Du har søgt på: Hormonspiral
- der blev fundet 8 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om spiral (Hormonspiral)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...eptoren og kan derfor påvirke virkningen af hormonelle kontraceptiva (fx p-piller, hormonspiral, p-plaster, p-ring). Derfor anbefales det at bruge barriereprævention (fx kondom) ...)
Søgeresultater, Medicingrupper:
Spiral med gestagen (Hormonspiral)
P-piller (hormonmidler) (...Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen. P-stav, som afgiver hormonet gestagen. Midler, som indeholder både østrogen og gestagen Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. Vaginalindlæg (P-ring) er en lille plastikring, som sættes direkte ind i skeden. Her udskiller den hormoner, som har samme virkning som p-piller. P-ring er meget sikker og enkel at bruge. Kombinationsmidlerne inddeles i 3 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 2. generation indeholder levonorgestrel og norgestimat . 3. generation indeholder desogestrel , gestoden og etonogestrel (p-ring). 4. generation indeholder drospirenon . Ikke klassificeret: norethisteron og dienogest . Bivirkninger til p-piller er meget individuelle, men generelt er de mest udtalte de første 3 måneder. Ved fortsatte gener kan forsøges skift til et andet præparat. Risikoen for blodprop er meget lille og mindst for 2. generations p-piller, men stiger med alderen, derfor frarådes p-piller til kvinder efter 40-årsalderen. Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. Hormonmidler, som kun indeholder gestagen Minipiller Minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Der findes 2 typer - en lavdosis og en højdosis pille. Behandling med gestagen gør slimhinden i livmoderen tyndere, så den ikke tager imod et befrugtet æg, det ændrer slimen i livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge igennem, og det nedsætter antallet af ægløsninger (især højdosis). Minipiller kan bruges af kvinder, der ikke tåler normale p-piller. De giver en høj sikkerhed, men lav-dosis minipillerne er ikke helt så sikre som p-piller, og skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag. Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker slimhinden i livmoderen og livmoderhalsens slim. En hormonspiral indeholder gestagen, som er det samme hormon som findes i minipiller, hvilket giver en meget sikker prævention. Der findes to typer hormonspiraler. Den ene er fortrinsvis til kvinder, der har født, og som både kan gives som prævention og mod langvarige og kraftige blødninger, den kan sidde i op til 5 år. Den anden er mindre og er kun beregnet som prævention. Den anbefales også til kvinder, der ikke har født. Den findes i to udgaver, som kan sidde i hhv. 3 og 5 år. Forskellen på hormonspiral...)
Søgeresultater, Om medicin:
Intrauterint indlæg (Hormonspiral)
Vaginalindlæg (...nt vand, og derefter straks sætte det op igen. Læs også om intrauterint indlæg (fx hormonspiral...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Prævention (...hormonspiral eller lav-dosis minipiller). Ved at sædcellerne aldrig når frem, som det sker ved afbrudt samleje (verdens mest udbredte metode, som er meget lidt effektiv). Ved at time samlejer til sikre perioder, så tidspunktet fra to dage før til 3 dage efter ægløsning undgås (det tidsrum, hvor man lettest bliver gravid). Ægløsningstidspunktet bestemmes enten ved måling af morgentemperatur hos kvinden, fastlæggelse af ægløsningstidspunktet ud fra tidspunktet for menstruation, eller ved anvendelse af ægløsnings-stiks, hvor man ved undersøgelse af urin fastlægger tidspunkt for ægløsning. Alle er meget usikre metoder, og anbefales ikke. Forskellige former for prævention Barrieremetoder og sæddræbende midler Kondom , som er det eneste præventionsmiddel, der findes til mænd. Det beskytter både mod graviditet og kønssygdomme, fx klamydia og gonoré . Kondomet forhindrer, at sæden kommer ind i skeden, og hvis manden har kondomet på under hele samlejet, er metoden ret sikker. Pessar, som virker ved at forhindre sæden i at trænge ind i livmoderen. Bruges altid sammen med sæddræbende creme/mælkesyrecreme. Pessaret skal sættes op i skeden inden samlejet og må først fjernes 6 timer efter. Der findes kun ét pessar på markedet (Caya pessar), som kun findes i én størrelse. Creme og skum er sæddræbende midler, som har en usikker virkning. Midlerne bliver mere sikre, hvis de bruges sammen med kondom eller pessar. Hormonmidler P-piller indeholder en blanding af to syntetiske hormoner (et østrogen og et gestagen), der ligner de naturligt forekommende kvindelige kønshormoner. P-piller