosbuvir og velpatasvir) forøger virkningen af Tenofovir disoproxil "Stada", og samtidig brug af disse kræver hyppig kontrol af nyrernes funktion.
- Virkningen af Tenofovir disoproxil "Stada" påvirkes af række lægemidler og bør ikke anvendes samtidig med, fx andre midler mod smitsom leverbetændelse (hepatitis B), som indeholder tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller adefovirdipivoxil.
Graviditet

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.
Amning

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.
Bloddonor

Virkning

- Virker ved HIV-infektion ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
- Virker ved hepatitis B ved at hæmme enzymet polymerase, som er nødvendigt, for at virus i levercellerne kan dele sig.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 12-18 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 245 mg tenofovirdisoproxil (som succinat).
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 245 mg (kan dosisdisp.) | 30 stk. | 660,35 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 245 mg |
---|
Tenofovir disoproxil "Glenmark Glenmark Pharmaceuticals Nordic, Tenofovirdisoproxil, filmovertrukne tabletter 245 mg |
Viread Gilead Sciences, Tenofovirdisoproxil, filmovertrukne tabletter 245 mg |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 245 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lyseblå |
Mål i mm: | 10,5 x 17 |

