Kræft i blæren

Hvad er Kræft i blæren?

Kræft i blæren (cancer vesicae urinaria) er en kræftsvulst, som opstår inde i urinblæren. Urinblærens inderside er beklædt med et særligt cellelag (urothel), og hvis det udsættes for langvarig irritation, kan det udvikle sig til kræft. Læs også artiklen Generelt om kræft. 

Symptomer

Det første symptom på såvel blærepolypper, som egentlig blærekræft kan være blod i urinen (hæmaturi). Denne kan være synlig for øjet (makroskopisk) eller kan påvises ved undersøgelse af urinen (mikroskopisk). 

Blod i urinen skal tages alvorligt og opfattes som et alarmsymptom for blære- eller nyrekræft, men en lang række helt ufarlige tilstande kan også give blod i urinen. Sygdommen kan også give symptomer, der ligner en kraftig  blærebetændelse med hyppig vandladning, svie ved vandladning og smerter ved blæren. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kræft i urinblæren begynder oftest som små godartede gevækster (blærepolypper), der udgår fra blærens inderside. Nogle blærepolypper kan udvikle sig til egentlige kræftsvulster, men i det tidlige forløb kan man ikke se, hvilke blærepolypper, der bliver til kræft. Kræftsvulster i blæren kan vokse gennem urinblærens muskelvæg og videre ud til naboorganer. 

Kræften kan også sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuder ved siden af blæren og bagtil i bughulen. Kræftcellerne kan også vandre via blodbanen til for eksempel knogler, lever og lunger og danne dattersvulster (metastaser). 

Hvis sygdommen ikke er særlig udbredt, bliver de fleste helbredt ved operation, men hvis sygdommen har spredt sig til omgivelserne, er udsigten til helbredelse dårligere. 

Hvem får sygdommen?

Der opstår cirka 1.600 nye tilfælde af blærekræft om året i Danmark. Sygdommen optræder hyppigst mellem 50- og 80-års-alderen, og den rammer mænd ca. tre gange hyppigere end kvinder.  

Hvad er årsagen til kræft i blæren?

Tobaksrygning er den hyppigste årsag til udvikling af blærekræft. Mange af de inhalerede giftstoffer under rygningen optages i blodet og udskilles via nyrerne med urinen. Urinblæren skylles derved konstant med giftstofferne, som medfører en kronisk irritation. 

Blærekræft opstår hyppigere i storbyer end på landet, ligesom visse kemikalier i farveindustrien øger risikoen for blærekræft. For eksempel har frisører en øget risiko for blærekræft, da de udsættes for en kronisk påvirkning af farve- og permanentvæsker. Patienter, som tidligere har fået strålebehandling mod underlivet, har også en højere risiko for at få sygdommen. 

Undersøgelser ved kræft i blæren

Udvikler du symptomer, der giver mistanke om blærekræft, fx blod i urinen, bør du have foretaget en kikkertundersøgelse af urinblæren ( cystoskopi). Kikkertundersøgelsen kan typisk foretages ambulant uden indlæggelse og med lokalbedøvelse af urinrøret. Hvis lægen finder en polyp eller svulst i urinblæren, får du taget en lille vævsprøve (biopsi) som bliver sendt til nærmere undersøgelse for at afgøre, om det er ondartet. Du vil også få foretaget en scanning (CT-urografi) for at undersøge nyrer og urinledere. 

Behandling af kræft i blæren

Hvis du har fået påvist en blæresvulst, afhænger behandlingen først og fremmest af, hvor meget sygdommen har spredt sig.  

De overfladiske blærepolypper fjernes med en elektrisk slynge gennem en kikkertundersøgelse. Du vil bagefter få tilbudt kontrol for at udelukke nye blærepolypper. Hvis der er mange og tilbagevendende polypper, kan du behandles med blæreskylning med Bacillus Calmette-Guérin (BCG) vaccine gennem et blærekateter. BCG er en tuberkulosevaccine, som også har vist sig at stimulere immunforsvaret i urinblæren, og derved nedsætte risikoen for udvikling af nye blærepolypper. Blæreskylningerne gives ofte ugentligt i en serie på i alt 6 behandlinger. 

Hvis svulsten ikke er vokset ned i blærevæggens muskellag, vil man forsøge at fjerne svulsten og bevare din urinblære. 

Hvis svulsten er vokset ned i urinblærevæggens muskellag, vil det være nødvendigt at fjerne urinblæren (cystektomi). Hvis urinblæren må fjernes, dannes under samme operation en ny urinafledning ved brug af et stykke tyndtarm, hvorpå urinlederne fastsys. Oftest anvendes en "våd" urinafledning (Brickerblære), hvor tarmstykket sys direkte fast til huden som en stomi, hvorfra urinen konstant løber ud i en stomipose.  

Man kan også i specielle tilfælde konstruere en erstatning for urinblæren (neoblære), hvor tyndtarmen omdannes til en lukket beholder, som sys til urinrøret. Ved hjælp af bugpressen (pres fra dine mavemuskler) eller et tryk på maven kan du lade vandet normalt gennem urinrøret. 

Hvis du ikke kan gennemgå operation med fjernelse af blæren, kan strålebehandling være et alternativ. Strålebehandling er dog ikke helt så effektivt som operation. Bivirkningerne afhænger af, hvor stort et område, der skal bestråles, og din fysiske form.  

1. Linjebehandling 

Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer, er det ikke muligt at fjerne kræften ved operation eller strålebehandling. Behandlingen er da kemoterapi (behandling med celledræbende midler). Oftest bruges en kombination af cisplatin og gemcitabin. For at få behandling med cisplatin, skal din nyrefunktion være normal. Hvis nyrerne fungerer dårligere end normalt, kan carboplatin anvendes i stedet for cisplatin.  

En anden mulighed ved dårlig nyrefunktion er at anvende immunoterapi (pembrolizumab eller atezolizumab), hvis kræftcellerne udtrykker nok af et protein kaldet PD-1L. Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bliver i stand til bedre at angribe kræftcellerne.  

2. Linjebehandling 

Hvis kræften trods 1. linje-behandling vokser, kan du behandles med vinflunin. For at få behandling med vinflunin, skal du være i god fysisk form, fordi denne medicin har mange bivirkninger, som yderligere kan svække din krop. 

Ved gener fra kræftsvulsten i blæren eller fra metastaser (fx smerter eller blod i urinen) kan lokal strålebehandling anvendes. 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse.  

Forfattere