Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK" bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK" er et svagt smertestillende middel. Kombinationspræparat med codein.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK" anvendes ved svage smerter.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
- Voksne og børn over 15 år. Sædvanligvis 1-2 tabletter højst 4 gange i døgnet.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 10-60 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Tendens til blødninger.
Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Hovedpine. Søvnløshed. Muskelsammentrækninger i luftrørene. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Tinnitus.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Opkastning af blod. Svimmelhed. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Åndenød. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Blodmangel.
Høretab. Hul på tarmen. Lavt blodsukker. Påvirkning af nyrerne. Nedsat vejrtrækning. Hjerneblødning, Karbetændelse, Lavt blodtryk. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Betændelse i bugspytkirtlen, Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse. Leverbetændelse. Alvorlig hudreaktion. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. Småblødninger i hud og slimhinder. |
Øresusen (tinnitus) eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på forgiftning.

Bør ikke anvendes

- Bør ikke anvendes ved:
- overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller NSAID (midler mod smerter og gigt).
- mavesår, frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning
- meget dårligt fungerende hjerte
- børn og unge under 15 år med feber. Alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed (Reyes syndrom) er beskrevet i få tilfælde hos børn, der er behandlet med acetylsalicylsyre for influenza eller skoldkopper. Om acetylsalicylsyre er en medvirkende årsag hertil, er endnu uafklaret.
- Bør ikke anvendes til børn under 15 år.
- Må ikke anvendes til børn 12-18 år i forbindelse med fjernelse af mandler eller polypper ved søvnapnø pga. risiko for alvorlige bivirkninger.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min)
Særlige advarsler

- Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK" skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
- Forsigtighed ved svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
Nedsat leverfunktion
- Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
- Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Acetylsalicylsyre kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler.
- Acetylsalicylsyre nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
- Acetylsalicylsyre øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
- Acetylsalicylsyre kan øge virkningen af methotrexat i høje doser (middel mod kræft).
- Tabletbehandling med binyrebarkhormoner (fx prednison) kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af acetylsalicylsyre.
- Codeins sløvende og åndedrætshæmmende virkning øges af sovemidler og beroligende midler.
- Magnesium kan nedsætte virkningen af antibiotika (fluorquinoloner og tetracycliner), itraconazol (svampemiddel), digoxin og sotalol (hjertemidler) og estramustin (celledræbende middel).
- Magnesium kan desuden nedsætte optagelsen af jern, og der bør derfor gå mindst 2 timer mellem indtagelsen af jerntabletter og magnesium.
- Magnesium forlænger virkningen af de muskelafslappende midler, der anvendes under fuld narkose.
Graviditet

Amning

- Små mængder acetylsalicylsyre og codein kan gå over i modermælken. Ved anvendelse i længere tid er der risiko for bivirkninger hos barnet. Kan anvendes efter aftale med lægen.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Virkning

Acetylsalicylsyre
- Virker smertestillende og febernedsættende.
Codein
- Fostærker den smertestillende virkning.
Tabletterne er tilsat en ekstra mængde af det mildt afførende stof magnesiumoxid for at modvirke codeins stoppende virkning.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken - delekærv) indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA), 9,6 mg codeinphosphathemihydrat og 150 mg magnesiumoxid (som hydroxid).
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Håndkøb - ikke kun fra apotek - min. 18 år | filmovertrukne tabletter 500+9,6 mg (kan dosisdisp.) | 10 stk. (blister) | ikke fast pris | |
Håndkøb - min. 18 år | filmovertrukne tabletter 500+9,6 mg (kan dosisdisp.) | 20 stk. (blister) | 31,00 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 500+9,6 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. | 76,70 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 500+9,6 mg (kan dosisdisp.) | 250 stk. | 170,70 |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 500+9,6 mg (ikke-stoppende) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7,9 x 18,2 |