stopper ægløsningen og påvirker slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. Derudover ændrer de slimhinden i selve livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. P-piller tages almindeligvis dagligt i 21 dage, herefter holdes en pause på 7 dage, hvor der opstår en menstruationslignende blødning. Fordelen er den høje sikkerhed mod graviditet. Samtidig er p-piller også en god behandling mod menstruationssmerter, især hvis de skyldes sygdommen endometriose. Ulempen er, at man ikke er beskyttet mod kønssygdomme og hiv . Inden du begynder med p-piller, skal lægen sikre sig, at du kan tåle at få p-piller. P-plaster indeholder samme typer hormoner som p-piller. Plastret påsættes én gang om ugen i tre uger. Herefter holdes pause i én uge, hvor en menstruationslignende blødning opstår, nøjagtigt som under p-pillepausen. P-ring (vaginalindlæg) indeholder samme typer hormoner som p-piller. Midlet er udformet som en lille plastikring, der sættes op i skeden. Efter tre uger tages ringen ud, og der holdes pause i én uge, hvor menstruationslignende blødning opstår, nøjagtigt som under p-pillepausen. Både p-piller, p-plaster og p-ring kan bruges uden pause, hvis du ikke ønsker blødning. Mini-piller indeholder et hormon, der minder om det kvindelige kønshormon, progesteron. Mini-piller påvirker dels slimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast, dels gør de slimet i livmoderhalsen sejt, så sædcellerne ikke kan trænge igennem. Højdosis mini-piller forhindrer også ægløsning. Disse mini-piller er lige så sikre som p-piller, og de egner sig især til de kvinder, der ikke kan tåle p-piller, fx kvinder med forhøjet blodtryk , højt BMI og rygere over 35 år. Minipiller skal tages hver dag uden pause. Blødninger kommer uden fast mønster - en ud af fem kvinder, der tager minipiller, bløder slet ikke. Mange oplever perioder med uregelmæssige pletblødninger. Præventionsstav er en stav (4 cm lang og 2 mm tyk), der indeholder et hormon, som minder om det kvindelige kønshormon, progesteron. Den bliver sat ind i underhuden på indersiden af overarmen. Staven afgiver langsomt hormonet, som hæmmer ægløsningen og gør slimet i livmoderhalsen sejt, så sædcellerne ikke kan trænge igennem. En præventionsstav kan holde i tre år, før den skal skiftes. Sammen med hormonspiral er en præventionsstav den mest sikre præventionsform, der findes, fordi du ikke kan glemme en dosis eller på anden måde komme til at anvende midlet forkert, sådan som det er tilfældet ved de øvrige præventionsformer. I sjældne tilfælde kan det være svært at fjerne staven igen, fx hvis den er anlagt for dybt på armen. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til sygehus for at fjerne staven. Indsprøjtning (P-sprøjte) Et hormon, der minder om det kvindelige kønshormon progesteron (gestagen), indsprøjtes som depot under huden. Metoden virker på samme måde som præventionsstaven. Sprøjten skal gives hver tredje måned Hormonspiral indeholder det kvindelige kønshormon progesteron (gestagen) i en lille dosis, som afgives lokalt og påvirker slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. Derudover ændres slimhinden i selve livmoderen, så det befrugtede æg har svært ved at sætte sig fast. Den traditionelle hormonspiral indeholder hormon til 5 år og har ud over virkningen som svangerskabsforebyggelse også en glimrende effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Senere er tilkommet 2 typer minispiraler, som er mindre end den traditionelle hormonspiral og indeholder lidt mindre hormon. De har en anvendelsestid på henholdsvis 3 og 5 år, afhængigt af hormonindhold, og har også en gavnlig, dog lidt mindre effekt på blødning og menstruationssmerter. Spiral (kobber) Spiralen sættes op i livmoderen og virker dels ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast, dels ved at påvirke sædcellerne, så de ikke kan befrugte ægget så nemt. Den havde tidligere form som en spiral - deraf kommer navnet - men i dag er den som regel T-formet. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En spiral kan afhængig af type sidde i 5 - 10 år, før den skal skiftes. Kobberspiraler er ikke registreret som lægemidler og er derfor ikke med i medicin.dk. Mange kvinder oplever kraftigere blødninger og flere menstruationssmerter med kobber spiral: patienter med symptomer på endometriose bør derfor undgå kobberspiral og i stedet anvende hormonspiral...)
Endometriose (...ymptomer på endometriose behandles med p-piller eller gestagener (minipiller eller hormonspiral), som virker hæmmende på ægløsning og blødninger. I svære tilfælde kan man blive b...)
