Dispenseringsformer
Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka" er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 80 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid i døgnet.
- Dosis kan om nødvendigt øges til 160 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid eller 160 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid 1 gang i døgnet.
- I visse tilfælde kan dosis også øges til 320 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid eller 320 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid.
Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.
Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme.
Nedsat appetit. Hududslæt. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Tinnitus.
Sløret syn. Mavesmerter. Træthed. Væskemangel. Muskelsmerter. Ændring i hudens følesans. Hoste. Overfølsomhed over for sollys. Lavt blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hjerterytmeforstyrrelser.
Hovedpine. Depression. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Diarré. Svimmelhed. Allergiske reaktioner. Alvorlig hudreaktion, Ledsmerter. Akut vejrtrækningsbesvær (skyldes det vanddrivende stof). Karbetændelse. |
Ikke kendt. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Grøn stær (akut), Nærsynethed (akut), Væskeudtrængning i øjets årehinde. Forhøjet kreatinin i blodet. For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet. Hudkræft. Påvirkning af nyrerne. Besvimelsesanfald. |
Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved
- kendt overfølsomhed over for angiotensin II-blokkere eller vanddrivende midler af thiazid-typen pga. risiko for krydsallergi.
- forsnævring af pulsårerne til nyrerne.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Særlige advarsler

- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
- ved forsnævring i legemspulsåren
- urinsyregigt
- og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere eller visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin, har medført overfølsomhed.
- Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
- Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
- Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
- Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.
Nedsat leverfunktion
- Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
- Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
- Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
- NSAID (midler mod gigt og smerter) og kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka".
- Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
- Ved samtidig behandling med Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka" og binyrebarkhormon kan blodets indhold af kalium nedsættes.
- Forsigtighed ved samtidig behandling med rifampicin (antibiotika), ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation) og ritonavir (middel mod HIV), da disse muligvis kan øge virkningen af valsartan.
- Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning

- Valsartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
- Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
- Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 9-13 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:
- 80 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid
- 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid
- 160 mg valsartan og 25 mg hydrochlorthiazid.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 80+12,5 mg | 98 stk. (blister) | 366,85 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 160+12,5 mg | 98 stk. (blister) | 372,25 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 160+25 mg | 98 stk. (blister) | 143,35 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 80+12,5 mg |
---|
Valsartore Comp STADA Nordic, Hydrochlorthiazid, Valsartan, filmovertrukne tabletter 80+12,5 mg Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 160+12,5 mg |
---|
Valsartan/HClthiazid"Jubilant" Jubilant, Hydrochlorthiazid, Valsartan, filmovertrukne tabletter 160 mg+12,5 mg Genordn. B |
Valsartore Comp STADA Nordic, Hydrochlorthiazid, Valsartan, filmovertrukne tabletter 160+12,5 mg Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 160+25 mg |
---|
Valsartore Comp STADA Nordic, Hydrochlorthiazid, Valsartan, filmovertrukne tabletter 160+25 mg Genordn. B |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 80+12,5 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lyserød |
Mål i mm: | 5 x 10 |
![]() Filmovertrukne tabletter 160+12,5 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Rød |
Mål i mm: | 6 x 14 |
![]() Filmovertrukne tabletter 160+25 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Orange |
Mål i mm: | 6 x 14 |

